Hideaways og boutique-hoteller på Procida

Hideaways er vores tilbud til dig, der er kræsen og godt kan lide, at der er kælet for detaljerne, uden at det behøver at være luksus. Et Hideaways-hotel på Procida lever op til en række skrappe krav fra os, fx. et begrænset antal værelser, ekstra god beliggenhed og frem for alt masser af atmosfære og charme. Book et hideaway eller et boutique-hotel på Procida når ferien skal have et ekstra krydderi.

Når man rejser til Procida mister man nemt tidsfornemmelsen blandt antikke havlegender, duften fra citrontræerne og mågerne i luften. Øens fyrtårn med dets uafbrudte aktivitet er med til at danne en eventyrlig atmosfære på øen...

Mellem Ischia og fastlandet ligger den lille maleriske ø Procida, der med sin uspolerede natur og autentiske små byer har dannet baggrund for utallige film gennem de sidste årtier (blandt andet "Postbudet" og "The talented Mr. Ripley").

Skønt turismen de sidste år er vokset ganske solidt, så har Procida stadig beholdt den typiske søvnige og tilbagelænede syditalienske livsindstilling. Badestrandene er glimrende her på øen, og hvis du er ornitologisk interesseret, så vil du glæde dig over det store fuglereservat på holmen Vivara, der ligger lidt syd for selve Procida by. Der er gratis adgang alle formiddage i hverdagene.

Hvis du holder af farverige omgivelser, skal du gå en tur i flækkerne Sancio Cattolico og Corricella, hvis små huse med deres charmerende gårdhaver og fiskeredskaber er uendeligt pittoreske og charmerende. For de historisk interesserede kan vi anbefale en udflugt til benediktinerklostret Abbazia San Michele, hvis oprindelse går tilbage til 600-tallet, og dets små katakomber.

Procidas køkken er præget af alt godt fra havet, citroner og olivenolie. En speciel citrontype (limone procidano) udmærker sig ved at være forholdsvist lidt syrlig, og den bruges derfor til en lokal salat, der ud over citroner indeholder mynte, olivenolie og chilipeber: Den er pragtfuldt forfriskende på en varm dag, og dem er der mange af på Procida.





Hvad er et hideaway?

Er du livsnyder? Er en seng ikke bare for at have noget praktisk at sove i, når du er på ferie? Så kan et hideaway på Procida være noget for dig. Ligesom resten af udvalget, som du finder hos Escapeaway, så er samtlige hoteller, villaer og ferielejligheder nøje udvalgt – et hideaway er blot særligt og ekstra nænsomt håndplukket.

Udover at et hideaway ofte er et charmerende og mindre hotel, der er meget værdsat af sine (stam)gæster, så adskiller det sig også fra andre gode steder ved, at det har sin egen 'personlighed'. F.eks. at det er familiedrevet, eller at beliggenheden er helt i særklasse – det kan også være noget helt tredje, fjerde eller femte – f.eks. et boutique hotel. Ikke to hideaways er ens, men de har det til fælles, at de har noget unikt at tilbyde.

Bestil et Hideaways-hotel for sig selv eller book en pakkerejse inkl. fly til attraktive priser online her på siden, hvor du samtidig får trygheden i form af rejsegaranti og pakkerejselov. Varmt velkommen!

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hideaways på Procida