Parmesan-museet

I den lille by Soragna i udkanten af Parma kan man fordybe sig i Parmesan-ostens mange facetter.

Ostens eget museum

Denne berømte ost, som på italiensk hedder Parmigiano-Reggiano, har nemlig her i sin hjemstavn sit helt eget museum. Museet er indrettet i en flot bygning, La Corte Castellazzi, som blev bygget i 1848 på foranledning af prins Casimiro Mele-Lupi.

Traditionelle metoder

Den smukke, runde Parmesan-osts oprindelse går mange hundrede år (hele 800, faktisk) tilbage og er i dag spist og påskønnet over hele verden. Den laves efter gamle, traditionelle metoder, og den kan ikke, modsat mange andre oste, industriproduceres. På museet har man mulighed for at fordybe sig i Parmesanens oprindelse og historie baseret på materiale, der er indsamlet i 5 forskellige provinser, hvor osten er blevet produceret. Man kan også se de forskellige maskiner og redskaber, man bruger til fremstillingen heraf, få inspiration til retter med osten som ingrediens … og naturligvis få en smagsprøve.

Åbningstider

Museet holder åbent fra marts til december på lørdage og søndage fra kl. 10.00 til kl. 13.00 og igen fra kl. 15.00 til kl. 18.00. Fra december til februar er der lukket. Entrèen koster 5 euro per person. Og var smagsprøven ikke nok, så er det naturligvis muligt at købe mere af den skønne Parmesan i en lille forretning ved siden af museet.