Minori Palace Hotel

Officiel kategori

Escapeaways kategori

8,5 Gæstebedømmelser
Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Bo godt i den hyggelige kystby Minori

Hvis du vil bo et stenkast fra vandet på et godt og klassisk indrettet hotel i centrum af en af Amalfikystens hyggeligste småbyer, så er Minori Palace Hotel måske det rigtige valg for dig.

Lokalkolorit når det er bedst

Minori er en af de hyggeligste små byer langs Amalfikysten. Der er masser af lokalt liv, og der går ikke mere end en dag eller to, før du er stamgæst på en af de lokale caféer, i byens små butikker, de få restauranter, eller hos den lokale barber, hvor du stadig kan blive skrabet med kniv, - en oplevelse helt ud over det sædvanlige. Bortset fra den lille strand, som er fast tilholdssted for byens mange børn og unge, er Minori bl.a. berømt for sine Pave-velsignede kager, som du finder hos konditor De' Riso, men også for sin gamle romerske villa, som ligger midt i centrum.

Mad med stolte traditioner

Byen går også for at være Amalfikystens madby nr. 1, hvilket mest skyldes, at den engelske kok Jamie Olivers mentor Gerardo, som selv er en berømt kok i London, rent faktisk stammer fra Minori, og det meste af hans familie bor fortsat i byen. I Minori kan du også finde en lille butik, hvor de fremstiller frisklavet pasta, og dem er der ikke mange af. Der er også et par "fabrikker" hvor de bl.a. fremstiller den berømte citronlikør Limoncello, og sådan kunne vi blive ved. Jeg vil dog også lige nævne, at der er bådforbindelse fra "havnen" i Minori til de andre byer langs kysten i sommersæsonen, og det kan være godt at vide, hvis du rejser med offentlig transport, eller blot vil have en ekstra oplevelse, for Amalfikysten er helt klart smukkest set fra vandet.

Gå en tur på Citronstien

Hører du til de aktive, er der også et rigtig godt udvalg af vandreruter, som udgår fra Minori. Den mest berømte er "Citronstien" eller Sentiero dei Limoni, som den hedder på italiensk. Stien går mellem Minori og nabobyen Maiori, og tager ca. 1 time med en højdeforskel på ca. 100 meter. Vil du en tur til Maiori kan du også vælge at gå af kystvejen sammen med de lokale, så kan turen gøres på ca. et kvarter, hvis du ellers kan løsrive dig fra de fine udsigter undervejs.

Fugl Fønix

Midt i al denne herlighed ligger Minori Palace Hotel, som i løbet af de seneste år er blevet indrettet i det gamle hæderkronede Hotel Bristol, der havde ligget hen som ruin i nogen år. I dag er hotellet slet ikke til at kende igen, for hver en sten har været vendt, og hotellet er blevet renoveret fra A-Z. Resultatet er blevet et nydeligt 4-stjernet hotel, som er indrettet i klassisk stil, og stort set holdt i hvide farver, med et par farveklatter hist og pist, bl.a. i form af moderne malerier. I stueetagen er der reception, pianobar, opholdsstue og restaurant, så du har mulighed for at spise din middag hjemme, hvis ikke du foretrækker at afprøve nogle af de lokale restauranter.

Elegante værelser i arabisk stil

Hotellet har i alt 44 værelser, som er fordelt på 3 forskellige kategorier. De er alle pænt og elegant indrettet i klassisk og lidt arabisk stil og har som minimum aircondition, satellit TV, telefon, wi-fi, minibar, værdiboks samt badeværelse med toilet, bruser eller badekar og hårtørrer. De fleste af hotellets værelser har en lille balkon, men det har vi desværre ikke mulighed for at garantere. Hotellet ligger ud til gaden midt i centrum, og i dagtimerne vil der være en del trafik. Alle ruder i hotellet er lydisolerede, men du skal alligevel være indstillet på, at de italienske byer er mindre lydløse end de danske.

Derfor skal du vælge Minori Palace Hotel

  • Nærmeste lufthavn: 62 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering

Minori Palace Hotel er ikke tilgængelig i øjeblikket

Minori Palace Hotel er ikke en del af programmet hos Escapeaway i øjeblikket.

Kort og afstande

  • Napoli Lufthavn: ca. 62 km (1h 20m)
  • Rom Ciampino Lufthavn: ca. 263 km (3h 10m)
  • Rom Fiumicino Lufthavn: ca. 296 km (3h 40m)
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Minori Palace Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Strand under 1½ km væk
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Corso Vittorio Emanuele 70
84010 Minori

Koordinater

Latitude: 40.6511
Longitude: 14.6268

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere