Fly + Hotel
Kun hotel
Rejser til Odysseus kyst
Ferie på kysten mellem Rom og Napoli
Du sidder på en fin, lang sandstrand omgivet af stejle klipper, og ser ud over havet og de ubeboede småøer eller klippetoppe, der titter op hist og pist. Sådan har de gamle romere måske også siddet – for Odysseus’ kyst, som er kyststrækningen mellem metropolerne Rom og Napoli, har været et trækplaster i årtusinder.
Romernes sommerresidenser m.m.
Fornemme familier havde deres sommerresidenser her, og udover villaerne har man fundet gravsteder, havne og fiskeproduktionsanlæg fra romersk tid i denne naturskønne del af Italien. På dette sted, hvor historien møder naturen og arkæologien, har romerne siden år 200-100 f.Kr. haft deres daglige gang.
Hvis du undrer dig over navnet, så skyldes det selvfølgelig, at kysten er opkaldt efter digteren Homers verdensberømte søhelt – på italiensk Ulisse. Årsagen skal findes i fortællingen om hvorledes Odysseus lå ved kaj i dette område for at hente vand fra Artekies’ kilde, som skulle bringes ombord på hans skibe. Mens Odysseus’ mænd kæmpede mod den lokale befolkning fra Sperlonga, blev han selv forelsket i troldkvinden Circe (som blandt andet var kendt og frygtet for at kunne forvandle mænd til grise). Det resulterede i, at han blev boende på kysten i et helt år.
Så pas på: Det kan godt ske, at du også får lyst til at blive hængende et helt år på kysten, for her er et stort udvalg af både interessante byer, naturoplevelser og sandstrande, der indbyder til livsnyderi.
Beskyttet naturområde
På Odysseus’ kyst kan du vandre i et beskyttet naturområde. Mellem byerne San Felice Circeo og Formia strækker sig et frodigt beskyttet naturområde, der i dag fremstår som et sirligt parksystem. Floraen i parken er typisk for Middelhavet: Blandet skov med steneg, korkeg samt vestligt jordbærtræ, myrte, rosmarin og lyng. Der går adskillige ruter gennem parken, som lægger op til, at du tager dig god tid til at komme helt tæt på den smukke natur.
>>> Du kan læse mere om ruterne her (engelsk)
Historiske byer som perler på en snor mellem Rom og Napoli
Charmerende, historiske byer som San Felice Circeo, Terracina, Sperlonga, Gaeta, Formia, Minturno ligger som perler på en snor skiftevis med lange indbydende sandstrande imellem sig. I pittoreske Sperlonga fører en gåtur langs med byens strand dig blandt andet til en romersk villa, et arkæologisk museum og Tiberius’ grotte. Minturno er blandt andet berømt for den smukke 1800-tals bo Ponte Real Ferdinando.
>>> Læs også om storbyferie i Rom
>>> Læs også om storbyferie i Napoli
Læs mere om Odysseus kyst
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Vi har personligt udvalgt alle hoteller
Hoteller i Odysseus kyst
Billeder fra Odysseus kyst