Escapeaway official logo

Velkommen til

Hotel Europa

Beskrivelse

Kort

Værelse

Faciliteter

Hotel Europa er et behageligt hotel, som ejes og drives af den sympatiske Paula-familie. Her finder du bar, restaurant og wellness-afdeling med indendørs pool, og her bor du i først parket til stranden og den smukke Gardasø. Udover det personlige præg og den gode service, bor du i behagelig afstand til den hyggelige, lille by Malcesine.

 

Da hotellet ligger ud til Gardasøen, kan du vælge et værelse med udsigt over søen og de små byer Tignale, Tremosine og Limone sul Garda, som ligger på søens modsatte side. Udover beliggenheden tilbyder hotellet flere gode faciliteter, som bidrager til en behagelig ferie i et afslappet miljø. 

Hotel Europas store fordel er utvivlsomt beliggenheden ved søen, hvilket betyder, du kan starte dagen med en forfriskende dukkert. Alternativt kan du gå i hotellets wellness-afdeling, hvor du har indendørs pool (som åbnes ud mod haven, hvis vejret tillader det), tyrkisk bad og motionsrum. Du kan også kaste dig ud i andre aktiviteter, som vandring og cykel i de naturskønne omgivelser. Hvis du er interesseret i windsurfing, så kontakt receptionen, som er dig behjælpelig med, hvad du behøver. Når du er hjemme igen efter en begivenhedsrig dag, kan du forkæle dig selv med en afslappende massage eller chromoterapi.

Hotel Europas restaurant, Ristorante al Pontile, er ret berømt i området for sin gode mad. Her finder du traditionelle og regionale retter fra Veneto, som hjemmelavet pasta, fisk, kød og gode pizzaer. Til den gode mad kan du selvfølgelig vælge en passende vin. Når det er tid til en appetitlig cocktail før maden, kan du bestille dette i hotellets "Beach Bar". Da Hotel Europa har en udendørs terrasse samt en privat anløbsbro mod vandet, har du mulighed for at nyde både mad, drikke og udsigt på samme tid. 

Når du får lyst til at opleve nærområdet og forkæle dine smagsløg, kan du spadsere ind til Malcesines hyggelige centrum. Det ligger blot en kilomter væk, og du kan med fordel gå ad den lille sti, Via Retelino, langs med søen. I populære Malcesine findes der mange hyggelige udendørs caféer, små butikker og andet godt. 

 


 


Hotelstandard

Escapeaways vurdering

Loading feed...

Værelser

Hotellet har 25 værelser i forskellige størrelser og kategorier. Værelserne har hel eller delvis udsigt mod enten søen og haven eller vejen og bjergene. De varierer i indretning, men er alle af samme gode standard. Indretningen har familien Paula selv været involveret i, fx har de to døtre designet hotellets garderobe, da det ikke lykkedes dem at finde noget, der passede ind. Suiterne adskiller sig fra de andre værelser, da de har et opholdsrum. De fleste familieværelser har to soveværelser. 

Faciliteter på værelserne:

  • Aircondition
  • TV
  • WiFi
  • Safetyboks
  • Minibar
  • Badeværelse med bruser/badekar og hårtørrer
  • Barneseng på bestilling og mod tillæg
     

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Vigtige oplysninger

Hotellet ligger på Via Gardesana, som fører dig hele vejen rundt om Gardasøen. 

Lokal turistskat betalet på hotellet. 

Hotellet tilbyder gratis parkering og har en underjordisk garage samt cykel-opbevaring. 

Cykler kan lejes efter forespørgsel og alt efter tilgængelighed.

Vaskeservice kan benyttes mod tillæg. 

Der kan lejes pool- og strandhåndklæder, badekåber og slippers på hotellet. 

Faciliteter

Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Europa. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.

Pool

Wi-Fi

Restaurant

Parking / Garage

Hotelbar

Indendørs pool

Mulighed for A/C

Mulighed for balkon/terrasse

Køleskab/minibar

Safe

Hårtørrer

Træningsrum

Spa / Wellness

Tæt på by (under 3 km)

Tæt på stranden (under 1500 m)

I by eller landsby

Tæt på vandet (under 4 km)

NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.

Adresse

Località Retelino

37018 Malcesine

Koordinater

Breddegrad: 45.771538

Længdegrad: 10.812433

Kort og afstande

  • Nærmeste strand ca. 10 m

  • Afstand til centrum ca. 1.2 km

  • Malcesine, komplet med middelalderborg og gardasø stemning ca. 1.2 km vis på kort

  • Tag kabelbanen til toppen af Monte Baldo og nyd udsigten ca. 4.5 km vis på kort

  • Limone Sul Garda ca. 8 km vis på kort

  • Brenzone ca. 9 km vis på kort

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.

På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i nærheden

region image

Hotel Excelsior Bay

8,9

Fremragende

Hotel Excelsior Bay ligger på den dejlige søpromenade, en kort spadseretur fra havnen og det hyggelige historiske centrum. Hotellet ligger direkte ud til søen, så tager du fiskestangen med, kan du sidde på balkonen og fange fisk.