Crossing Condotti

Vores vurdering

9,6
Fabelagtigt
241 anmeldelser
Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Midt i Roms modedistrikt - på en livlig plads, som føles meget byagtig - ligger en lille oase ved navn Crossing Condotti. Boutique-hotellet har blot ni værelser (samt en lejlighed i annekset), og mikser pensionatsstemningen med en luksuriøs indretning. Hotellet har en smuk blanding af antikke og moderne islæt og smukke tekstiler. Det ligger på første sal i et rækkehus fra 1700-tallet, blot to minutters gang fra den Spanske Trappe og ti minutter fra Trevi-fontænen. Du har altså et rigtig godt udgangspunkt for at opleve alt det, byen har at tilbyde. Velkommen til Rom og Crossing Condotti.

Crossing Condotti var engang en privat lejlighed, som i dag er forvandlet til et elegant boutique-hotel med et forfriskende miks af design og kunst, som byder dig velkommen, når du træder ind gennem døren. Hotellet ser nærmest ud til at springe direkte ud af en coffee table book - det er hyggeligt og smukt, og det mærkes tydeligt, at der er lagt meget tid og kærlighed i enhver detalje. At bo på Crossing Condotti bliver derfor en helt speciel oplevelse, uanset hvor mange gange du har besøgt hotellet. Her kan du opleve Italiens smukke hovedstad på bedste vis.

Gode råd fra lokalbefolkningen

Teamet bag Crossing Condotti er født og opvokset i Rom og kender derfor byens gader og torve som deres egen bukselomme. Spørg dem gerne om gode tips og råd - de står nemlig klar til at gøre dit ferieophold så behageligt som muligt. Du kan spørge dem om alt fra anbefalinger af restauranter til bestillinger, transfers og shoppingmuligheder. Vi kan næsten garantere, at du vil få en helt ny side af Rom at se, hvis du følger deres råd. At komme til den evige by uden at se de mest populære seværdigheder som Den Spanske Trappe, Panteon, Colosseum, Trevi-fontænen og Trastevere går dog nok ikke. Og på Crossing Condotti bor du i gåafstand til dem alle.

En oase midt i byen

Crossing Condotti er et lille boutique-hotel i det centrale Rom, og derfor skal du ikke forvente et hav af faciliteter, for det er der ganske enkelt ikke plads til. Hotellet er derimod en rolig oase midt i den livlige by og skønt at komme tilbage til efter en dag fyldt med oplevelser og nye indtryk. Her er en fælles lounge med et mindre køkkenhjørne, hvor du kan lave en kop kaffe eller te. Til morgenmad anbefaler vi, at du gør som lokalbefolkningen og begiver dig til det nærmeste serveringssted, hvor du kan starte dagen med en cappuccino og en frisk croissant direkte fra ovnen. Du får næppe en bedre start på dagen end det!

Derfor skal du vælge Crossing Condotti

  • Du vil bo på et lille, charmerende boutique-hotel
  • ... som har den bedste beliggenhed i det centrale Rom
  • Du vil have adgang til kyndigt personale
  • ... som kan give dig gode tips til restauranter, områder og butikker
  • Du kræver ikke en masse faciliteter på hotellet
  • ... men er godt tilfreds med smukke og hyggelige værelser

Godt at vide om Crossing Condotti

Wi-Fi er gratis og tilgængeligt i alle rum. Receptionen er bemandet mellem kl. 08.30-18.30. Der serveres ikke morgenmad på dette hotel.

 

Derfor skal du vælge Crossing Condotti

  • Nærmeste lufthavn: 17 km
  • Afstand til havet: ca. 35 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • I by eller landsby

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Afstand til havet: ca. 35 km
  • Nærmeste golfklub (Acquasanta Golf Roma): ca. 8 km
  • Afstand til indkøbsmulighed (Rom): ca. 300 m
  • Nærmeste restaurant: ca. 200 m
  • Roms mest legendariske Ishus - Gelateria della Palma: ca. 900 m
  • Piazza del Popolo: ca. 800 m
  • Trevi-fontænen (Fontana di Trevi): ca. 800 m
  • Den spanske trappe: ca. 200 m
  • En af byens oaser, Villa Borghese: ca. 1.4 km
  • Castel Sant'Angelo: ca. 1.7 km
  • Det fantastiske loft i Chiesa di Sant'Ignazio di Loyola: ca. 1 km
  • Piazza Navona med “De fire floders fontæne” af Bernini: ca. 1.3 km
  • Piazza Venezia: ca. 1.4 km
  • Den fantastiske malerisamling i Palazzo Doria Pamphilj: ca. 1 km
  • Pantheon, det antikke tempel: ca. 1.1 km
  • Smag den bedste kaffe i Rom hos Sant' Eustachio il Caffè: ca. 1.2 km
  • Forum Romanum, Romerrigets centrum: ca. 1.9 km
  • Roms gamle blomstertorv, Campo de' Fiori: ca. 1.7 km
  • Taler du sandt? Læg hånden i Bocca della verità og find ud af det: ca. 2.3 km
  • Vatikanstaten, Peterkirken og Det Sixtinska Kapel: ca. 2.6 km
  • Find jeres egen yndlingsrestaurant i Trastevere: ca. 2.4 km
  • Colosseum, med sin blodige historie: ca. 2.5 km
  • Porta Portese, loppemarkedet med alt mellem himmel og jord: ca. 3.4 km
  • Få et indtryk af de berømte romerske bade i Caracallas Termer: ca. 3.9 km
  • Vingården Tenuta di Fiorano: ca. 17 km
  • Marcigliana: ca. 22 km
  • Pavens sommerresidens, Castel Gandolfo: ca. 25 km
  • Se Caligulas praggalejer i Museo Navi Romane: ca. 32 km
  • Besøg kunsterkolonien i charmerende Nemi: ca. 33 km
  • Frascati er præget af smukke villaer, gode restauranter og sprød hvidvin: ca. 34 km
  • Tag til Tivoli uden for Rom og besøg Hadrians Villa: ca. 36 km
  • Smag og køb dejlige vine fra Cantine Silvestri - hils fra Escapeaway: ca. 50 km
  • Rom Ciampino Lufthavn: ca. 17 km (40m)
  • Rom Fiumicino Lufthavn: ca. 36 km (50m)

Crossing Condotti tilbyder 8 værelser og Suiter i forskellige størrelser og kategorier samt en lejlighed med plads til op til 6 personer (ligger i annekset). Alle værelser er smukt og individuelt indrettet med senge og sengelinned af højeste kvalitet. Værelserne har moderne faciliteter, som aircondition, gratis Wi-Fi, safetyboks, espressomaskine og TV. De private badeværelser har bruser med regndusch, badekåber, badetøfler og luksuriøse toiletartikler. I lejligheden er der også et fuldt udstyret køkken, hvor du kan tilberede dine egne måltider.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Crossing Condotti. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Mario De' Fiori 28
00187 Rome

Koordinater

Latitude: 41.9058
Longitude: 12.4810

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Italien, Lazio, Rom
9,2
Fabelagtigt
232 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 16 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • I by eller landsby
Italien, Lazio, Rom
9,8
Fabelagtigt
522 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 15 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering
Italien, Lazio, Rom
10,0
Fabelagtigt
66 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 17 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering

Andre hoteller Rom

Vis flere