Vandreferie på Amalfikysten
Vil du gerne vandre et sted med en fantastisk udsigt, er en vandreferie ved Amalfikysten et godt bud med et fint net af stier og ruter, som bringer dig rundt i landskabet og til charmerende byer. Book en vandreferie på Amalfikysten med Escapeaway i dag!
Her er mange vandreruter at vælge imellem, og der er noget både for den knap så rutinerede vandrer og noget for den mere garvede trekker. Før den 50 km lange kystvej blev etableret, kunne man kun komme fra by til by ved at sejle imellem dem eller ved at tage turen via de stejle æselstier.
En af de mest kendte vandreruter ved Amalfikysten er den 12 km lange tur fra Positano til Praiano. ’Sentiero degli Dei’ hedder den: Gudernes Fodsti. Og turen, udsigten og oplevelsen er da også noget nær guddommelig.
Overalt på Sorrento-halvøen er der gode vandreruter, både korte ruter, der er velegnede til en familie-vandretur, og længere og mere krævende ruter, der vil tage den erfarne vandrer hele dagen. Længere mod øst over mod byen Salerno finder du den knap så turistede del af Amalfikysten. Også her er der meget gode vandremuligheder i smuk og uberørt natur.
Vil du gerne kombinere vandreferien med afslapning, badeture, kultur og shopping, er der gode muligheder for det ved Amalfikysten. Mange af ruterne passer perfekt til en halvdagstur, og så kan resten af dagen bruges på noget andet.