Ferie på Elba

Når man befinder sig på en ø og er helt omgivet af vand, er det oplagt at vælge en ferie, der tager udgangspunkt i vandet. På Elba findes vand til alle aldre, der imødekommer alles ønsker. Book en dejlig ferie på Elba med Escapeaway i dag!

På en ferie på Elba kan man vælge at dyppe sig i badebassinets kontrollerede og himmelblå vand på et af de mange herlige feriecentre eller agriturismi på øen. Er man til det afsides, skal man finde ind fra vandsiden til en af de mange afsidesliggende laguner, hvor man på en god dag kan bade helt for sig selv under sommerens hede sol – prøv eksempelvis langs øens nordlige østkyst nord for Rio Marina. Kan man godt lide de store strande med alt hvad det betyder af liv og aktiviteter og badedyr og handlende, så kan man eksempelvis tage til stranden i Marina di Campo, som ligger som en del af byen med en smuk palmebestrøet promenade. Der er utallige mindre strande med mere eller mindre former for aktiviteter tilknyttede.

Elba har nemlig ca. 130 navngivne strande at vælge imellem. Heriblandt finder man foruden de vellidte sandstrande, strande med grus, strande med rullested, strande omgivet af vild natur, bløde eller knudrede klippefremspring i passende afstand til en badetur og strande der er overstrøet med tørret tang – de såkaldte felci, som er meget eftertragtede på øen. Man finder også strande der er sorte eller gule, indfarvet af den mineralholdige jord og hvor vandet skvulper ind over kysten med rustrøde bølger påvirket af jernet i undergrunden.

Når du holder ferie på Elba gælder de samme regler mht. signalering, som på de danske strande. Husk rødt flag betyder, at det er forbudt at bade, gult og rødt flag betyder at der ikke er en livredder til stede og derfor skal man selv udvise særlig stor opmærksomhed og forsigtighed.

>> Læs mere om vores udvalgte hoteller på Elba her

>> Læs mere om ferie

Kort over Elba Ø

Populære hoteller på Elba Ø

Italien, Elba Ø, Biodola
9,1
Fabelagtigt
137 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 143 km
  • Afstand til havet: ca. 20 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Elba Ø, Rio Marina
8,9
Meget godt
45 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 135 km
  • Afstand til havet: ca. 2 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Elba Ø, Procchio
9,5
Fabelagtigt
186 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 156 km
  • Nærmeste strand: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)

Elba er også for børn

En ferie på Elba er også for de mindste, der nyder en dag omgivet af kendte husdyr, fortidens fortryllende dinosaurer og hoppeborge er blot blandt nogle af de aktiviteter, der tilbydes i Elbaland. Legelandet har åbent daglig fra solopgang til solnedgang i sommermånederne og er beliggende uden for Portoferraio ad vejen mod Capoliveri. For yderligere info: Elbaland. Af andre børnevenlige aktiviteter kan vi nævne Elbas akvarium ved Marina di Campo, der udstiller dyrelivet i det omkringliggende middelhav. Akvariet har hen ved 150 forskellige arter, hvoriblandt visse er sjældne i naturen, mens andre er mere almindeligt forekommende. For yderligere info: Acquario Elba.

Wellness på Elba

Elba er wellness for øjnene og for sjælen, det salte hav gør godt for huden og en kortere eller længere ferie burde gøre godt for alle. Men er det ikke nok, så kan man også bestille tid til wellness-behandlinger i en mere konkret forstand, bl.a. på Terme San Giovanni. Her tilbydes der behandlinger med mudder, alger og havets planter, som bl.a. modvirker cellulitis, overvægt, psoriasis, stress og sarte knogler for blot at nævne nogle af de mange lidelser, de mener at kunne lindre på Terme San Giovanni. Er du interesseret i at vide nærmere, kan du læse her: Terme Elbane.

Hos Escapeaway er vi eksperter i rejser til Italien, og vi har været danskernes foretrukne partner siden 1999 med det bedste udvalg af hoteller, ferieboliger og lejligheder i dette overdådige ferieland. Tag med os på en dejlig ferie på Elba - vi har udvalgt øens bedste hoteller og ferieboliger til dig, så du kan koncentrere dig om at holde fri og slappe af. Vælg selv om du blot vil booke indkvarteringen, eller om du vil booke en pakkerejse med fly inkluderet, fra København, Aalborg, Aarhus, Billund eller Hamburg.

>> Kombiner med en rejse til Toscana - læs mere her