Rejser til Sant' Agata sui Due Golfi

Sant' Agata sui Due Golfi ligger på Sorrento-halvøen i omkring 400 meters højde over det azurblå hav, som glimter nede i Napoli- og Salerno-bugten på hver side af den smukke halvø. Navnet Sant' Agata stammer fra et lille kapel, som indtil for få årtier siden stadig var meget besøgt af rejsende på vej mod Sorrento. Tilføjelsen "sui due Golfi" (ved de to bugter) giver et hint om landsbyens smukke beliggenhed

Sorrento-halvøen for dine fødder

Der bor omkring 3000 mennesker i Sant' Agata sui Due Golfi, og en hel del af dem er beskæftiget med turisme. Det er dog ikke noget nyt i. Allerede i den anden halvdel af det 19. århundrede, begyndte folk at rejse hertil for at nyde det behagelige klima og de smukke omgivelser. Mens det i starten mest var de adelige og overklassen fra Napoli, som rejste hertil, er det i dag livsnydere fra alle dele af verdenen, som har fået øjnene op for denne ideelt beliggende perle af en landsby.

En rejse til Sant' Agata sui Due Golfi byder på alt det, man forbinder med en ferie i Italien, når den er bedst. Udover det milde, solrige klima kan du her se frem til at udforske smukke vandreture, ægte lokale produkter og ikke mindst den berømte gastronomi. Sant' Agata sui Due Golfi er da også sådan et sted, hvor man bare har lyst til at nyde dagene, som de kommer, uden noget særligt på programmet. Hvis du rejser til Sant' Agata sui Due Golfi, har du dog rig mulighed for at krydre ferien med nye spændende oplevelser hver dag.

I Napoli-bugten venter Vesuv og Pompeji, som vulkanen begravede i år 79, mens du ved Salerno-bugten kan blandt andet besøge Amalfikysten, en af Europas mest idylliske kyststrækninger. Men selvom rejsen til Sant' Agata sui Due Golfi giver dig nem adgang til nogle af Italiens mest populære seværdigheder, har landsbyen i sig selv en behagelig afslappet og rolig atmosfære.

Sorrento-halvøen er bjergrig, og til fods kan det nogle gange kræve sved på panden at nå op til de bedste udsigter. Men ikke desto mindre kan det på rejsen til Sant' Agata sui Due Golfi varmt anbefales også at lave nogle ture ad de mange skønne vandrestier, som er omkring byen. Især hvis du rejser hertil forår eller efterår, hvor du undgår højsommerens hede, er det oplagt at snøre vandreskoene. Det tager ikke lang tid før du finder dig selv stående foran en formidable udsigt over hav og bjerge.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Sant' Agata sui Due Golfi

Hvad siger gæsterne i Sant' Agata sui Due Golfi?

9,4
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 7 anmeldelser