Rejser til Termini

Termini ligger på den yderste del af Sorrento-halvøen omgivet af grønne bjerge, der strækker sig ned til det azurblå Middelhav. Selvom det blot er en lille landsby, har den alt til det daglige liv, herunder en købmand, en slagter, et apotek samt nogle enkelte restauranter og kaffebarer. Trods sin beliggenhed i et af Italiens smukkeste områder nær nogle af landets mest kendte attraktioner såsom Amalfikysten og ruinbyen Pompei, kan du på en rejse til Termini opleve det ægte Syditalien.

Det er således stadig de lokale, som præger denne lille bys liv, og som besøgende mødes man med stor og varm gæstfrihed. Ved byens piazza, hvor der ofte er boder med salg af lokale kunsthåndværk, kan du slå dig ned på en bænk for at nyde udsigten mod de omkringliggende bjerge. En rejse til Termini er dog naturligvis især en chance for at få en centralt beliggende base i et område med masser af spændende udflugtsmål.

Badevige, vandrestier og hyggelige kystbyer

Halvøen byder ikke på samme kilometerlange sandstrande, som man finder andre steder i Italien. Til gengæld finder du flere steder rundt langs den dramatiske klippekyst idylliske små badevige, hvor du kan komme ned til det krystalklare hav for at tage en forfriskende dukkert eller slappe af i solen. Vil du være lidt mere aktiv, bør du tage et par gode vandresko med på rejsen til Termini. Området er kendt for sine vandrestier, der forbinder de mange charmerende småbyer og byder på et væld af spektakulære udsigtspunkter undervejs. 

I bil tager det trods de snørklede bjergveje under en halv time at køre ned til halvøens hovedby Sorrento. Her er et stort udvalg af butikker og spisesteder, ligesom du herfra kan sejle en tur ud langs kysten til Amalfi. Det kan varmt anbefales til en dagsudflugt.

Velkommen til Termini med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Termini, hvor du bor på hoteller udvalgt på baggrund af gode gæstebedømmelser. Hos os kan du naturligvis rejse i nøjagtig det antal dage, du ønsker. Vil du opleve mere af det Sydlige Italien, kan du eventiuelt kombinere flere forskellige hoteller på en rundrejse.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Termini