Hotel Mediterraneo

Officiel kategori

Escapeaways kategori

9,8
Fabelagtigt
375 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Det er blevet sent, inden jeg når Sorrento, for vejene er smalle og "bugter sig i bakkedal" - men jeg skal nå det, for jeg ved, at der venter mig en helt uforglemmelig oplevelse. Og det lykkes heldigvis. Jeg når Hotel Mediterraneo i den eksklusive bydel Sant' Agnello, lige inden solen går ned, og imens jeg sætter mig tilrette på tagterrassen med et køligt glas vin, sker det. I løbet af få minutter omdannes den billedskønne udsigt over Napolibugten, øen Ischia og vulkanen Vesuv til et sandt kunstværk i røde og orange nuancer, og havde jeg været i Skagen, ville solen være blevet "klappet ned" 

En ægte filmkulisse

Den eksklusive bydel Sant' Agnello ligger ca. 1 kilometer fra centrum af Sorrento. Eksklusiv fordi det er her, du finder alle de store herskabsvillaer fra 1800-tallet, som i dag næsten alle er omdannet til attraktive hoteller. Hovedparten har en helt fantastisk udsigt, og sådan er det også med Hotel Mediterraneo. Det ligger i en stor grøn park, et stenkast fra havet og blot få hundrede meter fra Villa Il Pizzo, som dannede rammen om familiedramaet i Susanne Biers romantiske film "Den skaldede frisør" med Trine Dyrholm og Pierce Brosnan i hovedrollerne.

Naturens mageløse farver

Fra det øjeblik jeg træder ind i lobbyen føler jeg mig hjemme. Farveskalen i det store hvide palads er holdt i naturens farver, og på disse kanter betyder det hvidt og blåt med nogle få velvalgte stænk af sandfarvet og grønt, så det kan næsten ikke bliver mere elegant. Selv om villaen er af ældre dato, er indretningen moderne og i visse tilfælde nærmest minimalistisk, uden at indtrykket på nogen måder bliver koldt.

Hjemmelavet pizza i grønne omgivelser

Hotel Mediterraneo har hele to restauranter. Den ene ligger ved poolen i den dejlige have, og her serveres lette retter til frokost, - men du kan også "sætte tænderne" i en hjemmelavet pizza, som naturligvis bages i en stenovn over åben ild. Den "rigtige" restaurant hedder Vesuvio efter den berømte vulkan, og den ligger oppe på taget. Den spektakulære udsigt mod Vesuv tager pusten fra de fleste, og fjerner næsten fokus fra de lækre lokale delikatesser. På taget finder du også den store tagterrasse, som indbyder både til stille eftertænksomhed, læsning af gode bøger og hyggesnak, men det er også det helt rigtige sted at nyde en kølig drink, hvis ikke du foretrækker at indtage den i hotellets bar i lobbyen.

Det italienske strandliv

Sant'Agnello ligger på en klippe højt over havet, som stort set alt andet på disse kanter, men det gør jo ikke udsigten ringere, - og der er naturligvis tænkt på de mange badegæster, som i dag kan nøjes med at tage en elevator ned til stranden, så de undgår at få sved på panden. Hotel Mediterraneo tilbyder en såkaldt strandservice fra 20/5-20/9. Denne "service" som betales på stedet, består af en parasol, en solstol og en solseng, for en ægte italiener kunne naturligvis aldrig drømme om at ligge på et håndklæde på stranden, sådan som vi har for vane, - men elevator og adgang til den private strand er heldigvis gratis. For de der ikke ynder at bade i havet, er der naturligvis en stor swimmingpool i parken bag hotellet.

 

Derfor skal du vælge Hotel Mediterraneo

  • Nærmeste lufthavn: 53 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Kort og afstande

  • Nærmeste strand, La Marinella – 100 m
  • Nærmeste by Sorrento – 1,5 km
  • Storbyliv i det mondæne Sorrento – 1,5 km
  • Ruinerne i Pompei – 26,8 km
  • Musikkens by, Krøyers maleriske Ravello – 37 km
  • Færgen til Capri fra Sorrento – 2 km
  • Fotogene og farverige Positano – 16,3 km
  • Napoli er dejlig, historisk og absolut et besøg værd – 47 km
  • Napoli lufthavn – 50,8 km
  • Roms lufthavn – 282 km

Alle værelserne (70 ialt) er holdt i den samme smukke farveskala som resten af hotellet. Vi gør opmærksom på, at de værelser der vender mod havet kan være generet af trafikstøj fra den vej, som passerer hotellet. Så hvis du er lydfølsom vil vi anbefale at bestille et værelse med udsigt til haven.

Faciliteter:

  • Aircondition (1/5-31/10)
  • Satellit-TV
  • Værdiboks
  • Minibar
  • Hårtørrer
  • Gratis wifi
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Mediterraneo. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Corso Marion Crawford 85
80065 Sant' AgnellO-Sorrent

Koordinater

Latitude: 40.6347
Longitude: 14.3906

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Italien, Syditalien, Campania, Positano
10,0
Fabelagtigt
415 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 64 km
  • Afstand til havet: ca. 200 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Syditalien, Campania, Ravello
8,9
Meget godt
381 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 61 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Syditalien, Campania, Maiori
8,4
Meget godt
338 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 61 km
  • Nærmeste strand: ca. 400 m
  • Pool (evt. sæsonåben)