Hideaways og boutique-hoteller i Capoliveri

Hideaways er vores tilbud til dig, der er kræsen og godt kan lide, at der er kælet for detaljerne, uden at det behøver at være luksus. Et Hideaways-hotel i Capoliveri lever op til en række skrappe krav fra os, fx. et begrænset antal værelser, ekstra god beliggenhed og frem for alt masser af atmosfære og charme. Book et hideaway eller et boutique-hotel i Capoliveri når ferien skal have et ekstra krydderi.

Rejsemålet Capoliveri ligger stolt, nogle kilometer syd for Portoferraio på øens sydligste kyst, med udsigt til store dele af øen og dens smukke natur. Byen er autentisk, hyggelig og emmer af god stemning og ferie.

Her er alt hvad man kan drømme om som turist på Elba; små torve med cafeer og restauranter, gamle gågader med butikker og lokale producenter, der sælger ud af deres velsmagende produkter, så som dessertvinen Aleatico. Desuden er her gode muligheder for at parkere. I bugterne omkring byen ligger der flere smukke badestrande, der er samlingspunkt for alle slags friluftsaktiviteter.

Af seværdigheder omkring Capoliveri kan vi nævne kirken Madonna delle Grazie. Kirken ligger 2 km. uden for Capoliveri – hvis man er frisk, er det en smuk gåtur at komme hertil ad den middelalderlige sti der går fra Via Circonvallazione del borgo (ad denne vej er der ca. 1 km til kirken i let gang – men tilbage til byen går det trættende opad). Desværre er det her som med så mange andre seværdige monumenter på Elba, at de sjældent er åbne for offentligheden. Denne kirke har åbent den 08. December, som er kirkens festdag, foruden (som regel) lørdage i sommermånederne, hvor der afholdes messe.



Hvad er et hideaway?

Er du livsnyder? Er en seng ikke bare for at have noget praktisk at sove i, når du er på ferie? Så kan et hideaway i Capoliveri være noget for dig. Ligesom resten af udvalget, som du finder hos Escapeaway, så er samtlige hoteller, villaer og ferielejligheder nøje udvalgt – et hideaway er blot særligt og ekstra nænsomt håndplukket.

Udover at et hideaway ofte er et charmerende og mindre hotel, der er meget værdsat af sine (stam)gæster, så adskiller det sig også fra andre gode steder ved, at det har sin egen 'personlighed'. F.eks. at det er familiedrevet, eller at beliggenheden er helt i særklasse – det kan også være noget helt tredje, fjerde eller femte – f.eks. et boutique hotel. Ikke to hideaways er ens, men de har det til fælles, at de har noget unikt at tilbyde.

Bestil et Hideaways-hotel for sig selv eller book en pakkerejse inkl. fly til attraktive priser online her på siden, hvor du samtidig får trygheden i form af rejsegaranti og pakkerejselov. Varmt velkommen!

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hideaways i Capoliveri