
Velkommen til
Hotel Locarno


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Alle veje fører til Rom. Og på disse veje har rige og berømte, kunstnere og artister, turister og rejsende vandret i umindelige tider. Nogle af disse kreative sjæle, som fx Federico Fellini og Enzo Cucchi, valgte altid Hotel Locarno som deres hotspot, når de var på besøg i byen. Den dag i dag har hotellet bevaret sin sjæl, som har gjort stedet både klassisk og indbydende. Den atmosfære, der råder, får dig til at tænke på tidligere tiders Rom, samtidig med at du nyder moderne faciliteter og personlig service. Helt sikkert et boutique-hotel i topklasse.
Hotel Locarno ligger mellem Tiberen og den store park Villa Borghese i distriktet Tridente i Rom. Det er et fantastisk udgangspunkt, hvis du gerne vil bo midt i begivenhedernes centrum, men samtidig på afstand af de mest besøgte turistattraktioner. Her bor du et roligt sted, hvor du kan starte dagene med en morgengåtur i den smukke park, inden du slår dig ned i morgenmadslokalet for at nyde dagens første, italienske kaffe. Det er en optimal start på dagen, som giver energi forud for de kommende oplevelser og indtryk.
En gåtur gennem den evige stad
På trods af den lidt afsides beliggenhed tager det ikke mere en 20 minutter at gå til Trevi-fontænen og endnu nogle minutter at komme til både Pantheon og Piazza Navona. På din gåtur gennem byen kommer du forbi flere uafhængige butikker, små håndværksbutikker, hvor indehaveren holder fast i et erhverv, som er givet videre fra generation til generation, samt flere cafeer, restauranter og barer, hvor du når som helst på dagen kan slå dig ned og nyde en espresso og snakke med lokalbefolkningen. Personalet på hotellet giver dig gerne godt tips til deres favoritrestauranter i byen - gå heller ikke glip af at smage en ægte carbonara, når du nu er i byen, hvor retten blev født.
Kreative retter og smuk udsigt fra tagterrassen
Du spiser også godt i Hotel Locarnos restaurant, hvor du fra morgen til aften kan slå dig ned i den smukt indrettede spisesal - eller i den hjemlige have - for at nyde en god bid mad. Det kulinariske program tilbyder en menu, som baseres på sæsonens råvarer og indeholder alt fra klassiske, italienske retter til kreative versioner af lokale specialiteter. Fantasi er ledeordet for Domenico Smargiassi, som leder teamet i køkkenet. Du kan slutte aftenen af med en cocktail i Bar Locarno, som også er åben for offentligheden og lokker besøgende og de lokale til gode drikke i fint selskab. Gå heller ikke glip af et besøg på tagterrassen, som har en smuk udsigt over den evige stad.
Derfor skal du vælge Hotel Locarno
- Du vil bo på et boutique-hotel i Rom med dejlig atmosfære og en lang histore
- Du vil være nabo til den smukke park Villa Borghese
- Du vil kunne gå til flere af byens mest kendte seværdigheder
- Du vil kunne starte dagen med en generøs og god morgenmad
- Du vil have adgang til en restaurant og bar, som serverer god mad og drikke
- Du vil bo i smukke og hyggelige værelser
- Personlig service er vigtig på dig under din rejse
Godt at vide om Hotel Locarno
Du kan bestille transport t/r mellem lufthavnen og hotellet, når du bestiller din rejse. Wi-Fi er gratis og er tilgængeligt i alle rum (med forbehold for ændringer). Receptionen er åben 24 timer i døgnet. Der er elevator. Morgenbuffeten er tilgængelig alle dage mellem kl. 07.00-11.00 (med forbehold for ændringer). Eventuel turistskat betales på hotellet.
Officiel kategori
Escapeaways kategori
Loading feed...
Værelser
Hotel Locarno tilbyder 44 værelser og Suiter i forskellige størrelser og kategorier. Alle værelser er individuelt indrettet i en klassisk og elegant art-deco stil med velvalgte møbler, materialer og farver. Nogle værelser har balkon eller terrasse. Sengene har madrasser og sengelinned af højeste kvalitet. Alle værelser har moderne faciliteter som TV, gratis Wi-Fi, aircondition, værdiboks og minibar. De private badeværelser har bruser og/eller badekar, badekåbe, badetøfler, hårtørrer og luksus toiletartikler.
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Locarno. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Wi-Fi
Restaurant
Parking / Garage
Hotelbar
Mulighed for A/C
Mulighed for balkon/terrasse
Køleskab/minibar
Safe
Hårtørrer
NB: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restaurant kan være sæsonlukket og kan indebære betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og Kanarieøerne). For Thailand er det næsten omvendt (højsæson er normalt fra oktober til april) - men der kan være forskelle fra rejsemål til rejsemål. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ
Adresse
Via Della Penna 22
00186 Rome
Koordinater
Breddegrad: 41.909689
Længdegrad: 12.474698
Kort og afstande
Afstand til centrum ca. 0 m
Piazza del Popolo ca. 300 m vis på kort
Den spanske trappe ca. 900 m vis på kort
En af byens oaser, Villa Borghese ca. 1.2 km vis på kort
Roms mest legendariske Ishus - Gelateria della Palma ca. 1.3 km vis på kort
Pantheon, det antikke tempel ca. 1.4 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Vi har personligt udvalgt alle hoteller
Hoteller i nærheden

Monti Palace Hotel
88
Fantastisk
Bo i det gamle Monti-kvarter i Rom, centralt beliggende i byens historiske centrum, tæt på shopping og historiske steder som Colosseum og Piazza Venezia

Rome Times
86
Meget god
WOW!!! Her har den italienske flair for design og indretning fået fuld skrue, og resultatet er til 4 meget store stjerner. Det er ganske enkelt et meget raffineret design-hotel.

Crossing Condotti
96
Fantastisk
Bo på et smukt indrettet boutique-hotel i det centrale Rom i gåafstand til de mest populære seværdigheder og masser af restauranter og butikker.