Velkommen til
Residenza San Calisto
Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Er du på udkig efter et lille hotel, hvor du kan føle dig hjemme og samtidig få en autentisk oplevelse af Rom? Så er det lille hotel Residenza San Calisto måske lige dét, du søger efter. Her kan du bo både på værelse eller i lejlighed i en rustik, traditionel stil. Alternativt kan du slappe af i læsehjørnet med en bog, eller nyde atmosfæren i den overdækkede gårdhave. Det ideelle sted efter en spændende og begivenhedsrig dag fyldt med nye oplevelser.
Residenza San Calisto er lige for dig, der ønsker at bo i hjertet af Tom og tæt på de lokale. Hotellet er beliggende på en lille, stille gade blot 100 meter fra Piazza Santa Maria, og herfra kan du nemt udforske Trastevere og alt, hvad bydelen har at byde på. Når du har brug for at koble af, kan du slå dig ned i læsehjørnet ved siden af receptionen, med en bog fra reolen. Hotellet har også en charmerende lille gårdhave, der er overdækket, hvor du kan nyde din aften og atmosfæren med et glas vin efter en lang dag med nye indtryk.
Skøn stemning i et hipt område med boheme-stil
I denne del af Rom finder du alt fra små markeder, lokale butikker og hyggelige trattoriaer, til smalle brostensbelagte gader, smukke kirker og fontæner. Mange mener, at netop Trastevere er den mest autentiske og hyggeligste af Roms bydele. Dette kunne hænge sammen med, at der som oftest er væsentligt færre turister, og at det er her hvor lokalbefolkningen foretrækker at bo. Du behøver altså ikke at befinde dig på den anden side af floden, for at opleve nogle af byens mest besøgte seværdigheder, da du her bor i gåafstand til de fleste af disse.
Alt inden for gåafstand
Fra hotellet kan du dermed gå over floden Tiberen, der slanger sig igennem Rom, og adskiller bydelene Trastevere og Prati. Via en af de tre broer, alternativt forbi Isola Tiburtina, kommer du over på den anden side på ca. 20 minutter, og du kan ligeledes gå til seværdigheder som Piazza Navona og Pantheon, som du kan nå på ca. 15 minutter til fods. Også Forum Romanum og Colosseum kan du gå til på ca. en halv time. Er du ikke meget for at trave af sted, selvom det er det bedste udgangspunkt for at opleve en by som Rom, kan du i stedet tage en af busserne der stopper i Trastevere. Som et alternativ, har du på hotellet også mulighed for at leje cykler.
Derfor skal du vælge Residenza San Calisto
- Du vil bo i hjertet af Trastevere-bydelen
- Du vil bo på et lille hotel med atmosfære
- Du vil bo i autentiske omgivelser
- Du vil bo i gåafstand til lokale restauranter, butikker og markeder...
- ... men samtidig i gåafstand til seværdigheder
- Du vil kunne bo i lejlighed med eget køkken
Godt at vide om Residenza San Calisto
På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at spise morgenmad på hotellet, men Residenza San Calisto samarbejder med en nærliggende café, hvor gæsterne af hotellet kan spise med rabat. Lokal turistskat betales på stedet. Venligst kontakt hotellet direkte og meddel forventet ankomsttidspunkt. Sen ankomst mulig på forespørgsel. Wi-Fi er gratis og tilgængelig på hele hotellet (med forbehold for ændringer). Der er desuden mulighed for at benytte en computer ved receptionen. Cykelleje er mod betaling på stedet.
Læs mere om Residenza San Calisto
Officiel kategori
Escapeaways kategori
Priser og tilgængelighed
Vælg afrejsested og datoer for at se tilgængelighed og priser for dette hotel
Loading feed...
Værelser
Residenza San Calisto byder på 6 værelser og lejligheder, alle i traditionel stil, og nogle med bjælkelofter, som giver en ægte, italiensk atmosfære. Værelserne er udstyret med moderne faciliteter som aircondition, TV, minibar, sikkerhedsboks, te- og kaffefaciliteter samt gratis Wi-Fi. Lejlighederne er derudover udstyret med køkkenniche med basale køkkenfaciliteter, og deluxe lejligheden har desuden en lille jacuzzi. Badeværelserne er udstyret med WC, bruser og/eller badekar, hårtørrer og toiletartikler.
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Residenza San Calisto. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Wi-Fi
Parking / Garage
Tæt på by (under 3 km)
I by eller landsby
Mulighed for A/C
Mulighed for balkon/terrasse
Køleskab/minibar
Safe
Elkedel (te og kaffe)
Hårtørrer
Tekøkken
NB: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restaurant kan være sæsonlukket og kan indebære betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og Kanarieøerne). For Thailand er det næsten omvendt (højsæson er normalt fra oktober til april) - men der kan være forskelle fra rejsemål til rejsemål. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ
Adresse
Via Dell'arco Di San Calisto 20
00153 Rome
Koordinater
Breddegrad: 41.889184
Længdegrad: 12.471613
Kort og afstande
Find jeres egen yndlingsrestaurant i Trastevere ca. 200 m vis på kort
Roms gamle blomstertorv, Campo de' Fiori ca. 900 m vis på kort
Porta Portese, loppemarkedet med alt mellem himmel og jord ca. 1.2 km vis på kort
Pantheon, det antikke tempel ca. 1.3 km vis på kort
Smag den bedste kaffe i Rom hos Sant' Eustachio il Caffè ca. 1.4 km vis på kort
Taler du sandt? Læg hånden i Bocca della verità og find ud af det ca. 1.4 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Vi har personligt udvalgt alle hoteller
Nærliggende hoteller
Adagio Aparthotel Rome Vatican
93
Fantastisk
Vil du have børnene med på storbyferie, og samtidigt have en pool at dyppe dig i, når børnene trænger til et hvil fra alle de fantastisk steder med gamle sten i Rom? Så overvej lejlighedshotellet Adagio.
Rinascimento
93
Fantastisk
Hotel Rinascimento ligger centralt i Rom tæt på flere af byens seværdigheder og attraktioner. Start dagen med god morgenmad bestående af italiensk kaffe og croissanter. Tæt på restauranter, pizzeriaer og enoteker.
Gasometer Urban Suites
93
Fantastisk
Bo på et moderne lejlighedshotel i suiter med mulighed for eget køkken, beliggende i Ostiense-kvarteret syd for centrum af Rom. Her kan du slappe af på tagterrassen med panoramaudsigt.