
Velkommen til
Borgo Condé Wine Resort


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Borgo Condé Wine Resort er mere end bare et hotel. Det er faktisk et helt lille resort med hotelværelser, restauranter, SPA, pool og vinproduktion. Her kommer du til at opleve naturen, omgivelserne og landskabet på nærmeste hold og på et helt unikt område i Emilia-Romagna regionen. Her har du udsigt over alenlange vinmarker fra dit hotelværelse.
På Borgo Condé Wine Resort er intet overladt til tilfældighederne. Når du tjekker ind her, kan du se frem til at nyde den gode mad, gæstfriheden og de velsmagende vine. Elegance er et gennemgående tema på resortet, og det gælder, uanset om du er i din suite, slår dig ned i en af restauranterne eller nyder en stund ved poolen. På Borgo Condé Wine Resort kan du glæde dig til behagelige stunder i et elegant miljø med et luksuriøst præg.
Et lille paradis i provinsen
Borgo Condé Wine Resort ligger ca. en times bilkørsel sydøst for Bologna i regionen Emilia-Romagna. Sammenlignet med Toscana eller Piemonte er denne region ikke lige så kendt for sin vinproduktion, men faktum er, at der er fremstillet en masse fantastiske vine lige her - og mange af disse er lavet af druen Sangiovese, som trives vældig godt i dette klima.
Borgo Condé Wine Resort har ikke altid været det resort, det er i dag. Det var omkring årtusindeskiftet, at vinkenderen Francesco Condello fik ideen til at gøre en lille provins til en kombination af hotel, restaurant og vingård med fokus på lokale traditioner og produkter. Og det må man sige, han lykkedes med ganske godt. I dag producerer de 110 hektar ca. 350.000 liter vin om året, og udover vinproduktion blev de forskellige bygninger lavet om til et hotel med 38 værelser, 3 restauranter samt en SPA. Et lille paradis midt i provinsen, så at sige.
Et godt udgangspunkt for udflugter
Hvis du mod forventning bliver lidt træt af at gå rundt mellem vinmarkerne eller tilbringe dagene ved poolen, er der masser af udflugtsmuligheder i nærheden af Borgo Condé Wine Resort. Byer som Bologna, Ravenna, Rimini og den lille stat, San Marino, er en dagsudflugt værd. Hvis du er glad for at spille golf, ligger der desuden hele tre golfbaner inden for rimelig afstand fra hotellet.
Når du er vel hjemme igen om aftenen, kan du se frem til et dejligt måltid på en af Borgo Condé Wine Resorts tre restauranter. Menuerne er præget af lokale specialiteter og er naturligvis ledsaget af lokale vine.
Derfor skal du vælge Borgo Condé Wine Resort
- Du vil opleve en lidt utraditionel vinregion i Italien
- Du vil bo i smukke naturomgivelser
- Du er vinelsker og vil have mulighed for at være tæt på produktionen
- Du vil kunne tage på udflugter til havet og større byer
- Her er tre gode restauranter, som serverer klassiske retter
- Poolen indbyder til dovne dage i solen
- Det er et unikt område, der skiller sig ud fra mængden
Godt at vide om Borgo Condé Wine Resort
Nogle af restauranterne er sæsonåbne (det vil sige lukket om vinteren). Mindst en er åben året rundt alle ugens dage. Lejebil anbefales for at kunne komme rundt i området. Der er parkering. Aktiviteter som madlavningskurser, guidede vandringsture og temaaftener kan arrangeres mod betaling - forhør dig på hotellet. I SPA'en er det muligt at bestille behandlinger og massage (mod en ekstra afgift) samt træne i Fitness. Resortet er et populært sted til bryllupper og andre store fester, så du kan komme til at opleve dette under dit ferieophold, og det er desværre ikke noget, Hideaways selv kan styre. Personalet står til rådighed med tips og gode råd til udflugter. Eventuel turistskat betales per person og nat på hotellet.
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Borgo Condé Wine Resort tilbyder 38 værelser og suiter i forskellige kategorier. En del værelser ligger i de forskellige bygninger på resortet, mens andre ligger i tre forskellige villaer ude omkring på vinmarkerne, ca 300-500 meter væk . De er alle indrettet i klassisk stil og i naturens egne farver. Nogle værelser ligger på første sal, mens andre ligger i stueetagen, og nogle få har balkon eller terrasse. Størrelse og indretning varierer meget, også indenfor samme kategori, men alle værelser har som udgangspunkt aircondition, Satellit-TV, Wi-Fi, minibar, safetyboks samt privat badeværelse med bruser/badekar og hårtørrer.
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Borgo Condé Wine Resort. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Pool
Wi-Fi
Restaurant
Parking / Garage
Hotelbar
Mulighed for A/C
Køleskab/minibar
Safe
Hårtørrer
Træningsrum
Spa / Wellness
Tæt på by (under 3 km)
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Via Lucchina 27
47016 Forlì
Koordinater
Breddegrad: 44.13275
Længdegrad: 11.990132
Kort og afstande
Forli ca. 14 km vis på kort
Forlystelsesparken Mirabilandia for hele familien ca. 41 km vis på kort
Ravenna, for de kunst og historieinteresserede ca. 42 km vis på kort
Universitetsbyen Bologna, også kaldt "Il Grasso" (Den Fede), på grund af al den gode mad. ca. 86 km vis på kort
Ponte Vecchio, shopping og domkirken i Firenze ca. 104 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden