Rejser til Nerano

Det charmerende lille fiskerleje Nerano ligger på spidsen af Sorrentohalvøen mellem Napoli og Amalfi. Den smukke strand, det behagelige klima og de gode restauranter gør byen til et populært mål for de lokale, mens den for det meste negligeres af turisterne, som haster videre til Positano, Amalfi, Sorrento.....

Den charmerende lille by Nerano ligger på spidsen af Sorrentohalvøen mellem Napoli og Amalfi. Byen vender mod Salernobugten, hvor du lidt længere sydpå finder perlerækken af byer: Positano, Praiano, Amalfi, Ravello og så mange andre. Kun få rejsende kommer dog til Nerano, da de fleste foretrækker de mere kendte, men derfor også mere turistfikserede byer.

Mange spor

Dette gamle fiskerleje har bevaret mange spor af en lang, lang historie. Det fortælles således, at byen er opkaldt efter den berygtede romerske kejser Nero, der havde en villa på Capri og under en af sine sejlture strandede her. Han blev med det samme tryllebundet af de flotte klipper og den smukke strand og valgte at bygge endnu en villa her. Navnet Nerano stammer fra denne kejsers navn (ita. Nerone). Byen har siden da udviklet sig længere op ad skråningerne, hvor man i dag finder både kirke, et gammelt tårn og flere huse fra slutningen af middelalderen.

Smuk strand

Nutidens napoletanere og andre livsnydere kommer jævnligt til Nerano via søvejen, og dens flotte havnepromenade byder på flere gode restauranter, hvoraf et par er nævnt i flere madguider.Den smukke strand Marina del Cantone, hvis små rullesten havets vedholdende bølgesprøjt har gjort glatte og runde, er i sig selv også en god grund til aflægge den lille by et besøg.

Behagelig sommertemperatur

Byens relativt kølige mikroklima gør den særlig attraktiv i årets varmeste måneder. Bjerget bagved gør nemlig temperaturen er par grader køligere end i de øvrige kystbyer, hvilket er yderst behageligt sommeren igennem.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Nerano