Rejser til Emilia-Romagna

En ofte overset perlerække. En rejse til Emilia-Romagna i Italien er en rejse til bjerge, bakker, bugter, byer og badestrande - her får du det hele.

Når du rejser til Emilia-Romagna får du noget af det bedste af Italien. Lige fra stejle bjerge, til bløde bakker, interessante byer, flotte strande og frodige vinmarker.

For selvom Emilia-Romagna "kun" er den 6.-største region i Italien, så har den en længde på over 300km og strækker sig fra de lækre badestrande i øst med bl.a. Rimini og Riccione, til den store Po-slette i nordvest, hvor Po-floden selv danne grænsen til naboregionen Lombardiet. Langs Emilia-Romagnas vestside møder man Appenninerne - den lange 'rygrad' af bjergtoppe, som følger den italienske støvle i hele dens længde. Bjergene er med til at gøre Emilia-Romagna tør og solrig, når de holde truende skyer på afstand, og lader dem 'vande af' på den anden side.

Når du rejser til Emilia-Romagna oplever du en region, hvor befolkningen har bosat sig omkring en række mellemstore byer, primært i det nordlige lavland. Det er velkendte by-navne som Parma, Piacenza, Modena og Bologna, med sidstnævnte som den største med omkring 1 mio. indbyggere i "Stor-Bologna".

Emilia-Romagna er vitterlig en storslået samling af seværdige og besøgsværdige destinationer, der ligger spredt over hele regionen. Er du til bjerge eller bugter, sletter eller strande, byer eller bjergstater, motorløb, mosaikker eller mad? Emilia-Romagna har det!

Kendt for sine bjerge, byer og berigende retter

I store træk er den ene halvdel af denne region dækket af Appenninerne, den anden del af sletteland. I løbet af de sidste 1500 år har området været under stor geologisk forandring hvilket har betydet, at sumpområder er blevet til sletteland og at havet har trukket sig 10 km tilbage.

Langs kysten finder du i dag lange sandstrande med en høj koncentration af ferieboliger. Inde i landet finder du ud over de mange seværdige og kulturrige byer, smukke og frodige bjergområder, som er meget seværdige.

Med både adgang til skov, hav og landbrugsområder kan det umuligt undre, at noget af det som gør regionen bemærkelsesværdig er den lange række af opskrifter, optaget i det samlede italienske køkken. Der er tale om gode, solide og velsmagende egnsretter.

Aktiv ferie

Regionens natur spænder vidt fra de lange sandstrande, hvor alle typer af vandsport ivrigt dyrkes til Appeninernes bjerge, hvor trekking er populært.

Po-slettens flade landskab indbyder til cykling, og interesserer man sig mere for deciderede naturoplevelser og dyreliv, kan det fredede område ved Po-flodens deltaudløb udforskes i dagevis. Hvis målet med ferien er at være aktiv uden dog at dyrke nogen form for sport på intensivt niveau, er der rige muligheder for at leje cykler og begive sig ud i naturen på egen hånd.

Ferie for to

I Emilia-Romagna findes der mange gode muligheder for en ferie fuld af romantik. De lange sandstrande, det smukke landskab, de små krogede gader og stræder og de lune aftener indbyder til romantiske stunder langt fra hverdagens stress og jag.

Det er mange muligheder for at finde det helt rigtige sted for et ophold med sin elskede i Emilia- Romagna og der er noget for enhver smag, da både ophold på landet, ved vandet og i en af de mange interessante og stemningsfulde byer kan arrangeres med romantik for øje. 

Det autentiske Italien findes også i Emilia-Romagna

Drømmer du om en ferie i det autentiske Italien, hvor man stadig fornemmer hverdagens rytme i de små autentiske byer med lokalkolorit og betyder det ikke noget for dig at restaurantens menukort ikke findes på engelsk eller tysk, ja så er det i Italien i regionen Emilia-Romagna at drømmen kan blive til virkelighed.

Ude på landet og i de charmerende småbyer møder du de ægte italienere, som højst sandsynligt ikke taler andet end italiensk, men som til gengæld er hjertelige og har en uforlignelig stolthed over deres lokalområde og alt hvad det omfatter af kogekunst og herlige specialiteter. Hvis du har mod på at kaste dig ud i det ukendte, så gå på opdagelse i det vi kalder det autentiske Italien.

Hvilken lufthavn i Emilia-Romagna?

Pga. regionens langstrakte geografi, kan man nemt rejse til Emilia-Romagna fra en række forskellige lufthavne, både i og udenfor regionen. Største lufthavn er Bologna, men også Forlí lufthavn er under hastig vækst, særligt med lavprisfly og charterafgange med adresse til badebyerne ved Adriaterhavet.

Vil man rejse til den nordvestlige del af Emilia-Romagna, kan man med fordel sætte kursen mod Milano Linate, som ligger kun ca. 3 kvarters kørsel fra Piacenza. Er man villig til at køre lidt længere for til gengæld at få direkte fly, kan man også kigge efter flyforbindelser til Pisa, Milano Malpensa, Firenze, Bergamo og endda Venedig. For alle disse lufthavne gælder, at du kan leje en bil hos Escapeaway og køre videre til destinationen.

