Familieferie i Italien

For mange er familieferien et af årets højdepunkter. Måske er det også sådan for jeres familie. Hos Escapeaway har vi hvert år fornøjelsen af at arrangere rejser til Italien for mange familier som bor i håndplukkede ferieboliger.

Italien er et ideelt land til familieferie, og når børnene først har været der en gang, kan du være næsten sikker på, at de gerne vil tilbage igen - og igen. Heldigvis kan man sige det samme for mange voksne feriegæsters vedkommende: Italien er et ferieland, man bliver lidt afhængig af. Det milde klima, solen, stranden, bjergene, maden og den glade lokalbefolkning - der i øvrigt elsker børn. Der er ikke meget dårligt at sige om Italien som feriedestination, når familieferien skal planlægges. 

Det er her, I har god tid til hinanden, og I får nogle oplevelser, som rækker ud over det, I kender fra hverdagen. Nogle oplevelser, I kan samles om, og som I de næste mange år vil kunne huske tilbage på med glæde. 

Læs her mere om hvilke typer af ferieboliger du kan finde i programmet, vi tilbyder et stort udvalgt af hoteller, ferielejligheder, villaer og agriturismo over hele Italien og flere af dem er yderst velegnet til en ferie med både børn og voksne.

Med Escapeaway kan I få børnepool, strand og sjov for hele familien

Det kan dog godt være lidt af en kabale, man skal have til at gå op, når alle familiens medlemmer skal være tilfredse under ferien. Og det skal de jo helst - for det er vigtigt, at ingen keder sig, og at den gode stemning er det, der kendetegner jeres fælles ferieoplevelse. Derfor kan det være klogt på forhånd at overveje, hvilke faciliteter, der skal være på det hotel, hvor I skal bo under jeres rejse til Italien. 

At prioritere hoteller med børnepool er en rigtig god ide, specielt hvis børnene ikke er så store. Både store og små børn elsker at boltre sig på stranden og at bade i havet eller i en sø, så mange familier går med god grund efter en feriebolig, der ligger ved vandet.

Et par af de mange børnevenlige hoteller, Escapeaway samarbejder med, har børneklub, hvor børnene kan have det sjovt, mens de voksne kobler helt af. 

Børnefamilier elsker Bibione, Lido di Jeselo og Caole ved Adriaterhavet

Et af de steder, hvor vi har et stort udvalg af hoteller, der både har børnepool og ligger lige ved stranden, er i byerne Lido di Jesolo, Caorle og Bibione på den dejlige Adriaterhavskyst.

Caorle, Lido di Jesolo og Bibione er i det hele taget et ferieparadis for børnefamilier, fordi der er så rige muligheder for aktiviteter, som børnene holder af. Den brede sandstrand er naturligvis i sig selv det største trækplaster, men børnene skal heller ikke kigge langt efter legekammerater, legepladser, minigolf, ponyridning eller iskiosker. 

De voksne kan finde masser af spisesteder, barer, caféer, spa- og wellness-faciliteter, golfbaner og mange andre tilbud, der sætter jeres nydelse af livet i centrum. 

Bo i ferielejlighed og nyd godt af fleksibiliteten og komforten 

Det er også praktisk for familier med mindre børn, at der ligger børnevenlige restauranter i kort gåafstand fra hotellet, eller på selve hotellet. Nogle aftener vil I sikkert gerne lave mad selv, og derfor kan I overveje, om I skal bo i en ferielejlighed frem for på et hotelværelse. 

Mange hoteller i Italien tilbyder en blanding af disse to boformer. Fordelen ved en lejlighed er også, at I har god plads, og at I kan føle jer mere hjemme, fordi lejligheder ofte tilbyder mere komfort. Her kan nævnes vaskemaskine, opvaskemaskine mv., som eksempler på, hvad I kan finde i nogle ferielejligheder. Når man rejser med børn, kan det være praktisk, at man har faciliteter til rådighed, der minder om det, I har derhjemme - og det kan være rart at have muligheden for bikse noget sammen i sit eget køkken, så I ikke skal finde en restaurant, hver gang, børnene bliver sultne.

Ferie i egen villa med børn - når I vil være helt jer selv

Villaferie er en anden fantastisk mulighed, når I har valgt, at hele familien skal på rejse til Italien sammen. Der er villaer over hele det smukke støvleland, og bor I i villa, kombinerer I en oplevelse af det landlige, autentiske Italien med en nem, rummelig og komfortabel boform. 

Den helt store fordel ved at leje en villa - ud over pladsen - er, at I kan være helt jer selv under ferien. Der er ingen, der klager over, at børnene larmer, når de leger i haven, og I skal ikke konkurrere med andre familier om pladsen ved poolen. Mange villaer ligger i meget naturskønne omgivelser, hvor I vil have rig lejlighed til at gå ture og bare suge de smukke italienske landskaber til jer. 

