Villa Pane Country House

Officiel kategori

Escapeaways kategori

Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Familien bag det lille landsted i baglandet af Sorrento har mange venner af huset. Med ’venner’ menes der faktisk overnattende gæster, for selvom Villa Pane fungerer som et lille hotel, så bliver du hurtigt dus med Anna Maria og co. Jeg har kendt familien i ca. 5 år, og det bliver sandsynligvis et livslangt bekendtskab, for deres gæstfrihed er svær at overgå.

Sangen ”Kom tilbage til Sorrento” kunne have været skrevet fra en solstol i haven på Villa Pane, men den fortjeneste kan huset trods alt ikke tage æren for. Men måske hvis vi omdøber titlen en smule, ”velkommen igen til Sorrentos bagland”, så vil Villa Pane med sandsynlighed være stedet, hvor titlen stammer fra.

Normalt har vi altid en lang tjekliste med, når vi er ude at besøge et muligt nyt hideaway. Men jeg kendte på forhånd Villa Pane og vidste, at huset ville passe perfekt ind som nyt ”familiemedlem”. Så derfor lod jeg tjeklisten blive hjemme denne gang. Hos Villa Pane er det nemlig Anna Maria og den gode madsags tjeneste, der er i fokus – og det er nemmere at bruge de gode minder end noter på et stykke papir at skrive en historie ud fra. En beskrivelse om Villa Pane kunne blive på adskillige sider, men vi har i stedet for valgt at give dig et par hurtige smagsprøver på, hvad der venter dig…

Mad er det vigtigste i livet…

…sådan kan man i hvert fald godt tolke Anna Marias ord. For hver gang, jeg har besøgt hende, så er der disket op med hjemmebagte brød og kager. Eller også er hun i fuld gang med at lave sine berømte tærter eller står og rører i gryden med limoncello. Og hver gang inviterer hun mig som det første med ud i køkkenet, og først når det det er overstået, kan vi fortsætte samtalen udenfor på terrassen – for hun skal jo lige fortælle, hvad hun har gang i af diverse projekter med madlavningskurser, selskaber og aftenens menu bliver også gennemgået. Jeg elsker simpelthen at besøge Villa Pane, for her er så uformelt og hyggeligt, at tiden altid flyver afsted.
Men når alt kommer til alt, så må jeg kvittere for kvaliteten af maden – hun elsker ganske simpelt at lave mad, og nok også derfor synes hun, at det er noget at det vigtigste her i tilværelsen: At spise godt mens man er her.

Du kan også få testet dine kundskaber indenfor madkunsten, for der afholdes jævnligt kurser – både parvis men også i mindre hold. Forhør dig inden afrejsen hos Hideaways om mulighederne, mens du er på ferie.

En hilsen fra en hjemvendt

Selvom der ikke er drysset 5 stjerner ned over Villa Pane hvad angår faciliteter, så er det alligevel i en klasse for sig, hvad angår smil, service og charme. Og det er ikke bare noget, vi finder på: ) En af Hideaways hjemkomne gæster havde denne kommentar om, hvorfor han har haft en god ferie på Villa Pane:
”Maden (en dag fik vi serveret seafood-risotto), værterne og den fantastiske, magiske beliggenhed gør Villa Pane særlig. Kombinationen af et kystnært hideaway med udsigt og samtidig tæt på byen er med til at give huset sin specielle stemning…”

200 meter med overdækket ”golfvogn”

Når du ankommer til den lille (lille) landsby, hvor Villa Pane ligger, så oplever du for første gang, at huset ikke er som alle andre. For landsbyen, der er bygget i etager op af et mindre bjerg har så smalle veje, at end ikke en almindelig bil i ensrettet kørsel ville kunne mase sig igennem. Derfor er der nedenfor landsbyen en parkeringsplads, hvor Anna Marias mand henter dig og din bagage og kører dig op igennem de smaller gader i sin lille 4-hjulede. Det skal lige tilføjes, at du sagtens kan gå frem og tilbage – der er ikke langt, men på ankomst- og afrejsedag er det rart at få transporteret sin bagage.

Tag på udflugt eller deltag i madlavningskursus

Villa Pane ligger 10 minutters kørsel fra Sorrento med udsigt over byen og Napolibugten. Det er i sig selv et trækplaster, men det betyder også, at du har nemt ved at komme omkring for at opleve området – enten til lands eller til vands. Her er også vandremuligheder og Anna Maria har nogle forslag til ruter, og det kan endda være, at hun selv tilbyder at gå med et stykke af vejen. Amalfi, Positano, Sorrento, Napoli, Capri er blot et lille udvalg af attraktioner, hvis du hellere vil lade vandreskoene blive hjemme og tage på oplevelse med båd eller bil.

Derfor skal du vælge Villa Pane Country House

  • Nærmeste lufthavn: 54 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Villa Pane Country House er ikke tilgængelig i øjeblikket

Villa Pane Country House er ikke en del af programmet hos Escapeaway i øjeblikket.

Kort og afstande

  • Nærmeste by, det mondæne Sorrento og færgen til Capri – 5 km
  • Færgen fra Amalfi mod naboøen Capri og den blå grotte – 34 km
  • Smeraldo-grotten ved Conca dei Marini – 30 km
  • Krøyers maleriske Ravello – 40,5 km
  • Fotogene og farverige Positano – 18,5 km
  • Udgravningerne i Pompeji – 30 km
  • Vulkanen og Monte Vesuv – 52,5 km
  • Napoli lufthavn – 56 km
  • Rom lufthavn – 284 km

Som et helt typisk hideaway er der ikke to værelser, der er ens, men der er noget særligt ved hver enkelt, og familien har selv indrettet dem i en personlig stil, men også med respekt for Campaniens klassiske udtryk. Der findes bare 8 værelser, hvoraf de 4 har havudsigt og balkon – og det er oftest disse værelser, at en gæst fra Hideaways efterspørger.

Værelserne varierer i størrelse, nogle har plads til to personer, mens andre kan tage op til tre og fire personer. Indretningen er hjemlig med en blanding af antikviteter, arvestykker og enkelte effekter med moderne touch. Nogle af badeværelserne har bruseniche, mens andre har badekar. Hvis du har en præference, så kan du sætte en kommentar ind i din reservation, så skal Anna Maria gøre sit bedste for at opfylde dine ønsker.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Villa Pane Country House. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Baranica 13
80067 Sorrent, Naples

Koordinater

Latitude: 40.6202
Longitude: 14.3905

Sådan kan du rejse

På Villa Pane Country House har du følgende muligheder for at bestille din ferie: Bestil inkl. fly, ophold samt evt. billeje eller vælg ”kun hotel”, såfremt du selv ønsker at stå for transporten til Villa Pane Country House i Sorrento. Nærmeste lufthavn er Napoli, der ligger ca. 1-1½ times kørsel fra Villa Pane Country House (alt efter de trafikale forhold). Du finder aktuelle priser ved at indtaste dine valgfrie rejsedatoer i søgemaskinen her på siden.

Foruden Napoli lufthavn, så kan du også vælge at flyve til enten Rom Fiumicino eller Rom Ciampino lufthavn, som størstedelen af Hideaways gæster vælger som ankomstlufthavn på deres ferie til Sorrento-halvøen. Årsagen er, at der hertil findes daglige og direkte flyforbindelser, som du kan læse mere om, når du søger din rejse. Transporttiden til Villa Pane Country House er ca. 3 timer igennem Lazio og Campaniens smukke landskaber. Det optimale er at vælge en formiddagsafgang på afrejsedagen og en eftermiddags- eller aftenafgang på hjemrejsen for at det passer med kørslen til og fra Villa Pane Country House ved Sorrento. Jeg anbefaler dig at have en lejebil til rådighed under dit ophold uanset om du flyver til Napoli eller Rom lufthavn.

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Vis mere

Lignende hoteller

Italien, Syditalien, Campania, Capri, Ischia og Procida, Casamicciola
9,3
Fabelagtigt
169 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 50 km
  • Nærmeste strand: ca. 2.3 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Syditalien, Campania, Positano
9,7
Fabelagtigt
473 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 64 km
  • Nærmeste strand: ca. 300 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Syditalien, Campania, Maiori
8,8
Meget godt
650 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 61 km
  • Nærmeste strand: ca. 200 m
  • Internetadgang/Wi-Fi