Rejser til Minori

En perle på Amalfikysten

Minori har det hele: et hyggeligt centrum med flere gode restauranter, sandstrand med strandpromenade og ikke mindst hyggelig stemning. Gør dig selv den tjeneste at vælge denne by som udgangspunkt for din ferie på Amalfikysten.

Uspoleret by

Minori er en af de forholdsvis uspolerede byer langs Amalfikysten, og den er bl.a berømt for sin romerske villa, - men måske endnu mere pga. kokken Jamie Oliver, hvis italienske lærermester kommer netop herfra.

Hyggeligt centrum med sandstrand

Byen byder på flere gode restauranter, men hvis man vil på shopping, skal man nok tage bus eller færge til Positano eller endnu bedre bussen til Sorrento, som kører fra Minori ca. 1 gang i timen. Hvis man bare vil slappe af i solen, findes der flere muligheder for at leje liggestole og parasoller ved byens sandstrand, og indenfor få meter byder diverse cafeer på frokost, kaffe og kolde drikke.

Lokalt marked

Har du brug for lidt adspredelse, kan du besøge det lille lokale marked, der hver torsdag formiddag sælger alt fra tøj til øloplukkere oppe for enden af den lille hovedgade. Det samme marked findes om fredagen i nabobyen Maiori, der er iøvrigt også har Amalfikystens længste sandstrand. Fra Minori (og flere af nabobyerne) kan du sejle til bl.a. Capri og Positano i sommersæsonen.

Limoncello og søde sager

Citronlikøren ’limoncello’ kommer også herfra. Den bliver lavet på citronskal blandet med alkohol, sukker og hemmelige ingredienser, der giver den en forfriskende og halvsød smag. Mange ynder at nyde den efter et måltid eller som aperitif.

Kendt konditori

Derudover huser Minori også et af Italiens mest kendte konditorier, De Riso, som ligger på den lille plads ved siden af benzintanken, og har et prægtigt udvalg af kager (prøv bl.a. den lokale specialitet Delizia al Limone) og halvkolde isdessert kaldet ’semifreddi. Den berømte konditor har været i Rom, hvor han blev velsignet af paven, hvilket dokumenteres i en stor fotoudstilling i selve konditoriet. Mange har forsøgt at kopiere deres opskrifter, men ingen andre steder vil du få dem i den oprindelige form.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Minori

Hvad siger gæsterne i Minori?

9,3
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 19 anmeldelser