Ferie i Rom

Tag med på ferie i Rom - Den evige stad

Italiens utrolige hovedstad Rom er evig, fordi den har stået langt over 2000 år, men for den besøgende er den også en evig kilde til glæde og gensyn. Book ferielejlighed eller hotel i Rom i søgeboksen herover.

Verdens største landsby

Der findes ingen anden italiensk by, som kan konkurrere med Rom, når det gælder trofaste bejlere. Man besøger det kulturelle Firenze, det synkende Venezia, Sicilianernes Palermo osv., men man vender tilbage til Rom gang på gang. Det skyldes ikke kun byens enestående store kulturarv, men også dens charme og folkelighed, som på besynderlig vis lever side om side med hovedstadens fornemhed og luksus. Du kan rejse til Rom året rundt, men ligegyldigt hvor mange gange det sker, vil du hver gang kunne opdage nye sider af byen ... og genopleve de gamle kendte sider.

Feriebolig i Rom

Hos Escapeaway kan du vælge mellem et bredt udvalg af ferieboliger i Rom. Alle nøje udvalgt, besøgt og løbende kontrolleret af vore ferierådgivere. Uanset om du vælger hotel eller lejlighed, har vi et udvalg af boliger i alle de centrale dele af Rom, så du kan få præcis den base, du ønsker dig. Vi hjælper dig gerne med råd og vejledning omkring de forskellige kvarterer i Rom, som alle har hver deres særpræg og kvaliteter.

På langt de fleste ferieboliger i Rom tilbyder vi gratis annullering - læs mere om betingelser for gratis afbestilling under de enkelte ferieboliger i søgemaskinen. Hos Escapeaway finder du mere end 250 håndplukkede hoteller og lejligheder i Rom, og du kan ved at benytte søgemaskinen søge aktuelle priser, men naturligvis også læse personlige beskrivelser af alle ferieboliger, se fotos, læse hotelanmeldelser fra vores gæster og meget mere.

Hvor skal man bo i Rom?

De fleste af vores ferieleboliger i Rom ligger placeret helt centralt i det historiske centrum, tæt på pladser som Campo de’ Fiori og Piazza Navona, samt Trevifontænen og Den Spanske Trappe. Bor du her, kan du komme rundt til det meste til fods. Har man lyst til at opleve det folkelige kvarter Trastevere, det ”uturistede” universitetskvarter San Lorenzo eller kvarteret omkring Peterskirken og Vatikanet, så er der også flere muligheder her. Alle disse kvarterer er i øvrigt godt forbundet med det historiske centrum med offentlig trafik.

Hotel i Rom

Ønsker du at bo på hotel i Rom er udvalget enormt, hvilket også betyder at man skal se sig godt for når man vælger hvor man vil bo på sin ferie. Du finder alt fra 1-stjernede hoteller som giver dig tag over hovedet, til 5-stjernede hoteller med alle tænkelige faciliteter. Men selv om der f.eks står 4 stjerner over døren, er det ikke altid, at vi hos Escapeaway er enige. Når du rejser med Escapeaway kan du være sikker på at få en ærlig beskrivelse af hotellet, og i søgemaskinen kan du naturligvis også udvælge hoteller ved brug af filter, f.eks kan du vælge at du kun vil bo på et hotel i centrum, eller at der skal være balkon på dit værelse.

Langt de fleste hoteller har morgenmad inkluderet i prisen, men du finder også specialtilbud hvor morgenmad skal tilkøbes. Vi anbefaler aldrig at du bestiller halvpension når du er på storbyferie i Rom, det ville nærmest være en "forbrydelse" ikke at spise middag ude og opleve den gode mad og stemning på de mange fantastiske restauranter som findes i byen. Når det er sagt, så skal man naturligvis altid undgå de værste turistfælder, det gælder i Rom som i alle andre storbyer i Italien og for den sags skyld resten af Europa. Vil du have inspiration og tips og råd om maden i Rom, så kig forbi vores blog.

Ferielejlighed i Rom

Hos Escapeaway er vi specialister i lejeligheder i Rom, og vi har gennem årene håndplukket et stort udvalg af de bedste lejligheder i byen. At vi skriver de bedste, betyder ikke nødvendigvis at det også er de dyreste lejligheder, men derimod at det er lejligheder der ligger de rigtige steder, at langt de fleste har balkon eller tagterrasse og at prisen er rigtig i forhold til kvaliteten. Modsat hoteller, har ferielejligheder normalt ikke officielle stjerner, men du kan som vejledning bruge vores vurdering ud fra antal sole. Vær opmærksom på at mange af de mest efterspurgte ferielejligheder bliver booket lang tid i forvejen, og skal du rejse i en af højtiderne som Påske eller i Julen, så skal du bestille i god tid.

At bo i en ferielejlighed i Rom giver flere friheder og muligheder end et hotelværelse. Her har du mulighed for selv at trylle i køkkenet med lækkerier købt på det lokale marked, selv bestemme hvornår morgenmaden skal indtages og generelt have bedre plads og fx en sofa at slænge sig i efter en begivenhedsrig dag.

Når man bor i en ferielejlighed, skal man selvfølgelig være opmærksom på, at der her ikke er en reception at henvende sig i, men skulle man have brug for det, er der assistance at hente hos vores lokale samarbejdspartner eller direkte hos os. Og mange vil opleve det som et ekstra krydderi at man i de fleste tilfælde bor meget tæt på de lokale og inde i de der helt særlige sidegader, som gør Rom til noget helt specielt.

Ofte har ferielejlighederne i Rom også deres egen terrasse, som giver mulighed for at nyde solen mere uforstyrret, eller tage millionbyen i øjesyn fra en anderledes vinkel. Indtast dine foretrukne rejsedatoer i søgefeltet og lad os give dig et udvalg af lækre ferieboliger i Rom.

>> Læs mere om ferie

Kort over Rom

Populære hoteller i Rom

Italien, Lazio, Rom
  • Nærmeste lufthavn: 28 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering
Italien, Lazio, Rom
  • Nærmeste lufthavn: 27 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Italien, Lazio, Rom
  • Nærmeste lufthavn: 30 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi