Le Case di Zio Cristoforo



Escapeaways vurdering

Eksotisk landsted nær stranden
Le Case di Zio Cristoforo er to lejligheder som tilhører Agriturismo Zio Cristoforo. Her møder du en syditaliensk og eksotisk stemning. Bliv budt velkommen af værtsfamilien, der lægger sit hjerteblod i, at din ferie skal blive et minde for livet.
Gården ligger midt i den smukke natur men kun 2 kilometer fra stranden og Casal Velinos charmerende centrum. Dine muligheder for en ferie, hvor afslapning og udflugter kan kombineres, er rigtigt gode. Smukke Cilento venter på dig.
Spektakulær pool & familiedrevet restaurant
En af de mere populære faciliteter på gården er det flotte svømmebassin med solterrasse, hvor du kan bade og nyde solen, uden at skulle gå ned til stranden. Poolen er indrettet med en trappe, der fører ned i vandet og således gør denne anvendelig for småbørn med forældrenes overvågning. Ved bassinet er der også en lille kiosk, hvor man kan købe sodavand og snacks. Bemærk at det er obligatorisk at bære badehætte i bassinet. Et andet samlingspunkt på gården er den autentiske restaurant, som bestemt er et besøg værd. Alle gæsterne kan benytte gårdens parkeringsplads.
Derfor skal du vælge Le Case di Zio Cristoforo
- Nærmeste lufthavn: 143 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant