Hideaways og boutique-hoteller i Cervia - Milano Marittima

På Italiens populære østkyst ved Adriaterhavet mellem Ravenna og Rimini ligger Cervia, som er en mellemstor by med ca. 30.000 faste indbyggere - et antal, der fleredobles om sommeren, når turister fra nær og fjern kommer hertil for at nyde det gode vejr, de store strande og den dejlige mad. Cervia er en by, der er omgivet af den smukke, vilde natur og antikke saltminer samt et rigt udvalg af kultur. Du befinder dig også i en af Italiens bedste madregioner, Emilia-Romagna (hvorfra både spaghetti al ragù, parmaskinke og parmesanost kommer). Vi kan nærmest garantere, at du får dejlig mad og drikke under dit ferieophold i Cervia.

Velkommen til Italien med Hideaways. Vi er specialister i rejser til Cervia og andre byer i området, og du bor på nøje udvalgte hoteller under dit ferieophold.

En dag på stranden...

Det kan nok ikke overraske, at sommerperioden er den mest populære tid at besøge Cervia på. Her er nemlig en 9 km lang strand, som strækker sig fra Cervia til Milano Marritima. Langs stranden er der flere private badestrande, offentlige strande, strande, hvor du kan medbringe dyr, og strande, som er handicapegnede. Her er også forskellige sportscentre, hvor du kan prøve alt fra windsurfing til sejlads og vandski, og når maven begynder at knurre, kan du besøge en af de mange restauranter, cafeer, barer og gelateria, som ligger langs strandpromenaden.

... men Cervia er mere end bare sol og badning

Du kan opleve en masse, hvis du trænger til en pause fra sol og badning. Du kan fx besøge Le Saline, som er store saltsøer, hvor man har udvundet salt i flere århundreder. Det er et besøg, som giver et indblik i en af de vigtigste produktioner i området, og som helt sikkert vil lære dig noget nyt. Du kan deltage i forskellige, guidede ture ved Le Saline, og en af de mest populære er Tramonto in Salina, som foregår på en båd i solnedgangen.

En anden, interessant mulighed er Le Terme di Cervia (Cervias termiske bade), som ligger i den store naturpark, Parco Naturale di Cervia. Her kan du blive forkælet på krop og sjæl. De termiske bade har en forbindelse til saltsøerne, da man både bruger vand og ler herfra til forskellige behandlinger. Hjertet i SPA'en er den store, termiske pool, som har en saltkoncentration på 6 procent og en temperatur på 33 grader. Leret, som udvindes fra saltsøerne er særlig rigt på brom, jod, magnesium og kalcium og kan på mange måder sammenlignes med leret fra Dødehavet, hvis terapeutiske effekt har været kendt i lang tid.

Hvis du er på ferie med børnene, må I ikke gå glip af en udflugt til eventyrparken CerviaVventura, hvor I får pulsen op på klatrestativerne og forhindringsbanerne i træerne. Ja, her føler selv de mindste sig som Tarzan. Der er udfordringer til både store og små, og sikkerheden er naturligvis i top.

 

 

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hideaways i Cervia - Milano Marittima