Residence Due Torri



Escapeaways vurdering

Træk vejret dybt og nyd udsigten !
Her bor du med en fantastisk udsigt over havet og Amalfikysten kun 600 meter fra Maiori og Amalfikystens længste strand. Lejlighederne er lydisolerede og har aircondition og satellit-TV. De fleste har også balkon med havudsigt.
Residence Due Torri ligger på kystvejen, lige inden du når byen Maiori, hvis du altså kommer fra Salerno. Beliggenheden helt ud mod vandet og kun 600 meter fra byen og stranden opvejes klart af den trafik, som du må være forberedt på at kunne høre, især i dagtimerne.
Helt ud mod havet
Residence Due Torri er placeret på et udsigtspunkt over den lille Acqua Chiara-bugt, hvor der også er en privat strand, som du har adgang til via trapper. For at benytte stranden betales der et tillæg i højsæsonen, som også inkluderer brug af to solsenge og parasol. Du kan også benytte stranden i Maiori, som er den længste på Amalfikysten, og det tager kun ca. 10 minutter at gå derned. Gå altid ud mod havet, for så er du sikker på at bilerne ser dig. På den store strand er der et offentligt område, som det er gratis at benytte.
En helt særlig restaurant
Knapt 200 meter fra lejlighederne ligger Hotel Due Torri. Her har du mulighed for at spise morgenmad og middag mod betaling, og udsigten over havet og mod Ravello er mageløs. På hotellet er der også en døgnåben reception, hvor du altid kan få hjælp. Der er parkering på hotellet (begrænset antal pladser), som skal forudbestilles og betales på stedet. Du bor også lige ved det gamle normannertårn Torre Normanna, som er en af de bedste restauranter på hele Amalfikysten. Det kan varmt anbefales at aflægge et besøg, for både maden og udsigten er fantastisk, men husk at bestille bord. Alternativt er der mange gode spisesteder i centrum af Maiori, hvor du også finder havnen, hvorfra du kan sejle til nabobyerne i sæsonen.
Komfortable lejligheder
Lejlighederne er senst renoveret i 2012 og har alle aircondition og satellit TV. De er lyse og bekvemme og med god lydisolering. De fleste har balkon med en fantastisk havudsigt - mens de, der vender mod bjerget, ikke har balkon og en noget mere begrænset udsigt. På øverste etage er der et fælles vaskeri, som kan benyttes mod betaling.
Derfor skal du vælge Residence Due Torri
- Nærmeste lufthavn: 70 km
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
- Parkering