En del villaer i Italien er ret store, og man skal være mange mennesker, hvis man vil have lov til at leje hele villaen selv. Ofte lejer man en lejlighed, og deler fællesarealerne med andre feriegæster. Det vil dog i langt de fleste tilfælde være sådan, at de andre feriegæster har samme interesser som en selv. Det vil sige, at hvis villaen er egnet til børnefamilier, så har de andre også deres børn med - så jeres børn kan få legekammerater under ferien, og I behøver ikke at være bange for, at de bliver tysset på.

>> Læs mere om ferie i egen villa i Italien

Tag børnene med til en ægte italiensk agriturismo - bondegårdsferie, de vil elske

Måske drømmer I om at holde ferie på en bondegård i Italien, hvor børnene både kan lege i poolen og komme tæt på naturen? At klappe geder, se høns blive fodret eller have andre oplevelser med dyr er noget, der er et stort hit hos de fleste børn. De oplevelser kan I få på nogle af de agriturismo’er, Escapeaway samarbejder med. 

At et feriested er en agriturismo betyder, at foregår et vist niveau af fødevareproduktion på stedet. Det kan ofte være fødevarer som eksempelvis frugt, nødder eller marmelade. Mon ikke, alle familiens medlemmer vil glæde sig til at prøvesmage gårdens hjemmelavede marmelade ved morgenbordet?

På en agriturismo er der god plads, frisk luft og rig mulighed for ture ud i lokalområdet, på gåben eller i bil.

Escapeaway samarbejder med agriturismo’er i det meste af Italien, men især Toscana har mange agriturismo’er, der er meget velegnede til børnefamilier.

Få tips og mere information om ferie på agriturismo i Italien 

Udvalgte hoteller og ferieboliger til familieferie

Nedenfor fremhæver vi nogle eksempler på hoteller og ferieboliger, vi samarbejder med, hvor hele familien vil føle sig skønt tilpas. Vi har mange flere, så søg på vores hjemmeside, og kontakt os, hvis vi skal hjælpe dig med at sammensætte en drøm af en italiensk familieferie. 

Ferielejligheder Tenuta Quarrata i Toscana (agriturismo) 
Her kan I holde jeres familieferie i fantastiske rammer, med god plads og en enorm pool. I kan smage på de lækre retter på Tenuta Qarratas restaurant på særlige aftener i højsæsonen, og skulle i blive trætte af poolen, kan I tage til Tirennia 35 km. væk, hvor der er sandstrande. Lav selv mad med lækre lokale råvarer i køkkenet i jeres lejlighed. Lejlighederne er rummelige, men simpelt udstyrede. Velkommen på familieferie på ferielejlighederne Agriturismo Tenuta Quarrata i Toscana

Le Querciole i Toscana (agriturismo) 
Dette skønne feriested er en af vores favoritter i Toscana, ikke mindst fordi det er som skabt til ferie med børn. Kaniner, høns og heste vil skabe fryd hos de små, og børnepoolen i haven vil heller ikke være en ulempe. De voksne kan nyde det store svømmebassin, og glæde sig til at smage på de lækre vine og olivenolier, der fremstilles på gården. Der fælles grill, havemøbler til hver lejlighed og mulighed for at leje Agriturismo Le Quercioles vaskemaskine.

Ferielejligheder Summertime Family Resort  i Bibione 
Ferie lige efter børnenes hoveder. Hvis de bliver trætte af at plaske i børnepoolen, kan de løbe trygt rundt i området, som er bilfrit. Her bor i tæt på stranden og de mange tilbud, I kan nyde godt af på ferielejligheder Villagio Lido del Sole. De inkluderer dagligvarebutikker, restauranter, isbarer og minigolf. Lejlighederne er rummelige og simple, med enten terrasse eller balkon.

Aparthotel Ashanti i Bibione 
Et feriested, der har alt, hvad hele familien kan efterspørge. Her kan I vælge mellem poolen (og børnepoolen til de mindste) og stranden, som I kan gå til via en lille sti. Her har hver lejlighed en solseng, en stol og en parasol til rådighed. Spis morgenmad på hotellets restaurant, og nyd godt af dets mange faciliteter som f.eks. vandmassage, fitnessrum og legeplads. Bibione centrum ligger lige udenfor døren, hvor I ikke skal lede længe efter hverken spisesteder eller underholdning. Her er børneklub for de 3-13-årige. Velkommen til badeferie på Aparthotel Ashanti i Bibione.
 

Sådan booker du en billig familieferie i Italien

Tag med Escapeaway på familieferie i Italien - et af Europas mest børnevenlige lande. Lyse, nordiske unger mødes overalt af venlige bemærkninger og imødekommende smil, og børnene er vilde med landets badestrande, lækre is, pasta med bid og stenovnsbagte pizzaer i papirtyndt format.
 
Har du et eller flere børn, er en familieferie til Italien på forhånd et garanteret hit, og specielt hvis du vælger at bo på et af de hoteller, eller i en af de ferieboliger, vi anbefaler specielt til familier. Her er der kræset for familiens mindste med legeområder, børnepools og en åben og tolerant atmosfære.
 
De fleste som rejser med børn foretrækker at bo i ferielejligheder - her er der god plads, eget køkken og opholdsstue. Hos Escapeaway finder du ferielejligheder på alle rejsemål og alt efter, hvor stor familien er, kan du bestille ferieboliger med flere soveværelser. På langt de fleste ferieboliger kan du vælge at købe mad, hvis du en dag ikke selv vil stå i køkkenet. Alle Escapeaway har med mindre andet er nævnt swimmingpool. Dette gælder også de hoteller, du finder i programmet, og der er flere af hotellerne, som er meget velegnet til en familieferie med børn, ikke mindst på grund af ejerne, som har sørget for de rigtige rammer. Læs mere om familieferie under rejsetemaer eller om alle rejser til Italien.
 

Italien er så stort et land, at det er muligt at finde regioner og seværdigheder for enhver smag. Børnene elsker det blå vand og de lange strande, mens mor og far nyder landets mad og drikke. Den ældre generation kan dykke ned i Italiens dyrebare kulturarv, der findes i alt fra musik til arkitektur. Alle generationer kan samles om at nyde afslapning og hygge i hinandens selskab, mens solen bager fra en skyfri himmel. Børn i alle aldre er også vilde med den verdensberømte italienske is og sorbet.

Du kan læse meget mere om Italien og få inspiration på vores blog om rejser.

Familieferie på agriturismo

Besøg et agriturismo feriested, hvor I kan opleve en bondegård med olivenlunde, vinstokke, kvæg eller noget andet. Børnene får lov at se, hvordan maden bliver til, og de voksne vil sikkert sætte pris på en smagsprøve. Mon ikke der også er plads til at købe et par flasker olie eller vin med hjem, så smagen af ferie sikres langt ind i de mørke måneder.

Rejsemål i Italien til familieferie

Som nævnt er Italien et fantastisk land at holde ferie i med hele familien. Hos Escapeaway kan du bestille en pakkerejse, hvor der indgår flyrejse, hotel eller feriebolig og lejebil. Vil du selv arrangere transporten så læs mere om kør-selv ferie til Italien

Toscana

Hvert år holder utallige danske familier ferie i Toscana, og langt de fleste bor i en af de mange charmerende ferieboliger, der ligger i hvert et hjørne af Toscana. Mange af de største seværdigheder i Toscana ligger lidt inde i landet, og du skal være opmærksom på, at vil du besøge de store seværdigheder som f.eks Firenze og Siena, så kan køreturen være lang, selvom det ikke ser sådan ud på et kort, hvis du vælger en feriebolig i nærheden af havet. Alle hideaways har swimmingpool i Toscana, så selvom I vil bo inde i baglandet, som Toscana er så kendt for, så kan ungerne sagtens tilbringe utallige timer i vandet.

>> Læs mere om familieferie i Toscana

Umbrien

Umbrien er kendt for sin meget gæstfri befolkning, og det gælder især, når man rejser med børn. Blandt os hos Escapeaway har vi selv haft nogle af de bedste familieferier i Umbrien, og jeg kan kun anbefale, at du kigger nærmere på de ferieboliger og hoteller, vi har i programemt. Tag så og sammenlign priserne med ferieboliger og hoteller i f.eks Toscana. Umbrien er ikke bare et godt rejsemål, det er også billigt efter italienske forhold.

>> Læs mere om ferie i Umbrien

Sicilien

Nyd det dejlige klima og de smukke strande på en familieferie til Sicilien. Jeg plejer at sige, at Sicilien har det hele, der skal til en vellykket ferie med børn, men det gælder sådan set også, hvis man rejser uden børn, Sicilien er ganske enkelt et af de rejsemål, man bare må opleve en gang i livet. Ligesom i Umbrien rækker pengene længere på Sicilien end mange andre rejsemål i Italien som f.eks Sardinien og Toscana. Læs mere om rejser til Sicilien og om familieferie ved at klikke på nedenstående link.

>> Læs mere om familieferie på Sicilien

>> Læs mere om familieferie

Kort over Italien

Populære hoteller i Italien

Italien, Syditalien, Sardinien, Cannigione
  • Nærmeste lufthavn: 31 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Toscana, Guardistallo
  • Nærmeste lufthavn: 66 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Toscana, Venturina
  • Nærmeste lufthavn: 96 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi