Ferielejligheder i Italien

Fra Adriaterhavets brede sandstrande, over Toscanas enorme skønhed til Roms uovertrufne seværdigheder. Italien har så meget at byde på, og hos Escapeaway finder du et væld af billige ferielejligheder i Italien, som du kan booke nu - med eller uden flybillet fra Danmark.

En ferielejlighed er det ideelle valg for dig, som ønsker at være "herre i eget hus", når du rejser. Først og fremmest fordi du her selv kan bestemme, om du vil gå ud for spise eller blive hjemme og selv lave mad, da der er adgang til køkken. Det er typisk også billigere at bo i ferielejligheder i Italien end på hotel. Sidst, men ikke mindst, får du med en lejlighed en høj grad af privatliv og kan frit sætte dit eget tempo i ferien.

Især hvis du rejser med børn er fordelene ved at bo i en ferielejlighed indlysende. Når I ikke er afhængige af at skulle spise ude, hver gang der skal tankes ny energi på de små maver, men blot kan finde noget frem fra køleskabet, får I automatisk mere tid til blot at slappe af og nyde en stressfri ferie. Med eget køkken har du desuden en bedre mulighed for at drage fordel af de spændende lokale madmarkeder, som Italien er så kendt for. 

Hvad er fordelene ved at bo i ferielejlighed i Italien?

Hos Escapeaway inkluderer udvalget både ferielejligheder, der er perfekte til en oplevelsesrig storbyferie for to, hvor I bor centralt med et væld af butikker, restauranter og seværdigheder inden for gåafstand, og familievenlige lejlighedshoteller, hvor der ikke er mange skridt ned til poolområdet, der indbyder til ren afslapning for både store og små.

Planlægger du for eksempel en rejse til en storby som Rom eller Firenze, kan du med fordel vælge at bo helt centralt i det historiske centrum med alle de berømte seværdigheder lige uden for døren. Så kan du komme rundt til det meste til fods og nemt vende hjem i løbet af dagen, hvis du trænger til en pause fra bylivet eller blot har brug for at læsse nogle indkøb af, inden du begiver dig ud igen.

Faktisk kan en ferielejlighed være det helt rigtige valg, uanset hvilken del af Italien du skal til, og hvilken type ferie du ønsker. Er målet for ferien for eksempel den romantiske kanalby Venedig, hvor der selv uden for den absolutte højsæson er liv i gaderne, kan det være rart ind imellem at kunne trække sig tilbage til mere private omgivelser. Samtidig får du på sådanne populære rejsemål muligheden for at opleve, når roen lægger sig over byen, efterhånden som dagsturisterne drager videre. På mange måder det også den perfekte løsning til en strandferie, for eksempel i nærliggende Bibione, så I kan gå til og fra stranden i løbet af dagen, som det passer jer uden at skulle tage hensyn til rengøringspersonale eller andre hotelgæster.

>> Læs også om andre ferieboliger i Italien her

Plads til flere

Især hvis du rejser på ferie i Italien med en gruppe, hvad enten det er med familien eller gode venner, er en lejlighed i mange tilfælde at foretrække frem for et hotel. Selv hvis man bor på samme hotel, vil I således ofte ikke få den samme fælles ferieoplevelse, hvis I alligevel ender med at være spredt rundt på flere forskellige hotelværelser. Derimod får I optimale betingelser for fælles hygge, når I deler den samme lejlighed, da der udover soveværelserne typisk også er komfortable opholdsrum eller en terrasse, som I selvfølgelig har for jer selv. 

Du kan ganske vist godt finde store hotelværelser med plads til fire, hvis du for eksempel skal afsted med familien. Men selvom om man rejser med sine nærmeste, er det rart også at have mulighed for at trække sig tilbage til eget soveværelse sidst på dagen eller til en powernap fremfor at skulle opholde i samme rum hele ferien.

Planlægger du en langtidsrejse til Italien, er en lejlighed ligeledes ideel. Der går således som regel ikke længe, før du begynder at føle dig hjemme og ikke blot som en gæst. Især fordi du kan komme og gå, som du vil, men også fordi dagligdagsindkøbene betyder, at du uvægerligt vil komme til at kende området og det lokale liv på en helt anden, mere indgående måde. 

En sidste og ofte lidt overset fordel ved at vælge en ferielejlighed i Italien er således chancen for at komme tættere på lokalbefolkningen og dermed opleve det ægte Italien. Hvor du på et hotel i sagens natur altid bor omgivet af andre rejsende, vil en privatejet lejlighed ofte være den eneste i bygningen eller en af få, som udlejes til feriegæster. Det giver en helt anden oplevelse af det italienske hverdagsliv, når du på den måde bor dør om dør med de lokale. Det gælder både for lejligheder inde i byen og længere ude på landet. 

Sådan booker du en ferielejlighed i Italien med Escapeaway

På Escapeaway har vi gjort det nemt for dig at få et hurtigt overblik over de bedste ferielejligheder i Italien, uanset hvilken del af landet du vil rejse til. Vi har brugt vores omfattende lokalkendskab til at håndplukke steder i alle dele af landet, hvor du kan opleve den helt særlige italienske charme og gæstfrihed.

Du kan næsten med garanti altid finde et sted, som lever op til dine behov og ønsker for ferien. For at gøre det endnu nemmere for dig, at giver vi dig også mulighed for samtidigt at søge efter den billigst flyrejse til din destination. Når du reserverer din ferie hos Escapeaway, kan du således vælge med det samme at booke en flybillet fra København, Aalborg, Billund, Aarhus eller Hamburg.

Bemærk at der kan være stor forskel på udvalgte af faciliteter – både hvad angår køkkenet, men også opholdsrum og antal soveværelser. Du kan altid finde uddybende information om udstyr og værelser i beskrivelserne af de enkelte ferieboliger her på Escapeaway.

>> Læs også om ferielejligheder i Rom
>> Læs også om ferielejligheder i Toscana
>> Læs også om ferielejligheder i Firenze

>> Læs mere om ferielejlighed

Kort over Italien

Populære hoteller i Italien

Italien, Toscana, Pisa
8,4
Meget godt
1360 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 11 km
  • Nærmeste strand: ca. 18 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Toscana, Riotorto
8,9
Meget godt
143 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 103 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Norditalien, Ligurien, Loano
8,4
Meget godt
1644 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 75 km
  • Nærmeste strand: ca. 1.7 km
  • Pool (evt. sæsonåben)