Casa Gregorio III




Escapeaways vurdering

Stor personlighed og moderne komfort
En stor og flot lejlighed med op til otte sovepladser beliggende i et roligt område midt i Rom. Den er smagfuldt møbleret, og så byder den på al moderne komfort.
I det stille og fredelige kvarter mellem Trevifontænen og Quirinalhøjen ligger denne flotte store lejlighed på tredje etage af en malerisk gammel bygning.
Lejlighed med personlighed
Her er virkelig god plads, og lejligheden er usædvanlig smagfuldt og lækkert møbleret; den er lys, den er charmerende, og den har stor personlighed! Gulvene er næsten overalt holdt i en flot parket, og lofterne er traditionelle romerske med planker(!) og fritliggende bjælker. Lejligheden har satellitfjernsyn med DVD-afspiller, vaskemaskine og Wi-Fi.
Fireværelseslejlighed med 6/8 sovepladser (3. sal med elevator) - Lejligheden er ca. 150 m² stor og består af entré, stor stue med spisebord og sofaarrangement, hvoraf én er en sovesofa til to personer, separat køkken (fem gasblus, ovn, mikrobølgeovn, opvaskemaskine og stort køleskab samt fryser), soveværelse (med aircondition) med dobbeltseng og internt badeværelse med bruser og toilet, soveværelse (med aircondition) med dobbeltseng og internt badeværelse med karbad og toilet samt lille soveværelse (uden aircondition) med to enkeltsenge og internt badeværelse med bruser og toilet.
Derfor skal du vælge Casa Gregorio III
- Nærmeste lufthavn: 16 km
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
- I by eller landsby