Husk også, at du kan booke din feriebolig, sammen med flybillet og evt. lejebil direkte her på siden, og dermed få fordel af at få en pakkerejse til Emilia-Romagna, som er sikret af den danske rejsegaranti.

Hvor skal man bo i Emilia-Romagna?

Hos Escapeaway finder du Danmarks største og bedste udvalg af ferieboliger i Emilia-Romagna, fx. i hovedstaden Bologna, hvor du kan vælge mellem en række håndplukkede hoteller og ferielejligheder i det historiske centrum, eller i den mad- og fodboldgale by Parma, hvor man kan nyde stemningen i den lidt oversete universitetsby.

Men klart flest hoteller og lejligheder finder man langs den smukke kyst i strandbyer med velklingende navne som Rimini og Riccione, og med ganske kort afstand til mini-nationen San Marino. Book hotel, flybillet og lejebil sammen - start din søgning i søgeboksen øverst på siden.

Mere information til din rejse til Emilia-Romagna

Emilia-Romagna, beliggende i den nordøstlige del af landet, er én af Italiens rigeste regioner - og også én af de rigeste regioner i Europa. Regionen, der er den sjettestørste i Italien og har en befolkning på omkring 4,5 millioner, omfatter en stor del af Posletten i Norditalien. Næsten 50% af regionens areal udgøres således af slette, mens omkring en fjerdedel af regionen består af bakket landskab og en anden fjerdedel af bjerge i form af bjergkæden Appenninerne.

Emilia-Romagna byder på fantastisk gastronomi, store naturoplevelser, afslappende sol- og badeferie ved kysten, aktiv ferie med vandring i bjergene eller cykelture på sletterne, samt en lang række historiske kulturbyer - herunder regionshovedstaden Bologna med ét af verdens ældste universiteter. Og så er regionen hovedsæde for en række legendariske bilproducenter, såsom Ferrari, Lamborghini, Maserati, Pagani, De Tomaso og Ducat, som kan gøre enhver rejsende med interesse for biler eller motorsport salig.

Regionen er kendt for sit fremragende køkken. Der produceres madvarer her af ypperste kvalitet, især når det gælder pølser, skinke, oste, fløde og smør. Smag f.eks. på de lækre skinker Culatello di Zibello og Prosciutto di Parma eller på pølserne Mortadella Classica og Mortadella di Bologna. Et andet berømt produkt fra Emilia-Romagna er parmesan-osten, som du sikkert kender fra en anden kendt klassiker fra regionen; Spaghetti Bolognese.

På den lange kyststrækning ud mod Adriaterhavet kan du finde masser af gode sandstrande og badebyer, som er oplagte til en bade- og solferie. Den store badeby Rimini med sine fremragende strande og et hav af forlystelsesmuligheder, forretninger og restauranter er den mest kendte af disse badebyer, men der findes masser af andre muligheder, hvis du er til de lidt mindre besøgte steder.

I regionshovedstaden Bologna finder du et af verdens ældste universiteter og andre unikke historiske og kulturelle seværdigheder. I byen Parma kan du smage på den berømte skinke og ost af samme navn. I Piacenza kan du opleve unikke monumenter fra middelalderen og i Modena er du tæt på sportsvognsmærker som Ferrari, Lamborghini og Maserati, samt flere bygninger, der er erklæret verdensarv af Unesco. 

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Rejsemål i Emilia-Romagna

  • Badebyen Bellaria er med sine lavvandede strande, talrige butikker, restauranter og afdæmpede natteliv ideel til en afslappende ferie med familien. På en rejse til Bellaria har I desuden en oplagt mulighed for at tage på udflugt til Venedig eller Bologna.
  • I Bolgna er det en fornøjelse blot at slentre rundt i det stemningsfulde centrum med dets mange forretninger, caféer, restauranter og dejlige pladser. Verdens ældste universitetsby har masser af seværdigheder i sig selv, men der er også mange udflugtsmål.
  • Budrio er takket være sin beliggenhed et glimrende udgangspunkt for at udforske smukke Bologna. Det er således nemt at tage den korte tur ind til centrum med toget fra Budrio. Desuden har du en perlerække af regionens andre herlige byer indenfor ... rækkevidde. Læs mere
  • Det tager kun en halv times tid at køre fra Calcara di Crespellano ind til centrum af Bologna og den lille forstad er også et godt udgangspunkt for at udforske resten af regionen. Det er nemt at komme til og fra byen takket være den nærliggende motorvej.
  • Man rejser ikke til Castel d'Aiano for nattelivet skyld. Denne hyggelige bjergby, som ligger omgivet af skovklædte bjerge er derimod et rejsemål for dig, som holder af fredelige omgivelser og ønsker at opleve italiensk landsbyliv i naturskønne omgivelser.
  • Cattolica en populær, livlig badeby lige syd for Rimini, der passer til både familier med børn og yngre rejsende, som ønsker at tilbringe en afslappende ferie ved lange sandstrande. Der er dog også et bredt udvalg af aktiviteter og udflugtsmål i området.