Rejser til Formia

Kombiner badeferie med historiske seværdigheder

Kystbyen Formia er klemt inde mellem havet og Aurunci-bjergene. Den har siden romertiden været et yndet feriested.

Både i byen og i dens omegn findes levn fra netop denne epoke. Man kan således besøge Cicerones og hans datter Tulliolas grav, det romerske teater samt middelaldertårnet Mola samt Sankt Erasmus’ kirke.

Formia, som ligger ud til det Tyrrhenske Hav omtrent midtvejs mellem Rom og Napoli, byder ikke bare på flotte strande, men også designbutikker, traditionelle markeder og gode restauranter. Du har desuden gode muligheder for at krydre badeferien med spændende ture op og ned af kysten samt med udflugter til nogle af Italiens mest berømte seværdigheder som Pompeii og Vesuv. 

Kort over Formia

Klik på kortet herunder for at få et overblik over byen og området, samt hvilke ferieboliger vi kan tilbyde her.

Voldsomme bombardementer

Størstedelen af byens monumenter og seværdigheder blev ødelagte under de voldsomme bombardementer i 1944, men går man under jorden, kan man stadig den dag i dag se levn fra antikke butikker, boliger og lagre under den centrale Piazza della Vittoria, lige under Villa Comunale. I dag står kun to af byens 12 tårne tilbage og heraf kan nævnes særligt det ene, der er seværdigt for dets fajance-ur. Uden for Formia, langs den gamle vej Via Appia i retning mod Rom/Itri, finder man en velbevaret romersk fontæne samt Cicerones mausoleum.

Noget for børnene

Har man børn med, kan vi oplyse at der ved Itri findes en forlystelsespark, kaldet AquaPark.

Afstande

Fra Formia er der ca. 196 km til Rom, 106 km til Anzio, 40 km til Terracina, 22 km til Sperlonga og 56 km til San Felice Circeo.



Hotel, villa eller ferielejlighed i Formia

Når du bruger søgemaskinen her hos Escapeaway Rejser, kan du søge blandt hundredvis af ferieboliger i Italien. Blandt disse er en mange håndplukkede hoteller, ferielejligheder og villaer i Lazio regionen. 

I Formia kan du ligesom de fleste andre steder i landet vælge mellem forskellige former for indkvartering. Det er derfor næsten altid muligt at finde en feriebolig, som passer til dine ønsker. Skal du på ferie med storfamilien eller en gruppe venner? Så kan vi for eksempel anbefale leje af en hel villa. Så får I det hele for jer selv og skal ikke dele faciliteterne med andre gæster. 

Har du spørgsmål om de forskellige muligheder, er du meget velkommen til at ringe. Vores rejsekonsulenter sidder klar med anbefalinger tilpasset dine ønsker.

Lufthavne og lokal transport

Når du skal holde ferie i Formia, er Napoli lufthavn nærmest. Denne lufthavn er en vigtig indgangsport til det sydlige Italien og betjenes af både lavprisflyselskaber som easyJet og Ryanair og store traditionelle selskaber som Lufthansa og British Airways. Kan du mod forventning ikke finde en passende forbindelse hertil fra Danmark, er lufthavnene ved Rom også inden for rækkevidde med endnu flere muligheder. 

Brug søgemaskinen her hos Escapeaway Rejser til at tjekke det aktuelle udbud af ruter og priser på de datoer, der passer til din ferie. Det er den hurtigste måde at finde de bedste tilbud på flybilletter fra de forskellige selskaber.

Formia er et stop på toglinjen mellem Rom og Napoli. Derudover kører der lokalbusser til en række mindre byer i nærområdet. Der er derfor gode muligheder for at komme omkring med offentlig transport, omend en lejebil kan være en fordel, hvis du får lyst til at bevæge dig lidt uden for alfarvej eller ikke vil være afhængig af køreplaner.

Restauranter og shopping

Der mangler ikke spisesteder i Formia, som har alt fra take-away til mere autentisk italienske trattoriaer. Ligeledes er der et levende forrretningsliv med både små butikker og et større shoppingcenter, Consorzio Centro Commerciale Itaca, i udkanten af byen. 

 

Udflugter og seværdigheder

Tager du en tur op ad kysten til Sperlonga, venter der dig ægte middelalderstemning. Byen som er optaget på listen over de smukkeste landsbyer i Italien har trods sin popularitet stadig masser af atmosfære og ikke mindst en skøn strand neden for byen.

Til en længere dagsudflugt er den berømte, delvis begravet romersk by Pompei inden for rækkevidde af Formia. Det er et fascinerende sted, hvor det er svært ikke at blive berørt af tanken om den den tragiske skæbne mange af byens indbyggere led, da Vesuv begravede byen i glødende aske i år 79 f.Kr.

Udover udflugterne på egen hånd, har du også mulighed for at udforske regionens seværdigheder i selskab med en lokalkendt, certificeret guide. Vores samarbejdspartnere tilbyder således et væld af interessante udflugter i Lazio, som du med fordel kan booke online hjemmefra.

 

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Formia