Guidede ture og udflugter ved Gardasøen

Book udflugter og guidede ture ved Gardasøen her

Tag på spændende udflugter og guidede ture ved Gardasøen med Viator og Escapeaway. Vælg mellem mange ture og udflugter med dygtige og professionelle guider. Høj kvalitet og sikrede pladser.

Klik her for at søge

Udflugter og guidede ture ved Gardasøen udbydes af Viator i samarbejde med Escapeaway.

Forslag til udflugter rundt om Gardasøen

Kulinariske oplevelser

Gardasøen er det perfekte rejsemål for dig, som sætter pris på gastronomi og gode vine. Søen ligger mellem regionerne Trentino Alto Adige, Veneto og Lombardiet, og dens nærområde har de bedste forudsætninger for en rig og frodig madkultur. Nærheden til vinområdet Valpolicella og dets store trækplaster: Amaronevinen, borger naturligvis for oplevelser i vinens verden. Så hvorfor ikke tage afsted til en vinsmagning på en agriturismo, eller følge Strada del Vino (Vinens vej), som fører dig igennem store dele af området. Du kan tage så mange stop, som du har lyst til, langs vejen. 

Storbyer, du ikke bør misse i nærheden af Gardasøen

Verona er byen, som måske først og fremmest er kendt som kulisse til en af vor verdens mest berømte kærlighedstragedier, Romeo og Julie. Men Verona er meget mere end det. Slentrer du ned ad alle de smukke, marmorbelagte gader i det historiske centrum, møder du en smuk arkitektur på din vej, i form af gamle bygninger, smukke kirker, store pladser, spændende museer - og ikke mindst den store, kendte Arena, hvor du kan opleve operaforestillinger og koncerter under åben himmel. 

Lidt længere væk fra Gardasøen, men stadig tilstrækkeligt tæt på til en dagsudflugt, ligger Venedig, som egentlig ikke behøver nogen nærmere præsentation. Byen, som er bygget på vand, lokker en speciel følelse frem i dig, der besøger den, og intet andet sted i verden kan sammenlignes med Venedig. Gå ikke glip af seværdigheder som Markuspladsen, Rialtobroen og Canale Grande, men sørg senere for at bevæge dig væk fra turist-trækplastrene og gå på eventyr i de mindre gader, som fører dig ind i den mystiske, autentiske del af Venedig. 

Oplevelser for børn og barnlige sjæle

Gardasøen er et perfekt rejsemål for hele familien, ikke mindst pga. bademulighederne, som findes rundt om søen! Men hvis du vil gå et skridt videre, og være sikker på en sjov dag for hele familien, så besøg en af Europas mest populære forlystelsesparker, Gardaland. Der er garanti for underholdning til både børn og barnlige sjæle. Hele parken dækker ikke færre end 445.000 kvm., så at få en hel dag til at gå her, bliver ikke noget problem! Et andet alternativ er vandlandet Caneva World, som ligger ved den sydøstlige del af Gardasøen. Her finder du pools, vandfald, vandrutschebaner og alt andet, som lokker din indre vandhund frem.

Tre af vores yndlingssteder rundt om Gardasøen

Byen Salo ligger ca. midt på Gardasøens vestkyst, og kan prale med en af søens længste havnepromenader, samt en stor marina der, præcis som byens gågade, har meget at tilbyde. Hver lørdag arrangeres en af Gardasøens største markeder i Salo, og det lokker både italienere og feriegæster til, som er ude efter at gøre sig et fund. Rejser du i stedet mod syd og videre ud på halvøen Benaco, der stikker ud i Gardasøen, finder du på dens spids byen Sirmione. Den er mest kendt for sine grotter og sin frodige natur, men også det pittoreske centrum tiltrækker mange gæster. Malcesine på Gardasøens nordøstlige spids er med sit Middelalder-centrum en af de mest charmerende byer rundt om søen. Her kan du desuden tage svævebanen op til bjerget Monte Baldo, som også kaldes Gardasøens balkon. Bedre udsigt end herfra kan man næppe finde rundt om søen.  

>> Læs mere om udflugter