Hideaways og boutique-hoteller i Porto Azzurro

Hideaways er vores tilbud til dig, der er kræsen og godt kan lide, at der er kælet for detaljerne, uden at det behøver at være luksus. Et Hideaways-hotel i Porto Azzurro lever op til en række skrappe krav fra os, fx. et begrænset antal værelser, ekstra god beliggenhed og frem for alt masser af atmosfære og charme. Book et hideaway eller et boutique-hotel i Porto Azzurro når ferien skal have et ekstra krydderi.

God stemning og azurblå havn

Porto Azzurro er indbegrebet af en perfekt ferieby. Her finder du god stemning, et livligt centrum med masser af spisesteder, en hyggelig havnepromenade og gode strande. Der er ingen gode grunde til ikke at rejse til Porto Azzurro.

Paradisets have?

Porto Azzurro betyder azurblå havn på italiensk og ikke uden grund. Byen ligger på den vestlige kyst gemt i en smal bugt. Byen er kendt for stranden med de smukke klippeformationer kombineret med det hvide sand. Her kan man forledes til at tro, at man er havnet i paradisets have.

Hyggelig havnepromenade med god stemning

I byen finder du den hyggelige havnepromenade med en del restauranter og caféer lige i nærheden. Der er også flere indkøbsmuligheder i byen, endda større supermarkeder. Fra og til Porto Azzurro sejler der også færge fra fastlandet, dog er forbindelserne ikke lige så gode som til Portoferraio.

Seværdigheder

Af seværdigheder i Porto Azzuro kan vi nævne Forte di Longone fra 1603, der i dag er et fungerende fængsel, men hvis omgivelser indbyder til en smuk gåtur, da fortet ligger hævet over byen. Man kan gå dertil fra centrum af byen ad stejle stier. Det beklagelige, ved at man ikke kan komme ind i fortet, er, at det gemmer på en af Elbas smukkeste kirker.

Og er man til kirker kan man fra Porto Azzuro (ad vejen mod Rio nell’Elba) besøge kapellet Madonna del Monserrato fra 1606, der er beliggende i en ret stridig natur på en mindre klipperyg. Man skal gå det sidste stykke op til kapellet – men også her gælder det, at man ikke kan komme ind og se bygningen indefra, da den kun er åben ved meget særlige lejligheder, bl.a. den 08. September, som er kapellets festdag.



Hvad er et hideaway?

Er du livsnyder? Er en seng ikke bare for at have noget praktisk at sove i, når du er på ferie? Så kan et hideaway i Porto Azzurro være noget for dig. Ligesom resten af udvalget, som du finder hos Escapeaway, så er samtlige hoteller, villaer og ferielejligheder nøje udvalgt – et hideaway er blot særligt og ekstra nænsomt håndplukket.

Udover at et hideaway ofte er et charmerende og mindre hotel, der er meget værdsat af sine (stam)gæster, så adskiller det sig også fra andre gode steder ved, at det har sin egen 'personlighed'. F.eks. at det er familiedrevet, eller at beliggenheden er helt i særklasse – det kan også være noget helt tredje, fjerde eller femte – f.eks. et boutique hotel. Ikke to hideaways er ens, men de har det til fælles, at de har noget unikt at tilbyde.

Bestil et Hideaways-hotel for sig selv eller book en pakkerejse inkl. fly til attraktive priser online her på siden, hvor du samtidig får trygheden i form af rejsegaranti og pakkerejselov. Varmt velkommen!

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hideaways i Porto Azzurro