Ferieboliger ved Gardasøen

Lej en feriebolig ved Gardasøen og nyd det milde klima ved Italiens største sø, der er omgivet af betagende smuk natur og stemningsfulde småbyer. Lige så alsidig Gardasøen er som rejsemål med noget for enhver smag og alle aldersklasser, er udvalget af ferieboliger omkring søen. Hos Escapeaway kan du derfor nemt finde den helt rigtige ferielejlighed eller et feriehus ved Lago di Garda - uanset om du har hele familien med eller I blot er to afsted. 

Gardasøen, der er omkring 50 km lang, strækker sig fra den frodige, flade Poslette i syd mod nord, hvor den kiler sig ind mellem Alpernes stejle bjerge i et landskab, som næsten leder tankerne hen på dybe norske fjorde. En ferie ved denne italienske ferieperle kan derfor bruges på alt fra afslappet hygge i maleriske småbyer, vandreture og vingårdsbesøg til actionfyldt vandsport og sjov i store forlystelsesparker. Book en af vores håndplukkede ferieboliger ved Gardasøen nu og sikr dig det perfekte udgangspunkt for en oplevelsesrig ferie.

>> Læs alt om billige rejser til Gardasøen her

Hvor skal man bo ved Gardasøen?

Mange tror stadig, at Gardasøen mest er et rejsemål for ældre livsnydere, som ønsker en fredelig ferie i et af Italiens mest naturskønne områder. Men dette er kun den halve sandhed. Faktisk er dette et af de rejsemål i Italien, som har mest at tilbyde børn og unge feriegæster. Bestiller I for eksempel en feriebolig i Lazise, der ligger ved østbredden i søens sydlige ende, kan de afslappende stunder på byens fine strande let kombineres med sjove udflugter til populære dyre- og forlystelsesparker som Gardaland, Canevaworld og Parco Natura Viva, der ligger bare få kilometer fra centrum. 

Du kan også nyde solen nede på stranden, hvis du i stedet vælger at bo i Limone, der ligger længere mod nord på modsatte side af søen i Lombardiet. Den lille by betragtes af kendere som en af de smukkeste ved Gardasøen, og det er svært at være uenig. Her er ingen forlystelsesparker i nærheden, men til gengæld får du optimale betingelser for at koble helt af med flotte vandre- eller cykelture i bjergene. Byens beliggenhed for foden af de majestætiske bjerge helt nede ved søbredden er enestående. Det er også nemt blot at fordrive tiden her med slentreture i byens virvar af smalle, brostensbelagte gader eller hen ad den flotte søpromenaden, hvor du har rig mulighed for at slå dig ned på en café for at nyde en forfriskning og den spektakulære udsigt.

Dette er bare et par af de steder, hvor Escapeaway tilbyder billige ferieboliger ved Gardasøen. Uanset hvilken type ferie du planlægger, eller hvem du rejser til Italien med, kan du med andre ord altid finde en passende destination ved den store sø. Når du har bestemt dig for et rejsemål, er det næste du skal afgøre blot, om du helst vil bo i en ferielejlighed eller et feriehus.

Ferielejligheder ved Gardasøen

En af de største fordele ved at bestille en ferielejlighed ved Gardasøen fremfor et hotelværelse er, at du så har adgang til eget køkken. Dette er en mulighed for at spare lidt penge på feriens madbudget, men også en chance for at få tilberede lækre måltider af indkøb på områdets madmarkeder, der altid bugner af friske, lokale råvarer. Markederne er stadig en vigtig del af italiensk kultur og en af de bedste muligheder for at møde lokalbefolkningen i øjenhøjde. 

Hvad enten du rejser med familien eller venner, vil du opleve, at det typisk er mere komfortabelt at dele en lejlighed fremfor et stort hotelværelse. I stedet for at skulle dele fælles opholdsrum med andre feriegæster som på et hotel, kan I med jeres egen stue eller terrasse nyde en langt højere grad af privatliv samt komme og gå, som det passer jer i løbet af dagen. 

Feriehuse ved Gardasøen

Søger du en feriebolig med plads til en større gruppe, hvad enten der er storfamilien eller en flok gode venner, er det oplagt at kigge på udvalget af feriehuse ved Gardasøen. Udover adgangen til eget køkken er fordelen her først og fremmest, at I får hele stedet for jer selv. 

Bryllupsdage, runde fødselsdage, firmature og lignende er oplagte anledninger til at vælge et selvstændigt hus fremfor en lejlighed eller et hotel. Du kan altid finde grundige beskrivelser af antal værelser, faciliteter osv., men som regel vil der være både pool og privat parkering. Så kan I nyde et koldt glas lokal hvidvin, mens børnene leger i poolen. Når bilen holder lige uden for døren er det desuden nemt at tage på ture til byer og seværdigheder i området i jeres eget tempo. Afsætter du en hel dag, kan du eventuelt tage en tur i bil hele søen rundt. På nogle stræk vil snørklede veje og tunneler ganske vist kræve fuld opmærksomhed bag rattet, men der er rig mulighed for at holde ind for at nyde de formidable udsigter. Ligeledes vil du passerer en perlerække af charmerende småbyer undervejs, hvor det er oplagt at holde ind. 

Sådan booker du en feriebolig ved Gardasøen med Escapeaway

Hos Escapeaway kan du med en enkelt søgning på få øjeblikke få en komplet oversigt over håndplukkede ferielejligheder og feriehuse, der er nøje udvalgt med blik for de detaljer, som vi ved at vores gæster sætter pris på. Vi har med andre ord gjort forarbejdet og allerede fundet de bedste ferieboliger ved Gardasøen for dig, så du blot skal vælge den, som passer bedst til dine ønsker. 

Du kan med fordel samtidigt søge efter den billigste flyrejse og altså bestille en færdig pakkerejse. Når du fundet den bedste feriebolig ved Gardasøen, kan du her på Escapeaway således vælge at booke med eller uden flybillet fra København, Aalborg, Billund, Aarhus eller Hamburg.

>> Læs også om kør-selv-ferie til Gardasøen her
>> Book billige rejser til Norditalien her

>> Læs mere om ferieboliger

Kort over Gardasøen

Populære hoteller ved Gardasøen

Italien, Norditalien, Lombardiet, Tignale sul Garda
8,7
Meget godt
484 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 101 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Norditalien, Lombardiet, Desenzano del Garda
9,0
Fabelagtigt
1040 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 37 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering
Italien, Norditalien, Lombardiet, Tignale sul Garda
8,9
Meget godt
987 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 102 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi