Rejser til Benevento

Provinsbyen, der overrasker

Provinshovedstaden Benevento optræder trods sin status og sine 65.000 indbyggere stort set ikke i de almindelige Syditaliens-guider. Det kan kun undre i betragtning af byens utallige seværdigheder og umiskendelige charme.

Man kan udforske byen på en halv dag (en hel ville være bedre), hvor man gennemtraver hovedstrøget, Corso Garibaldi, med afstikkere til højre og venstre, hvor byens trestjernede seværdigheder byder sig til. Eller man kan slå sig ned nogle dage og falde til i de stejle sidegader og afsøge de små butikker og de mange rigtig gode spisesteder.

Historie

For 2500 år siden var Benevento en vigtig by i det samnitiske forbund. Samnitterne var et forbund af appenninske stammer, der i lange perioder truede Rom, men til sidst blev overvundet. Herefter var byen under romersk herredømme indtil romerrigets fald.

Benevento har således været en betydende by allerede i oldtiden, og det afspejler sig i byens gadebillede. For det første er Benevento meget stolt af sin samnitiske fortid. Universitetet er opkaldt efter dette folk (Sannio på itali-ensk), og på hovedgaden viser et stort relief, hvor stort det samnitiske rige i sin tid var. Men det er mest mindet, der lever, mens romertiden derimod står endnu. Synlig fra hovedgaden er den romerske Triumfbue, Trajan-buen, der fuldt kan måle sig med de berømte triumfbuer i Roms centrum. Antikken er i det hele taget meget nærværende her. Hovedgaden prydes af en Apis-tyr og en obelisk fra et gammelt tempel. Der er derudover et særdeles velbevaret romersk teater nær domkirken, og over floden Sabato i byens udkant går en 2000 år gammel romersk bro, Ponto Leproso. Og man kan få lov at gå på den!

I 500-tallet efter vor tid kom de germanske langobardere så som en storm-flod ned over Italien og fordrev de eksisterende magthavere. Benevento blev hovedstad i deres syditalienske rige, og den forblev langobardernes vigtigste by i det halve årtusinde, hvor de styrede Syditalien.

Langobarderne har ikke efterladt sig mange spor i deres vidtstrakte rige, men netop i Benevento er der både bevaret monumenter fra deres tidsalder og et levende minde om dem. Den 1300 år gamle bymur står stadig, og man bør unde sig selv en spadseretur langs muren, inden man vender tilbage til hovedgaden og beser den næsten lige så gamle, sekskantede kirke, Santa Sofia. Bag kirken er det gamle kloster omdannet til et intenst lille historisk museum, hvor man blandt andet kan se, hvordan en langobarderkriger ser ud, og kan hvile ører og øjne i den charmerende klostergård.

Seværdigheder ved Corso Garibaldi

Det vil føre for vidt at beskrive alle byens seværdigheder, men de er mange. Man skal også bare nyde byen, mens man slentrer hen ad den brede Corso Garibaldi, der bekvemt er gjort til gågade. Og kan man afse en lørdag eller søndag aften, kan man ”gå corso” med byens indbyggere. Lørdag aften fyldes Corso Garibaldi med mennesker, der går omkring eller bare frem og tilbage i små grupper, snakker med hinanden og hilser på vennerne, der sidder på byens mange cafeer. Gaden er tæt pakket med mennesker, også efter at mange ved nitiden eller senere finder plads i en af byens restauranter. Børnene er med, og der er ikke noget der hedder sengetid. Klokken 10 kan man stadig se dem i sidde i deres klapvogne og gnaske chips eller kæmpeisvafler i sig. Støjniveauet er enormt, og det mindskes ikke før midnat. Den besøgende kan finde sig et sted at spise sammen med de loka-le, eller man kan tage en kaffe på den gule ”cafe Strega”. Strega-likøren laves her, og den er nærmest et vartegn for byen. Det er en gul likør, som nogle vil mene mest smager som bolcher opløst i spiritus. Man bør selvfølgelig smage den, når man nu er her.