
Fly + Hotel
Kun hotel
Yderligere søgemuligheder
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Rejsegaranti før, under og efter rejsen
Rejser til Polignano a Mare
Kystbyen Polignano a Mare i Puglia har en fantastisk beliggenhed på klipperne ud mod Adriaterhavet, spændende grotter under byen, en lille strand samt flere lange, hvide sandstrande lidt uden for byen. Og ikke mindst den herlige syditalienske stemning!
Byen ligger kun 50 km fra Baris internationale lufthavn, og hos Escapeaway tilbyder vi et stort udvalg af håndplukkede hoteller, ferielejligheder og villaer i området. Bestil en samlet pakkerejse med fly, overnatning og eventuelt lejebil – så er alt klaret, og du kan blot læne dig tilbage og nyde ferien.
Nyd kystlinjen
Polignanos markante klippeprofil forbløffer og forbavser. Under byen ligger grotter, som venter på at blive udforsket. Lige nord for byen ligger det lille maleriske fiskerleje San Vito med et kloster og mod syd (ca. 15 km) ligger Capitolo med sine lange fine sandstrande og livlige natteliv i sommermånederne. Kysten er en inspirerende blanding af klipper, små laguner, grotter og sandstrande. Og hvis man ikke kan få nok af sandstrande, ligger den Joniske kyst blot en times kørsel væk.
Udflugter
Byen ligger kun 50 km fra Baris internationale lufthavn og udflugtsmulighederne er utallige: fx Ostuni den hvide by og Alberobello, som er verdensberømt for sine kegleformede kalkstenshuse trulli. I kan også besøge byen Matera, som består af grotter, fabelagtige labyrinter og bygninger hugget ind i klipperne eller den sagnomspundne borg Castel del Monte.
Den gamle bydel
Polignano har en særdeles velbevaret gammel bydel med hyggelige torve, stemningsfyldte gyder og et stort udvalg af restauranter med fortræffelige fiskespecialiteter og egnsretter. Du finder også mange piazzaer, hvorfra du kan opfange havets åndedrag, solens glød og byens enestående beliggenhed. Et stykke fra den gamle bydel i nærheden af stationen er der et stort marked om torsdagen.
Bådudflugt
Når man er ved havet, hvad er så mere oplagt end en udflugt på havet? Fra Polignano a Mare er det muligt at berige ferien i en gummibåd, hvorfra man vil få et kig af byen og kystlinjen fra havet og ikke mindst mulighed for at besøge grotterne i klippevæggen, hvoraf nogle af dem strækker sig helt ind under byen og dens bebyggelser. Spørg på det lokale turistkontor for yderligere information.
Velkommen til Polignano a Mare med Escapeaway
Hos os kan du planlægge og skræddersy din rejse præcis, som det passer dig. Derudover kan du vælge mellem vores nøje udvalgte hoteller.
Vi anbefaler også, at du lejer en bil så du bedst mulig kan udforske alle de smukke steder, der ligger langs denne fantastiske kystlinje.
Læs mere om:
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i Polignano a Mare