Escapeaway official logo

Fly + Hotel

Kun hotel

Rejser til Baia Domizia

Italiensk badeby nord for Napoli

Baia Domizia er en elegant badeby i Campania, som med sin afslappede stil, strand og fyrretræsskov er perfekt til en badeferie i Italien.

Den er placeret på grænsen til Lazio, hvorfra det er adskilt af floden Garigliano, dermed en af de nordligste områder i Campania. Du kan med fordel flyve til Rom eller Napoli som de nærmeste lufthavne.

Selvom egnen har været befolket i årtusinder af forskellige stammer og siden romere, blev selve Baia Domizia først etableret i løbet af 1960'erne for at fremme turismen i området, hvilket er lykkedes uden at byen føles kunstig. Man valgte bevidst at minimere antallet af bebyggelser nærmest vandet og beskyttede fyrreskoven ind mod land. Det giver badebyen en dejlig naturlig stemning, og her føles sjældent overrendt som andre steder på kysten.

Kort over Baia Domizia

Klik på kortet herunder for et overblik over ferieboliger i byen samt en oversigt over de nærmeste lufthavne og afstande fra byer i Nordeuropa.

Hotel, villa eller ferielejlighed?

Hos Escapeaway kan vi tilbyde dig et udvalg på mere end 1.500 ferieboliger i Italien, hvilket inkluderer mange håndplukkede hoteller, villaer og ferielejligheder i Campania. 

Brug søgemaskinen ovenfor til at få et hurtigt overblik over tilgængelig ferieboliger i og omkring Baia Domizia. Vores udvalg inkluderer både steder, der er perfekte til en romantiske ferie for to, og hoteller der er velegnet til børnefamilier. Er du på udkig efter en bestemt slags bolig, kan du eventuelt bruge søgemaskinens filterfunktion til at indsnævre oversigten.

Har du spørgsmål om de forskellige muligheder i området, eller vil du gerne have hjælp til at træffe det helt rigtige valg, er du velkommen til at ringe til os for flere gode råd og tips.

Transport

Det er en køretur på omkring 2100 km til  Baia Domizia fra Danmark, og selvom dette med en eller flere overnatninger undervejs ikke er en uoverkommelig afstand, vælger mange at flyve. Der er da også gode muligheder, hvis du vil springe den lange køretur over, da lufthavnene ved Napoli og Rom er inden for rækkevidde. Udvalget af flyselskaber med ruter til disse lufthavne er normalt stort med flyselskaber som Ryanair, easyJet, SAS og Norwegian med ruter til store dele af Europa - heriblandt Danmark. 

Når du bestiller din rejse, kan du også bruge søgemaskinen til at sammenligne aktuelle priser på flybilletter fra alle flyselskaberne på de datoer, som passer bedst til din ferie.

Der er busforbindelser til Baia Domizia fra blandt andet Napoli. Nærmeste togstation er omkring 8 km væk i Scalo Ff.ss. Vil du gerne udforske områdets seværdigheder og kulturelle tilbud i eget tempo, kan det være en fordel at leje en bil.

Restauranter og shopping

I en ferieby som Baia Domizia er der naturligvis et fint udvalg af spisesteder - der kan dog være nogle som lukker ned i lavsæsonen. Ligeledes skal du blot køre få km for at finde endnu flere gode restauranter  i nabobyerne.

Udflugter

Skal hele ferien ikke gå med at dase ved vandet, er der mange interessante udflugtsmål i nærheden af Baia Domizia. Kør for eksempel en tur til det flotte gamle kloster Monte Cassino Abbedi, som er bygget på resterne af et antikt Apollo-tempel. Klosteret ligger med en flot panoramisk udsigt over det grønne, bjergrige landskab.

Det tager heller ikke langt tid at køre en tur til Italiens næststørste amfiteater i Santa Maria Capua Vetere, som ikke alene kan være det første romerske amfiteater, men muligvis også har været model for Colosseum i Rom.

Til de lidt længere dagsudflugter udgør Napoli, Caserta og Vesuv interessante mål, der hver især byder på mange spændende oplevelser.


Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Hoteller i Baia Domizia