Roncolo 1888

Vores vurdering

9,1
Fabelagtigt
55 anmeldelser
Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Roncolo 1888 er en smuk og populær vingård syd for Parma og Reggio Emilia. Her bor du omgivet af et frodigt, grønt landskab med vinstokke tæt på huset.  Gården tilhører Venturini Baldini, og huset stammer fra det 17. århundrede. I dag er det muligt at bo på gården, der kun har ni værelser og to suiter. Derudover har gården sin egen restaurant, have og pool.

Venturini Baldini blev grundlagt i 1976 på historisk jord lige syd for Parma og Reggio Emilia. Bakkerne ligger ca. 370 m over havets overflade og har derfor et perfekt klima til vinavl. Godset er på omkring 130 hektar, hvoraf 30 er dedikeret til gårdens vinstokke. Vinene? Ja, de er af høj kvalitet. Men det er ikke kun vin, der produceres. Gården har også en såkaldt Acetaia, dvs. at der produceres balsamico vineddike her. De 400 tønder af træsorterne eg, kirsebær, enebær og kastanje med de dyrebare dråber opbevares i en gammel bygning fra det 17. århundrede. Gårdens Acetaia er en af de ældste i regionen. Og hvis du er en af dem, der har prøvet den vineddike, vi har herhjemme, kan jeg sige så meget som, at du her får en positiv oplevelse. 

For dig der elsker vin og mad

Emilia-Romagna er en region for vin- og madelskere, noget du hurtigt kommer til at mærke og opleve. Og selvom du måske ikke har tænkt over det, har du sandsynligvis allerede prøvet meget af det, regionen producerer som f.eks. parmesanost og balsamico. Da regionen er en af de vigtigste i landet, når det kommer til gastronomi, kan du køre op og ned i det kuperede landskab og hele tiden finde en gård, hvor du kan få en lille smagsprøve. Selvfølgelig er der masser af butikker overalt, hvor du kan købe godbidderne med dig hjem. Sådan er det også her på Roncolo 1888. Her har du dine egne vine og din egen balsamico, som du selvfølgelig kan smage, inden du beslutter dig for at fylde din kuffert.

Et indbydende landskab rigt på slotte

Den dal, du befinder dig i, kaldes både maddalen og motordalen, som måske lyder lidt underligt. Men det er nøjagtigt sådan, det er.  For i regionen producerer man ikke kun mad og drikke, men du befinder dig også i hjemstavnen for Ferrari og Lamborghini. Så hvis du interesser dig for biler, er det et must at besøge enten Ferrari- eller Lamborghini-museet eller hvorfor ikke begge.

Som allerede nævnt kan du også besøge flere forskellige gårde i området. Alternativt kan du tage til en af regionens populære byer som Bologna og Parma. Eller hvorfor ikke drage ud i naturen, enten til fods, i bil eller på to hjul. Du kan f.eks. besøge nogle af regionens mange slotte. For eksempel slottet Bianello, hvor der er en restaurant, og som du har inden for kort afstand. 

Når du vender tilbage til gården, kan du slappe af med en god drink i haven eller slå dig ned ved poolen. Men inden du begiver dig ud på dagens eventyr, er god morgenmad ikke nogen dårlig idé. På morgenbordet finder du økologiske og lokalt producerede produkter, og morgenmaden siges at være meget populær. Det samme gælder middagsbordet. Tagliere in Limonaia er navnet på gårdens restaurant, og her serveres der både frokost og middag, alt sammen produceret lokalt selvfølgelig.

Derfor vælger du Roncolo 1888

  • Du vil bo på en smuk og populær vingård
  • ... som også producerer balsamico eddike
  • Morgenmaden som skulle være rigtig god
  • Restauranten med mulighed for frokost og middag
  • Udgangspunktet med et væld af attraktioner inden for kort afstand
  • Personalet der har et godt ry
  • ... og de hyggeligt indrettede værelser
  • Mulighed for skønne dukkerter i poolen

Godt at vide om Roncolo 1888

Receptionen er åben fra kl. 08.00 til 20.00. Sen ankomst er på anmodning og skal meddeles i god tid, men ikke senere end midnat. Reservation er påkrævet til vinsmagning, hvor du også kan smage lokale produkter. Antallet af deltagere er mindst 2 og maksimalt 50 personer. Der er parkering. Morgenmad serveres mellem kl. 07:30-10:30. Vingården støder op til boligen. Restauranten er lukket en dag om ugen, normalt om mandagen.
 

Derfor skal du vælge Roncolo 1888

  • Nærmeste lufthavn: 36 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Museet for Parmaskinke i Langhirano: ca. 28 km
  • Røde biler der kører stærkt!!! Ferrari fabrikken: ca. 35 km
  • Parma, der har lagt navn til to af de mest ikoniske elementer af Italiensk gastronomi, Parmasan og Parmaskinke.: ca. 35 km
  • Salame, Coppa, Culatello, Mortadella og meget mere i Museo della Salumeria: ca. 40 km
  • Modena, kunst, mad og hurtige biler...: ca. 45 km
  • Universitetsbyen Bologna, også kaldt "Il Grasso" (Den Fede), på grund af al den gode mad.: ca. 85 km
  • Parma Lufthavn: ca. 36 km (40m)
  • Bologna Lufthavn: ca. 82 km (1h 10m)
  • Milano all Lufthavn: ca. 158 km (2h 0m)
  • Venedig Lufthavn: ca. 238 km (2h 40m)

Der er i alt elleve værelser på gården, hvilket skaber intimitet og velvære. To af værelserne er suiter med hver to værelser og er velegnede til dem, der rejser flere end to personer. Under renoveringen af gården har man bevaret så meget af charmen som muligt, så i nogle af værelserne finder du detaljer som pejs og synlige træbjælker i loftet, uden man er gået på kompromis med komforten, som f.eks. omfatter WiFi, satellit-TV, minibar, te- og kaffefaciliteter og aircondition.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Roncolo 1888. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • By under 3 km væk

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via F. Turati 42
42020 Quattro Castella

Koordinater

Latitude: 44.6336
Longitude: 10.5104

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Italien, Toscana, Pontassieve
9,4
Fabelagtigt
195 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 47 km
  • Afstand til centrum: ca. 6 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Norditalien, Veneto, Cavaion Veronese
9,5
Fabelagtigt
393 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 23 km
  • Nærmeste golfklub: ca. 14 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Norditalien, Emilia-Romagna, Ozzano dell'Emilia
9,1
Fabelagtigt
828 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 22 km
  • Afstand til havet: ca. 90 km
  • Pool (evt. sæsonåben)