Rejser med flyselskabet Ryanair til Italien

Jeg har her samlet lidt informationer og fakta til dig som skal rejse på ferie til Italien med med flyselskabet Ryanair.

Har du spørgsmål om praktiske information til en flyrejse med lavprisflyselskabet Ryanair til Italien som f.eks bagageregler henviser vi til flyselskabet egen hjemmesiden som du finder link til nedenstående afsnit om "informationer og kontakt". 

Historie og fakta om Ryanair

Ryanair blev grundlagt i 1985 af den irske Ryan-familie, som i starten blot havde et enkelt 15-sæders propelfly til at betjene en rute mellem Waterford i det sydøstlige Irland og Gatwick ved London. Det satte en naturlig begrænsning på, hvor mange passagerer Ryanair kunne fragte, og det første år blev det da også kun til 5.000 i alt.

Ryan-familiens ambitioner rakte dog meget længere, og allerede året efter etableringen indledte Ryanair en priskrig på ruten mellem Dublin og London. De første år havde det nye flyselskab dog mere end svært ved at tjene penge, og der var blodrøde tal på bundlinjen. Det skyldtes måske til dels, at mens Ryanair i dag er kendt for med hård hånd at skære alle unødvendige omkostninger fra, var selskabet i starten kendt for at være meget rundhåndet over for passagererne for eksempel i form af gratis mad og drikke i tilfælde af forsinkelser.

Familiens overhoved,Tony Ryan, hentede revisoren Michael O'Leary ind for at få rettet op på økonomien. O'Leary's dom var, at flyselskabet udgjorde et sort hul, som det ikke kunne betale sig at hælde flere penge i. Tony Ryan nægtede dog at give op, og i stedet sendte han i starten af 90'erne O'Leary på studietur til Texas i USA for at lære, hvordan Southwest Airlines formåede at gøre en god forretning ud af billige flyrejser.

I USA gik det op for O'Leary at vejen frem for Ryanair var at satse på hyppige afgange til sekundære, billige lufthavne kombineret med færre gratis frynsegoder til passagererne. Det skulle vise sig at være en succesfuld strategi, og få år efter begyndte Ryanair at gøre sig gældende på ruter, som de traditionelle flyselskaber hidtil havde haft monopol på.

I dag er Ryanair et af Europas største flyselskaber og deres lavpris-forretningsmodel har været med til at ændre flybranchen drastisk.

Flyrejser til Italien med Ryanair

Ryanair flyver direkte fra Billund lufthavn til flere rejsemål i Italien, og bestiller du din flyrejse med Ryanair i god tid kan du ofte finde meget billige flybilletter til rejsemål som f.eks Rom, Pisa, Alghero på Sardinien, Venedig, Bergamo og Sicilien. Ryanair samarbejder ikke med rejsebureauer så du skal selv bestille din flybillet direkte hos Ryanair. Hos Escapeaway kan du bestille ophold på et af vores udvalgte hoteller eller i en af de mange ferieboliger i Italien. Ønsker du også at bestille en billeje hjælper vi naturligvis gerne med dette. I nedenstående oversigt kan du se et udvalg af de mange hoteller og ferieboliger på rejsemål i Italien hvor Ryanair flyver til fra Billund lufthavn.

Sicilien

Flyv med Ryanair direkte fra Billund lufthavn til Trapani på Sicilien. Trapani lufthavn ligger på den vestlige del af Sicilien, ikke langt fra hovedbyen Palermo. Ryanair flyver flere gange om ugen fra Billund til Trapani. På den vestlige del af Sicilien tilbyder vi et spændende udvalg af hideaways, både charmerende hoteller og ferielejligheder. Du kan også vælge en bilrundrejse rundt på Sicilien, kontakt os for mere information.

>> Læs mere om rejser til Sicilien

Toscana

Du kan flyve med Ryanair til Pisa lufthavn i Toscana. Der er afgange flere gange om ugen i perioden fra april til oktober. Pisa lufthavn ligger i den nord/vestlige del af Torscana, ca. en time i bil fra Firenze, hovedbyen i Toscana. Hos Escapeaway finder du både hoteller og ferieboliger i Toscana og du kan naturligvis også vælge at bestille en bilrundrejse hvor du bor flere steder på din ferie. Ryanair flyver også til Rom fra Billund, og skal du holde ferie i den sydlige del af Toscana er det ofte nemmere at flyve til Rom end til Pisa lufthavn.

>> Læs mere om rejser til Toscana

Umbrien

Italiens grønne hjerte bliver Umbrien ofte kaldt og har du først besøgt denne fantastiske region ved du hvorfor. Umbrien er smuk og meget grøn og lige meget hvor man kigger hen er der altid smukke udsigter. Vil du holde ferie i Umbrien og flyve med Ryanair fra Billund lufthavn skal du vælge Rom. Herfra har du mellem 2 og 3 timers kørsel i bil til dit hideaway i Umbrien.

>> Læs mere om rejser til Umbrien

Information om Ryanair

Ryanair er et lavprisflyselskab fra Irland som tilbyder flyrejser til meget billige priser. Ryanair er i dag blandt Europas største flyselskaber og råder over en flyflåde på mere end 250 fly. Ryanair har baser fleres steder i Europa, og bla. i flere lufthavne i Italien. I Danmark har Ryanair base i Billund lufthavn og har 3 fly.

Kontakt og information

Vi gør opmærksom på, at alle ovenstående informationer er vejledende og vi tager derfor forbehold for ændringer. Vi henviser altid til aktuel information som fremgår af dit rejsebevis og flybillet. Har du spørgsmål omkring en flyrejse med Ryanair, er du altid velkommen til at kontakte os, ligesom du også kan finde information om flyrejser med Ryanair på deres egen hjemmeside finder du her.

Destinationer og lufthavne i Italien

En flåde på 300 fly og 9.500 flyansatte gør Ryanair i stand til at drive et vidtforgrenet rutenetværk i Europa. Blandt det irske lavprisselskabs mere end 185 destinationer er adskillige i Italien. Fantisk har Ryanair så mange ruter til og fra lufthavne i Italien at de er ida er det største flyselskab i landet, også på grund af de mange indrigsruter. Ryanair har base i flere italienske lufthavne bla. Rom Ciampino lufthavn, Milano Bergamo lufthavn, Bologna lufthavn og Pisa lufthavn.