
Velkommen til
Hotel Barocco


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Sommetider kan beliggenheden være det afgørende, specielt når det drejer sig om storbyferie. Men hvis du ikke vil undvære noget og kan få både beliggenhed og charme, ja, så er det endnu bedre. Hotel Barocco, der er et "moderat", stort hotel med blot 37 værelser (hvilket glæder mig, eftersom jeg ikke er fan af store komplekser), har ikke bare en god beliggenhed, men du får også personlig service. Fra hotellet har du kun ca. 650 meter til en af verdens mest kendte trapper, den "Spanske" og faktisk lige så kort til en af verdens mest kendte fontæner, Fontana di Trevi.
Traditionelle værdier er noget, jeg altid sætter pris på, og traditionelt føles det, når jeg går ind ad døren til Hotel Barocco. Selvom dette er et klassisk hotel, findes her plads til det individuelle. Du synes måske, at dette lyder mærkeligt, men en af årsagerne er, at hotellet blot har 37 værelser, hvilket skaber en større intimitet og frem for alt en bedre service, da personalet har bedre tid til at tage hånd om sine gæster.
Jeg går ind i en lobby, der gør mig glad
Lyse vægge, farveglade sofaer og puder får mig til at trække på smilebåndet, for det her var ikke rigtig, hvad jeg forventede, selvom de obligatoriske byster og søjler findes her som påmindelse om, at vi faktisk befinder os i historiske Rom. Lobbyen er fin, indbydende og opfriskende i forhold til de ellers så tunge entreér, der er almindelige i Rom. I morgenmadsrestauranten og baren har man valgt at tone det hele ned, og det er her, det traditionelle kommer ind i billedet med skindsofaer og tunge gardiner. Jeg synes, det er synd, man ikke har valgt at beholde de samme, glade farver på hele hotellet. Værelserne er indrettede i bløde og klassiske farver, og læser jeg hotellets anmeldelser, så skulle sengene på Hotel Barocco være skønne. Og hvad er vigtigere end at sove godt :)
Du kommer nemt rundt til fods
Det bedste ved hotellet, hvis du spørger mig, er, at det ligger centralt. Du behøver nemlig ikke gå mange meter, inden du støder på flere restauranter. Til den Spanske Trappe, hvor du finder skønne udeserveringer og gode shoppingmuligheder, tager det 10 minutter. Ligeså til Fontana di Trevi og flere andre af byens elskede seværdigheder og pladser. Dette er specielt positivt, når du skal hjem igen med alle shoppingposerne og puste ud, inden du igen begiver dig ud for at spise en god, romersk middag. Og dette er virkelig noget, jeg kan anbefale, eftersom jeg er en stor fan af det lokale køkken. Bestil bord på en af byens typiske, romerske restauranter "cucina romana". Når jeg er i Rom, lader jeg altid mine smagsløg løbe løbsk over retter som "carciofi alla romana" (hvis det er sæson), "scaloppina di vitello al vino bianco" og "saltimbocca". Ikke kun fordi jeg boede i Rom i mine unge dage, og følelserne derfor er med, men romerne ved så sandelig, hvordan man laver god mad.
Oplad batterierne
Vel "hjemme" igen kan du slappe af med en drink i Barolo Café, som hotellets bar hedder, og hvis du ikke er til drinks og cocktail, kan du sagtens bestille kaffe og te. Baren er åben 16:00-23:00, så du kan tage en lille godnatdrink, inden det er tid til at hvile hovedet og oplade batterierne forud for endnu en dag fyldt med indtryk.
Inden du begiver dig på eventyr, er det godt med en god morgenmad, som serveres mellem 07:00-10:30 og er noget, hotellet er stolte af. Her får du ikke bare en kop kaffe og en croissant, men der dækkes op med en såkaldt amerikansk buffet, hvilket betyder æg, bacon, lokale pølser, frugt, ost og meget andet småt og godt, som du kan tænke dig. For at du kan have endnu mere energi om søndagen, holder morgenmadsrestauranten åben til kl. 11:00.
Derfor skal du vælge Hotel Barocco
- Den centrale beliggenhed nær Piazza Barberini
- Den skønne atmosfære og enkle indretning
- Du vil bo på et mindre hotel
- Du vil have god service
Godt at vide om Hotel Barocco
Vil du have tips, gode råd og hjælp til at booke seværdigheder i Rom, kan du henvende dig til hotellets concierge. Har du bil med, så tal med hotellet, inden du ankommer, da der kræves tilladelse til at køre inde i byens historiske centrum. De kan også informere dig om nærmeste garage og parkering. På pladsen, Piazza Barberini, findes en metrostation, Barberini. I nærheden ligger Via Vittorio Veneto, der anses for at være en af byens "fineste" gader. Et stykke oppe ad Via Veneto kommer du forbi en af byens seværdigheder, der tit glemmes, Santa Maria della Concezione dei Cappuccini. Har du tid, vil jeg anbefale dig at tage en runde i krypten, et mindeværdigt besøg. Lokal turistskat betales på stedet.
Hotelstandard
Escapeaways kategori
Loading feed...
Værelser
Der findes kun 37 værelser i forskellige størrelser på Hotel Barocco. Indretningen er klassisk i farveskalaen hvid, brun og beige med meget træ og marmor som de dominerende farver og materiale. En del værelser har en intern trappe fra døren ned til soveværelset. Her findes værelser, der ligger i annekset, og disse har deres egen værelsestype.
Faciliteter:
- Aircondition
- Wi-Fi
- Satellit-tv
- Minibar
- Safetyboks
- Badeværelse med badekåbe, slippers og hårtørrer
- Barneseng på forespørgsel
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Barocco. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Wi-Fi
Parking / Garage
Hotelbar
Opvarmet pool
Tæt på by (under 3 km)
I by eller landsby
Mulighed for A/C
Køleskab/minibar
Safe
Hårtørrer
2 eller flere soveværelser
NB: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restaurant kan være sæsonlukket og kan indebære betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og Kanarieøerne). For Thailand er det næsten omvendt (højsæson er normalt fra oktober til april) - men der kan være forskelle fra rejsemål til rejsemål. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ
Adresse
Piazza Barberini
00187 Rome
Koordinater
Breddegrad: 41.903882
Længdegrad: 12.488066
Kort og afstande
Trevi-fontænen (Fontana di Trevi) ca. 600 m vis på kort
Den spanske trappe ca. 600 m vis på kort
Den fantastiske malerisamling i Palazzo Doria Pamphilj ca. 1 km vis på kort
Roms mest legendariske Ishus - Gelateria della Palma ca. 1.1 km vis på kort
Det fantastiske loft i Chiesa di Sant'Ignazio di Loyola ca. 1.1 km vis på kort
Pantheon, det antikke tempel ca. 1.2 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Vi har personligt udvalgt alle hoteller
Hoteller i nærheden

Monti Palace Hotel
88
Fantastisk
Bo i det gamle Monti-kvarter i Rom, centralt beliggende i byens historiske centrum, tæt på shopping og historiske steder som Colosseum og Piazza Venezia

Rome Times
86
Meget god
WOW!!! Her har den italienske flair for design og indretning fået fuld skrue, og resultatet er til 4 meget store stjerner. Det er ganske enkelt et meget raffineret design-hotel.

Crossing Condotti
95
Fantastisk
Bo på et smukt indrettet boutique-hotel i det centrale Rom i gåafstand til de mest populære seværdigheder og masser af restauranter og butikker.