
Fly + Hotel
Kun hotel
Yderligere søgemuligheder
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Rejsegaranti før, under og efter rejsen
Rejser til Rimini
Sol, strand og festlig stemning - Rimini er stedet, hvor det sker. Rimini er en stor badeby, som har et meget interessant historisk centrum, en aktiv lille fiskerihavn, flere kilometer dejlige sandstrande. Book en rejse til Rimini med Escapeaway i dag!
Rimini er allermest kendt som badeby med sine vidunderlige sandstrande, og som forlystelsesby med et væld af forretninger, restauranter og barer, samt kendte og meget besøgte diskoteker. Men byen har faktisk en lang historie bag sig, som man kan opleve ved at besøge det hyggelige gamle centrum.
Tæt på byens togstation finder man det historiske centrum, der oser af charme, smukke pladser og et hav af lækre butikker, caféer og restauranter. Her findes desuden monumenter fra adskillelige historiske perioder - blandt andet er Romertiden stærkt repræsenteret. Er man interesseret i mad og markeder, bør man besøge den store torvehal, hvor især frisk fisk sælges til de lokale og til de få turister, der finder hertil.
Trænger man til en kop kaffe eller lidt at spise, kan vi varmt anbefale at opsøge den store smukke plads Piazza Tre Martiri, hvor der findes et par restauranter og en isbar, men træk ned i sidegaderne for at finde byens autentiske madsteder. I dette område er der også rig mulighed for at shoppe, uanset om man er til de dyre mærkevarer eller til de mere 'økonomiske' klæder. Fra kysten er der godt 2 km hertil, og fra togstationen under det halve. Orker man ikke at gå herind eller starte sin bil, kører flere af byens busser hertil.
Stranden i Rimini
En rejse til Rimini er lig med høj sol og masser af strandliv. Nede ved kysten finder man de flere kilometer lange dejlige sandstrande, der udover at være yderst børnevenlige også byder på muligheder for windsurfing, vandski og andre vandsportsaktiviteter. Her findes også en aktiv lille fiskerihavn, et væld af forretninger, restauranter og barer samt kendte og meget besøgte diskoteker. Rimini er nok den af Adriaterhavskystens byer, der kan tilbyde det mest livlige natteliv, så det er her de unge italienere og turisterne mødes i weekenderne for at feste. Da Rimini er et af de største og mest kendte feriesteder - også for italienerne selv - skal man holde sig væk i august måned, hvis man vil undgå det værste kaos. Det er nemlig i denne måned, at italienerne selv holder ferie, så her nøjes man ikke med at feste i weekenderne!
Fellinis fødeby
Hvis du har set Fellinis film Amarcord, der er optaget i og omkring Rimini, hans barndomsby, vil det sikkert give en ekstra dimension i din oplevelse af byen - det er nemlig stadig muligt at genkende flere steder fra filmen.
Udflugter
For de fleste, der rejser til Rimini, er hovedattraktionen selve strandlivet med mulighed for både afslapning og aktiviteter for hele familien. Med sine kilometerlange, gode sandstrande er Rimini en af Italiens ledende feriebyer.
Fra Rimini er der ikke langt at køre til det smukke indland med mange middelalderborge og gode restauranter – regionens køkken er elsket og anerkendt af de fleste. Lilleputstaten San Marino ligger knap en times kørsel fra Rimini, og den vidunderlige universitetsby Urbino, der ligger i naboregionen Marches højland, kan nås på bare et par timer.
Velkommen til Rimini med Escapeaway
Hos os kan du planlægge og skræddersy din rejse præcis som det passer dig. Du kan desuden vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.
Læs mere om:
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i Rimini