Fly + Hotel
Kun hotel
Rejser til Lazio
Med Rom - "hele verdens hovedstad" i spidsen, er Lazio en region, som dagligt besøges af tusindvis af mennesker fra netop hele verden. Men det er måske ikke så mærkeligt, for alle veje føre jo som bekendt til Rom. Book din rejse til Lazio med Escapeaway i dag!
Ud over de enorme mængder af kultur, historie og arkitektur som netop Rom byder på, kan du på en rejse til regionen Lazio også nyde de dejlige sandstrande, de hyggelige kystbyer, det smukke grønne bagland med vinmarker og pittoreske byer på de fine grønne bakker, hvor cypresser i snorlige rækker peger lige op i himlen. Hvor meget du end måtte ønske det, så kommer du ikke uden om den historie og kultur, som Lazio byder på, men regionen har som sagt også mange andre attraktioner.
Vi begynder med Rom
På trods af det faktum, at Rom er en stor, pulserende og til tider larmende by, er den både let overskuelig og har masser af charme, og her taler jeg først og fremmest om byens historiske centrum. Rom er unik, og der findes ingen steder i verden som man kan sammenligne med "Den evige stad", Turister fra hele verden strømmer hertil, unge som gamle, og du bør rejse til Rom mindst én gang i dit liv. Vi er helt overbeviste om, at du bliver overvældet af de fantastiske historiske bygningsværker og de imponerende kirker, med Peterskirken på en absolut førsteplads.
Men også af den afslappende atmosfære og de hyggelige udendørs caféer og restauranter, som du finder overalt i byens gader og på de pittoreske torvepladser. Når man taler om mad i Italien, glemmer man ofte, at romerne er dygtige kokke, og at de, som alle andre italienere, har deres helt egne og meget stolte traditioner. Her kan du nyde specialiteter som saltimbocca alla romana, scaloppina (kalv) med forskellige saucer, carciofi alla romana (artiskokker på romersk vis) og friterede grøntsager, for ikke at glemme de lækre pastaretter som spaghetti all'amatriciana og spaghetti carbonara.
>> Læs mere og book storbyferie i Rom
Få en god oplevelse på landet
Som sagt er der en sand overflod af seværdigheder, ikke bare i Roms historiske centrum, men også uden for de gamle bymure, og for at opleve dem alle, kræver det mere end en lang weekend. Oplandet er kuperet, lidt goldt mod syd og grønt mod nord, og de smukke hvedemarker lyser op som gule prikker ofte flankeret af cypresser. Det er ikke svært at forestille sig, hvordan de romerske soldater bevægede sig hen over markerne på deres vej tilbage til byen efter deres togter. Ude på landet ligger der også en masse skjulte og ofte ukendte småbyer, som absolut er et besøg værd.
Og så er der altid en masse steder, som kommer før andre, og her kan vi nævne Civita Castellana og Falerii Novi i Viterboprovinsen og Calcata, som er en pittoresk lille by oppe på en høj med fantastiske udsigter. Lige uden for rom ligger Tivoli og Villa d'Este, et palads med en stor parklignende have, som er med på UNESCO's liste over Verdensarv. Her kan du nemt få en hel dag til at gå, og strejfe rundt blandt imponerende fontæner, og hvis du medbringer en pic nic kurv med gode oste, brød og vin, kan du slå dig ned i parken og nyde udsigten. Der går busser fra Rom, så du kan lade bilen stå.
Andre seværdige steder er søen Lago di Bolsena, som er dannet af et vulkankrater og byder på klart vand og naturskønne omgivelser. Og så er vi nødt til at nævne byen Civita di Bagnoregio, som sikkert kommer til at brænde sig fast på din nethinde, selv efter du er kommet hjem. Denne vidunderlige lille by, som også kaldes "den døende by" blev grundlagt af etruskerne for mere end 2.500 år siden. Den ligger højt oppe på et plateau med vidunderlige udsigter. Her føles det virkelig som om tiden står stille.
>> Læs om ophold på Agriturismo i Italien her
Se solen gå ned over havet
Udenfor Rom er der en skøn lang kyststrækning med små badebyer og dejlige sandstrande. Den der er tættest på Rom ligger i byen Ostia, som du kan køre til med tog. I Tarquinia, Cerveteri og Tuscania finder du en masse spændende ting fra Etruskerne, som var bosat netop her for ca. 2.600 år siden. I dag har alle tre byer et middelalderligt præg. Som en kuriositet kan vi nævne, at Dronning Margrethes bedstefar den svenske konge Gustav VI Adolf, ofte rejste netop hertil på grund af sin store arkæologiske interesse.
Syd for storbyen ligger de dejlige kystbyer Anzio, Nettuno, Sabaudia og Terracina, for ikke at glemme Sperlonga, en lille hyggelig by med hvidkalkede huse og en dejlig strand. Er du mere til ø-liv, kan du tage båden som sejler til den lille ø Ponza med sine vulkanske klipper og grotter. Du har altså mulighed for at kombinere sol og badeliv med kultur og historie. Hvis du vælger at tage en tur ud til kysten, så husk, at her kan du smovse i friske fisk og skaldyr, som de er verdensmestre i at tilberede.
Book din rejse til Lazio med Escapeaway
Med Escapeaway kan du bruge den smarte søgemaskine til at booke en nem og sikker rejse til Lazio. Vælg mellem afrejse fra lufthavnene i København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg, direkte til enten Fiumicino eller den mindre Ciampino lufthavn. Vi finder billige flybilletter med rutefly og sætter dem sammen med udvalgte hoteller i Lazio, og med mulighed for at supplere med en lejebil - alt samlet i én pakkerejse, som er sikret af rejsegaranti.
>> Læs også om transport til og fra lufthavnene i Rom
Mere Om
Seværdigheder
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Vi har personligt udvalgt alle hoteller
Lazio som rejsemål
Billeder fra Lazio