Rejser til Lacona

Flot strand på grøn og historisk ø

Lacona er med sin 1,2 km lange sandstrand et oplagt valg, hvis du vil holde ferie langt fra stress og jag - og hvis du vil bo i smukke, grønne omgivelser. Alligevel har du udflugtsmuligheder, sport, sejlture og gode spisesteder inden for rækkevidde.

En frodig ø for store og små

Elba er en del af den toscanske øgruppe på 7 øer. Den siges at være opstået da Venus tabte et smykke i Tirreno-farvandet. Øgruppen er da forståeligt nok også et naturreservat med sin fantastiske grønne natur og det reneste hav omkring sig. Lacona-området har en fin sandstrand med klitter og er betalingsfri. Du kan sejle eller surfe, nyde stranden med de små i familien eller leje mountainbikes og tage på opdagelse. I Lacona finder du også småbutikker og restauranter, alle gemt inde i en fyrskov.

Mildt klima året rundt

Øen er Italiens tredjestørste og har været beboet siden oldtiden. Øens historie har været præget af utallige folkeslag fra nær og fjern - og det ser man, hvis man tager på tur og besøger de største byer som Portoferraio, Capoliveri, Marina di Campo og Porto Azzurro. Fra Porto Azzurro kan du sejle ud til nogle af de andre øer rundt om Elba som Capraia, Giglio, Pianosa og berømte Montecristo. Korsika ligger kun ca. 50 km vest for Elba - og man sejler dertil fra Portoferraio. Sidst skal det nævnes, at Elba har et meget mildt klima, hvor årets temperaturgennemsnit ligger på 15-16 grader, hvilket gør øen til en ideel feriedestination året rundt.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Lacona