Rejser til Conca dei Marini

Eksklusiv ferieby på Amalfikysten

Conca dei Marini er en hyggelig lille landsby knap 3 km fra Amalfi by. Den breder sig fra havet op i højderne og udgør et meget smukt stykke af Amalfikysten.

Der er generelt god afstand mellem husene, som ofte er omgivet af den lille landsbys allestedsnærværende citrontræer.  Stranden er en blanding af sand, klipper og småsten, men havet er meget indbydende, og stranden er sjældent overfyldt.

Der bor kun nogle hundrede mennesker i Conca dei Marini, som særligt i 60'erne var kendt som jetsettets foretrukne destination på Amalfikysten. Her kom blandt andet prinsesse Margaret af Storbritannien, Jacqueline Kennedy og Sophia Loren for at slappe af og nyde de smukke omgivelser. 

Kort over Conca dei Marini

Klik på kortet herunder for at få et overblik over ferieboliger i byen samt en oversigt over de nærmeste lufthavne og kørselsafstande fra byer i Nordeuropa.



Hotel, villa eller ferielejlighed?

Hos Escapeaway kan vi tilbyde dig mere end 1.500 ferieboliger i Italien - heriblandt et bredt udvalg af håndplukkede hoteller, villaer og ferielejligheder i Campania. 

Vil du gerne bo i Conca dei Marini, kan du hurtigt få en oversigt over tilgængelig ferieboliger i og omkring byen ved at bruge søgemaskinen ovenfor. Skal du på ferie med en større gruppe, kan vi  også anbefale dig at overveje en villa på Amalfikysten. Så har I typisk pool, terrasse osv. helt for jer selv i ferien.

Har du spørgsmål, eller vil du gerne have hjælp til at træffe det rigtige valg, er du velkommen til at ringe til os for en snak om, hvad du skal vælge og hvorfor.

Transport

Italien har adskillige internationale lufthavne med forbindelse til Danmark - eventuelt med en enkelt mellemlanding. Skal du holde ferie i Conca dei Marini, er den nærmeste Napoli lufthavn. Flere direkte forbindelser betyder dog at en del af vores gæster vælger at flyve til en af lufthavnene ved Rom.

Der kører ikke tog helt til Conca dei Marini, men kommer du fra Napoli kan du for eksempel skifte til bus det sidste stykke vej fra Sorrento. Kommer du fra Solerno, skal der skiftes bus i Amalfi.

Dertil kommer, at det i sommersæsonen normalt er muligt at sejle mellem de fleste af byerne langs Amalfikysten. Så selvom det umiddelbart kan virke lidt uoverskueligt, er der faktisk gode muligheder for at komme omkring med offentlig transport. 

Gode råd om transport til og fra Amalfikysten

Det er en tur på omkring 2300 km, hvis du vil køre til Conca dei Marini fra Danmark. Det er ikke en uoverkommelig afstand med en eller flere overnatning undervejs, men vil du gerne have en bil til rådighed i ferien, er en kombination af fly og billeje også en oplagt mulighed. Vær dog forberedt på, at trafikken kan være tæt nede langs kysten, og at parkeringsmulighederne ofte er få i de smalle gader. Fra midt juni til slutningen af september skal du betale for parkering i byen. Du kan købe ugebillet på rådhuset, men vær opmærksom på at priserne ikke er lave. Regn med omkring +/- 20 euro om dagen.

Restauranter og shopping

Her er ikke det store udvalg af forretninger, men til de daglige indkøb findes her dog en købmand og en slagter. Desuden findes her et par restauranter og en bar.

Har du en sød tand, er det et must at prøve den lokale specialitet La sfogliatella Santa Rosa - en slags weinerbrød, der eftersigende blev opfundet i det 18. århundrede af de dominikanske nonner i Santa Rosa-klosteret på Conca dei Marinis højeste punkt. Byen er så stolt af denne kage, at den i august fejres med en festival.

 

Udflugter

Byens største attraktion er "Smaragdgrotten" (Grotta dello Smeraldo), som er delvist fyldt med havvand, hvilket giver et enestående lysspil på grottens vægge og lofter. Hvert år omkring jul kommer dykkere hertil fra hele landet for at svømme ned til det nedsænkede krybbespil med Maria, Josef og Jesusbarnet, som er placeret under vandet. Grotten har intet indgangshul oppe fra og blev derfor først opdaget i 1932 af en lokal fisker, der som den første sejlede igennem den lille åbning. I dag er der trappe og en elevator oppe fra Strada Statale, hovedvejen langs Amalfikysten, ned til vandet, hvorfra man i båd kan besøge grotten.

Udover perlerække af små charmerende byer og den smukke natur på kysten, er der også mange andre interessante udflugtsmål i resten af regionen at besøge. Der er for eksempel ikke langt til Pompei, den berømte romerske by som blev begravet ved et vulkanudbrud i året 79 e.Kr. 

Du kan finde flere tips til udflugtsmål ved at følge linket øverst på denne side.

Ønsker du at udforske regionens seværdigheder i selskab med en lokalkendt, certificeret guide, tilbyder vores samarbejdspartnere et væld af velorganiseret udflugter i Campania, som du med fordel kan booke allerede hjemmefra. 

 

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Conca dei Marini

Hvad siger gæsterne i Conca dei Marini?

9,0
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 33 anmeldelser