Romantisk ferie Sorrento

Bed folk om at nævne et romantisk land, og chancen for, at mange vil nævne Italien, er helt sikkert temmelig stor. For Italien og romantik hænger bare tæt sammen. Regionen Campania i Syditalien er ingen undtagelse, ikke mindst når vi taler om området ud til kysten, hvor vi blandt andet finder Amalfikysten. Her på Sorrento-halvøen er der mange hyggelige byer at vælge imellem, når målet er en romantisk ferie for to.

Sorrento for enden af halvøen er et godt bud på en romantisk, hyggelig og afslappet by, hvor der er rige muligheder for at nyde det skønne italienske køkken på en restaurant på en af byens hyggelige piazzaer eller på en restaurant nede ved vandet med panoramaudsigt over Middelhavet. Inden da kan I nyde en gåtur rundt i de smalle gader og stræder. Eller hvad med en romantisk picnic i byens park Villa Comunale Park, der byder på en fantastisk udsigt over Napoli-bugten og helt til Vesuv i det fjerne.

Vi har udvalgt en række hoteller og ferieboliger i Sorrento, der alle vil danne den perfekte ramme om en romantisk ferie, hvad enten I ønsker at bo med udsigt over Middelhavet eller i det smukke landskab bagved byen. Både stedet og omgivelserne er noget helt særligt, der lægger op til en perfekt ferie i tosomhed.

>> Læs mere om rejser til Sorrento

Kort over Sorrento