Escapeaway official logo
Familieferie for alle pengene - den nordlige adriaterhavskyst er fænomenal

Fly + Hotel

Kun hotel

Rejser til Bibione

Bibione er familievenlig badeferie så langt øjet rækker. En rejse til Bibione er en klassiker for børnefamilien.

Den flere kilometer lange sandstrand med roligt vand og masser af sol, gør rejsen til Bibione til børnenes favorit og et sted, hvor de samme gæster kommer år efter år. Book fly, lejebil og hotel eller ferielejlighed direkte her på siden nu - så er du næsten på vej!

Bibione er måske nok et af Italiens bedst kendte feriemål, dels for sin nærhed til Venedig, dels for de skønne sol og bademuligheder. Her mødes øjet af bred sandstrand og farverige parasoller og næsen af blomster og solcreme.

Bibione - en elsket lille badeby

I Bibione har man siden stedet blev grundlagt satset på at skabe familievenlige omgivelser, hvilket også har bidraget til at mange gæster vælger at vende tilbage år efter år. Lange brede sandstrande og den afslappede atmosfære i Bibione med hoteller og ferielejligheder, bidrager til stemningen i en hyggelig sommerby, der passer som fod i hose til dig der sætter pris på ferie med sol og havbadning som fokus.

Her er noget for alle

Bibione der strækker sig over flere kilometer strande og kystlinje er inddelt i forskellige områder. Spiaggia er den del der regnes for at være centrum og her er der stort udvalg af hyggelige butikker med gode priser, isbarer, cafféer og restauranter. Butikkerne har aften åbent og mange af gaderne lukkes af til gågader om aftenen, hvilket især børnefamilierne sætter pris på. Det betyder man kan spise sin middag i fred og ro og så tage en slentretur med en is i hånden og bare nyde folkevrimlen og ferien.

Det populære Lido del Sole, ligger ca. 1 km fra Spiaggia og er den roligere del af byen, hvor mange af husene ligger inde i pinjelunden. Også i Lido del Sole er der en god strand at slikke sol på. Her findes desuden apotek, madvarebutik, barer og restaurant. For at komme til Spiaggia kan du gå langs strandpromenaden, cykle, tage bilen eller lokalbussen.

Børnevenlig skøn sandstrand kendetegner Lido dei Pini som ligger lige øst for Bibione centrum og det er faktisk på grund af stranden her, at mange vælger netop denne del af Bibione. Her får du nemlig en roligere badeoplevelse, og der er kortere til strandafsnit uden liggestole og parasoller. Også her findes alt du behøver til en dejlig ferie. Fra Lido dei Pini tager det kun 10 min at slentre til Spiaggia.

Endeligt er der Bibione Pineda, som ligger 6 km vest for selve Bibione. Her er der virkeligt god plads mellem feriehusene og villaerne, mindre trafik og de store træer bidrager med skygge til omgivelserne på varme dage. Som i de øvrige dele af Bibione har du sandstrand og alt hvad du behøver indenfor kort afstand.

Det er populært at komme rundt i Bibione på cykel, specielt den slags hvor hele familien kan sidde samlet, og der findes flere cykeludlejninger rundt om i Bibione. Du kan også tage lokalbussen, hvis du foretrækker at lade bilen stå. Eller slentre langs den gode strandpromenade som strækker sig over det meste af Bibione.

Til dig som ankommer med fly findes der i højsæsonen busser som kører dig direkte til Bibione, dog ikke tidlig morgen eller sen aften, der kan du istedet tage en taxi fra lufthavnen. Alternativt kan du tage en af lokalbusserne men du skal regne med at skifte bus i f.eks. Portogruaro.

>> Læs også om kør selv-ferie til Bibione her

Mere Om

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Hoteller i Bibione

Billeder fra Bibione