
Velkommen til
Garda Sporting Club Hotel


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Kombiner sport og natur i Gardasøens baghave
Garda Sporting Club Hotel ligger i gåafstand til Rivas centrum. Standarden er høj og stemningen uformel, da sport spiller hovedrollen i dagligdagen. Det er et fantastisk sted til børnefamilier, og der er hele 3 swimmingpools, tennisbaner, restaurant og meget mere.
Her er sporten i højsædet
Garda Sporting Club Hotel blev indviet i januar 2008, og det ligger ca. 10 min´s gang fra centrum og havnen i Riva. Hotellet ligger lige ved busstationen, så kommer du ikke i bil, er det stadig let at komme til og fra. Hotellet ejes af familien Tretter, som også står for den daglige drift. Det er de to sønner, der har været primus motor i det meget omfattende byggeprojekt, og de er med rette stolte af resultatet. I dag er hotellet blevet det faste mødested for mange professionelle sportsfolk, som afholder deres træningslejre netop her. Men er du en sportsglad familie med aktive børn, er du naturligvis også velkommen, og skulle du slet ikke interessere dig for sport, eller er du forretningsrejsende, så er det stadig et dejligt hotel med gode faciliteter, som kan leve op til de flestes ønsker om et dejligt og komfortabelt ophold ved Gardasøen.
Et moderne hotel med god stil
Hotellet, som ligger i en stor grøn have, er bygget om omkring sport. Stilen er moderne, stemningen er uformel - og standarden er høj. Der er ikke sparet nogen steder hvad angår materialer og udstyr, så det lever bestemt op til sine 4-stjerner. At du så kan møde gæster i cykeloutfit og træningstøj i morgenmadsrestauranten, og kan følge med i aktiviteterne i den indendørs svømmehal, mens du nyder din middag om aftenen - ja det handler så lidt om smag og behag, men hører du selv til de aktive, vil det sikkert være helt fint. Morgenmaden består af en buffet, hvor alle med god samvittighed kan spise sig mætte i både yoghurt, brød, oste, pølser og kager, inden det er tid til at kaste sig ud i de mange sportsaktiviteter!
De mange muligheder på hotellet
Foruden reception, internet point, legerum til familiens mindste, bar, restaurant, elevator, møntvaskeri (mod tillæg), parkering og underjordisk garage - tilbyder hotellet 3 store swimmingpools m. børnepool. En indendørs og en udendørs i olympiske mål, og endnu en udendørs pool med vandrutchebane i haven. Her finder du også et legeområde for mindre børn. Hotellet har naturligvis også et fitness center, squash-bane m.m. til fri afbenyttelse for gæsterne. Derudover er der tre tennisbaner lige foran hotellet samt cykelopbevaring til mountainbikes (begge dele kan benyttes mod tillæg). Hotellets sportsaktiviteter er også åbne for et begrænset antal medlemmer udefra, og det er ikke ualmindeligt, at større professionelle sportshold er i træningslejr på hotellet, hvilket naturligvis også er en god indikator for niveauet på stedet.
Spændende udflugtsmuligheder
Hvis du kan løsrive dig fra de mange forskellige sportsaktiviteter på hotellet, er der et væld af spændende udflugtsmuligheder at vælge imellem, både med bil men også hvis du rejser med offentlig transport. Hotellet ligger i den nordlige del af Riva, så du er både tæt på byen, de mange vinmarker, bjergene og de hyggelige små landsbyer i området. Det vil være oplagt at tage på sejltur på Gardasøen, men du kan også køre en tur op gennem bjergene til Ledrosøen, besøge vandfaldet Cascata Varone, tage svævebanen op til bjerget Montebaldo fra byen Malcesine og meget meget mere. Du kan naturligvis også køre en tur til operabyen Verona eller til gondolernes by Venedig, som begge kan nås på en dagstur. Selve området omkring Gardasøen byder også på mange forskellige muligheder for sport, bl.a. mountainbike, windsurfing, paragliding, sejlads, bjergklatring og canyoning.
Gode værelser med komfort
Garda Sporting Club Hotel tilbyder tre forskellig værelsestyper der alle værelser er indrettet med den nyeste teknik, og både varme og aircondition er indbygget i væggene, og skulle derfor give et bedre klima, samtidig med at man undgår støjgener. Der er også trægulve i alle værelser, så de er lette at holde rene og dermed også yderst allergivenlige.
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Garda Sporting Club Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Pool
Børnepool
Wi-Fi
Restaurant
Parking / Garage
Hotelbar
Mulighed for A/C
Mulighed for balkon/terrasse
Køleskab/minibar
Safe
Træningsrum
Tæt på by (under 3 km)
Tæt på stranden (under 1500 m)
I by eller landsby
Tæt på vandet (under 4 km)
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Via Antonio Abondio 7
38066 Riva Del Garda
Koordinater
Breddegrad: 45.893505
Længdegrad: 10.844924
Kort og afstande
Torbole sul Garda ca. 4.2 km vis på kort
Nago ca. 6 km vis på kort
Ledrosøen ca. 11 km vis på kort
Malcesine, komplet med middelalderborg og gardasø stemning ca. 18 km vis på kort
Tag kabelbanen til toppen af Monte Baldo og nyd udsigten ca. 22 km vis på kort
Nyd den fantastiske udsigt fra Castello di Toblino ca. 24 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden

Hotel Brione Green Resort
8,8
Fremragende
Hyggeligt hotel med pool, bar og restaurant i udkanten af Riva del Garda, tæt på søen og Pini Beach.

Grand Hotel Liberty
9,2
Fremragende
Grand Hotel Liberty ligger næsten i centrum af Riva del Garda og kun et par minutters gang fra søen. Hotellet er i klassisk stil, og tilbyder bekvemmeligheder som bar, restaurant, wellness med indendørs pool og udendørs pool.

Villa Phoenix
9,4
Fremragende
Villa Phoenix er et lille hus med blot 6 lejligheder. Det er et godt sted til dig, som vil bo komfortabelt og have mulighed for selv at lave mad, samtidig med at du bor tæt på Gardasøen og Riva del Gardas hyggelige centrum.