Leon's Place




Officiel kategori





Vores vurdering

Hotel Leon's Place ligger lige ved den smukke byport Porta Pia på gaden Via XX Settembre. Navnet vil få den historieinteresserede til at løfte et øjenbryn, for det var netop her, de italienske tropper indtog Rom den 20. september 1870. I umiddelbart nærhed af hotellet finder du også et af Roms farverige fødevaremarkeder. Her handler de lokale husmødre, så det er en helt særlig oplevelse. Leon's Place er et lækkert designhotel opført i en smuk, gammel bygning indenfor Roms historiske bymure. At træde ind på hotellet er som at træde ind i en anden verden – en verden, hvor fantasien og kreativiteten har fået frit spil.
På det sort-hvide marmorgulv (fra Italien naturligvis) er der placeret hippe sofaer og store, bløde lænestole, der er spejle på væggene og enorme lysekroner og en spektakulær gynge der hænger ned fra loftet. Dette eventyrland skal opleves ved selvsyn! I lobbyen ligger hotellets Visionnaire Café, hvis elegante og farvestrålende udsmykning straks fanger øjet. Det er stedet til kaffe, et glas vin og en let snack i løbet af dagen og til et perlende glas champagne inden sengetid.
Morgenmaden på Leon's Place er en flot buffet med alt, hvad hjertet begærer, hvilket er lidt af et særsyn på et byhotel i Rom. Buffet'en serveres i den hyggelige morgenmadsrestaurant i hotellets underetage med de store hvælvinger i loftet.
For dig, der ikke kan undvære den daglige fitness, en tur i sauna, afprøve tyrkisk bad eller jacuzzi, ja dig er der også tænkt på her på Leon’s Place, der sammenlignet med andre gode by-hoteller tilbyder relativt mange faciliteter.
Derfor faldt jeg for Leon's Place
En personlig og avantgardistisk stil - så vækkes min opmærksomhed automatisk. Når det så oven i købet er gjort helhjertet, så begynder min kuglepen uden tøven at notere ned, for hellere en god original end... Og så er serviceniveauet fulgt med antallet af detaljer - en kombination, som de fleste vil sætte pris på, når "hele pakken" er med i prisen.
Sæt dig til rette i den futuristiske bar, hvor farverne hele tiden skifter og nyd en campari soda, som italienerne selv gør det. Du kan også tage din drink med ud i den udendørs lounge, der ligger i hjertet af Leon's Place med "havestole"- og borde.
Derfor skal du vælge Leon's Place
- Nærmeste lufthavn: 28 km
- Internetadgang/Wi-Fi
- Parkering
- I by eller landsby
Et hotel med charme og karakter