Villaggio Settebello

Escapeaways kategori

Marie Strutzenblad
Besøgt af
Marie Strutzenblad

Klassisk feriecenter ved vandet og tæt på Rom

Villaggio Settebello er et stort feriecenter lige ud til Lazios skønne sandstrande. Et ophold her indbyder til syd, sol og sommer: Her finder du pool, børnepool og alle de faciliteter, du som børnefamilie kan ønske dig.

Stemningen lokker mange børnefamilier til og udflugtsmulighederne til øen Ponza, kystbyerne Sperlonga og Terracina og ikke mindst til Den Evige Stad Rom er sande trækplastre. Tænk sig, at du kan kombinere en badeferie med besøg i Rom.

Et klassisk feriecenter

Villaggio Settebello dækker over både campingplads, mobile homes og bungalows. In-Italia har valgt kun at formidle deres treværelses bungalows. Feriecentret er stort og fordeler sig over to områder adskilt ad den trafikerede kystvej via Flacca, der forbinder Rom og Napoli. De to områder er dog forbundet med en underjordisk gangtunnel, så man kan bevæge sig over hele området uden at skulle krydse vejen. Ferieboligerne (bungalows) ligger enten på parksiden (maks. 300 m fra stranden) eller på strandsiden. Disse har hver især deres fordele (og koster derfor det samme): ferieboligerne på strandsiden ligger næsten på stranden, og flere vender ud mod havet med lidt havkig - mens ferieboligerne på parksiden ligger tættest på poolområdet (swimmingpool og børnepool) - og her er nok lidt roligere, grønt og kønt med masser af pinjetræer og palmer. Det skal dog påpeges, at der i begge områder er underholdning, som er meget brugt i sydlandske feriecentre: om dagen vil dette ofte foregå på stranden, mens det om aftenen vil foregå i amfiteatret ved poolområdet på parksiden.

Faciliteter i overflod

Villaggio Settebello er nærmest selvforsynende, og man behøver stort set ikke at forlade stedet under opholdet. Stedets mange faciliteter dækker over restaurant (med pizzeria) med faste menuer, legeplads, tennis, fodboldbane, cykeludlejning, møntvaskeri, købmand, kiosk og grønthandler. I restauranten kan man vælge at tilkøbe deres 'aftensmåltidspakke' hele ugen, hvor man vælger mellem tre forretter og tre hovedretter plus dessert (se pris under 'Betales på stedet ved ankomst') eller man kan vælge at spise a la carte, når man lyster. Der er desuden reception, hvor man kan parkere ved ankomst, og i bestemte tidsrum midt på dagen kan man endda køre helt hen til sin feriebolig og læsse af. Den store parkeringsplads for alle ligger bag ferieboligerne på parksiden. Der er gratis wi-fi i området ved receptionen og ved baren - ikke i ferieboligerne.

Strand og swimmingpool

Stranden, som feriecentret ligger lige ned til, består af sand og er offentlig, men benyttes stort set kun af Settebello's egne gæster. Stranden er børnevenlig, eftersom der ikke bliver hurtigt dybt. Ned til stranden er der et hævet plateau med sand, hvor gæsterne - inkluderet i prisen - får stillet liggestol, solvogn og parasol til rådighed. Den store swimmingpool med børnepool ligger på parksiden og er meget stor - og populær. Der er også poolbar. Bemærk at poolområdet er lukket i 'siestaen' mellem 13:00 og 16:00, hvor man traditionen tro har hviletid på campingpladser. Der er normalt entré til poolområdet, men In-Italia's gæster favoriseres med gratis adgang.

Tag en dagsudflugt til Rom eller øen Ponza

Udflugtsmulighederne kan næsten ikke udtømmes: tag fx på øhop til Ponza, Santo Stefano eller Ventotene. Eller aflæg de mange kunst- og kystbyer et besøg: Sperlonga (ca. 15 km), Terracina (ca. 7 km), Fondi (ca. 14 km), San Felice Circeo (ca. 23 km) eller Gaeta (ca. 26 km). Fra Fondi togstation (ca. 11 km) kan man tage et direkte tog til Rom - og det tager ca. 1 time og et kvarter.



Derfor skal du vælge Villaggio Settebello

  • Nærmeste lufthavn: 128 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Villaggio Settebello er ikke tilgængelig i øjeblikket

Villaggio Settebello er ikke en del af programmet hos Escapeaway i øjeblikket.

Kort og afstande

  • Rom Ciampino Lufthavn: ca. 128 km (1h 40m)
  • Rom Fiumicino Lufthavn: ca. 133 km (2h 0m)
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Villaggio Settebello. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Strand under 1½ km væk

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Flacca Km 3,600
04020 Salto di Fondi (Latina)

Koordinater

Latitude: 41.2951
Longitude: 13.3192

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere