Rom Leonardo da Vinci lufthavn Fiumicino

Rom Leonardo da Vinci lufthavn Fiumicino

Rom Fiumicino Lufthavn der også kendes som Rom Leonardo da Vinci International Airport Fiumicino (lufthavnskode FCO), er Italiens største og en af de travleste lufthavne i Europa, der benyttes af millioner af rejsende årligt. De gode forbindelser ind til hovedstaden, Rom, gør den til et oplagt valg for dig, som vil opleve den enestående kulturarv og atmosfære i den gamle storby. Fra Rom Lufthavn er det også nemt at fortsætte videre til de mange andre skønne byer inde i landet eller langs kysten i Lazio-regionen. 

Fra togstationen inde i lufthavnen er der flere gange i timen afgang ind til centrum af Rom. The Leonardo Express kører således hver 30. minut (flere gange i myldretid) og dertil kommer regionale- og lyntog med forbindelse til mange andre byer i Italien. Der kører desuden forskellige busser til centrum af Rom - en tur som i de fleste tilfælde taget knap en time.

Flyselskaber

Italiens største flyselskab, Alitalia, har deres hovedbase i Rom Lufthavn. Derudover betjenes lufthavnen af en lang række store og små flyselskaber som blandt andet inkluderer SAS, KLM, British Airways samt lavprisflyselskaber som Vueling, Ryanair og easyJet.

Flyselskaber Alitalia har base i Rom Leonardo da Vinchi Fiumicino lufthavn

Foto: Alitalia har i mange år været det nationale flyselskab i Italien, men det er ikke sikkert det fortsætter sådan. Selskabet er dog i skrivende stund stadigvæk det største i Rom Fiumicno og har sin base her. 

Flyruter

For danske rejsende er de direkte ruter fra København med Alitalia, Norwegian og SAS mest interessante, men derudover er der ruter fra Rom Lufthavn til et væld af nationale og internationale destinationer.

Rom Fiumicino Lufthavn terminal

Foto: De fleste almindelige ruteflyselskaber som flyver til destinationer i Europa afgår fra terminal 3 i Rom Fiumicino, mens et lavprisselskab som easyJet afgår fra Terminal 2. Lufthavnen har i alt 5 terminaler. (foto er fra terminal 3.)

Lokal transport

Den offentlige transport forbinder Rom Fiumicino Lufthavn med områder af byen som Aventino, Capitolino, Celio, Esquilino, Quirinale Viminale, Vatikanstaten samt Aurelio og Mazzini. Der er også busforbindelse til Stazione di Roma Termini – Roms hovedbanegård, der også er en af Europas største. Lufthavnstog er også tilgængelige og består af både Leonardo Express og Metropolitan Train FM1, mens andre transportmuligheder er COTRAL busser, Schiaffini shuttle-busser og forskellige taxier, som forbinder mange nærtliggende interessante steder, som f.eks. Villa Adriano (Hadrians Villa), Castel Gandolfo, Lago di Bracciano og byen Frascati. Følg skiltene i lufthavnen til de forskellige busholdepladser.

Min kollega Lino har skrevet en uddybende artikel med informationer om lokal transport til og fra de to lufthavne Ciampino og Fiumicino, så skal du med bus, tog eller taxi til centrum, kan du få mere information om lokal transport her:

>> Information om transport fra lufthavne i Rom

Biludlejning

Der er skiltning fra ankomsthallen mod biludlejningsselskabernes parkeringshus. Adskillige internationale og nationale udlejere er til stede i lufthavnen med et stort udvalg af lejebiler. Lufthavnen ligger tæt ved motorvejen A91, som forbinder med ringvejen omkring Rom. I egen bil er det derfor nemt at fortsætte videre fra lufthavnen til din feriebolig.

>> Sammenlign priser på lejebiler i Fiumicino

Faciliteter i lufthavnen

Udover faciliteter som hæveautomater, informationsskranker og vekselbureauer finder du et omfattende udbud af butikker og spisesteder i Rom Lufthavn. Butiksområdet 'Shopping by Rome' rummer således over 200 forskellige butikker med alt fra italienske luksusmærker til lokale delikatesser.

Kort terminaler i Rom Fiumicino lufthavn

Foto: Kort over alle terminaler i Rom Fiumicino lufthavn (Klik på kort for at se det i stor størelse)

Fly ankomster og afgange

>> Se ankomster og afgange her

Information og kontakt

Adresse og kontakt

Aeroporti di Roma S.p.A. 
Rom Leonardo da Vinci International Airport 
Via dell’Aeroporto di Fiumicino 320 P.O. Box 
68 I-00050 Fiumicino, Lazio 
Italien 

Email: aeroportidiromaspa@pec.adr.it

Lufthavnskode FCO

Du kan se aktuelle flyafgange og læse mere om lufthavnen på den officielle hjemmeside her Du kan også se film fra lufthavnes kanal på You Tube eller følge på Google+

Bestil din pakkerejse til Rom online, nemt, billigt og sikkert.

Italiens mest berømte by, Rom, ligger i Lazio-regionen og er stedet, hvor man finder uendelig mange gamle monumenter og romerske ruiner. Denne enestående hovedstad er et paradis for turister og der findes mange luksushoteller, lejligheder og seværdigheder i verdensklasse – såsom Vatikanet; hjemsted for paven og den katolske tro, Colosseum, Forum Romanum og Pantheon, som kan dateres over 1000 år tilbage og som er blevet et velkendt vartegn.

Selvom man ikke kan komme uden om, at det er en vidtstrakt by, så ligger de mest interessante steder inden for et område, der markeres af Villa Borghese mod nord, Colosseum mod syd, Stazione di Termini mod øst og Tiberen mod vest, og det er også i dette område man finder den højeste koncentration af hoteller og lejligheder, som er meget efterspurgte.
Fiumicino Lufthavn ligger tæt ved Middelhavskysten og nås nemt fra byens historiske centrum, som er på UNESCO’s verdensarvsliste. Andre højdepunkter er Musei Capitolini, Domus Aurea, Palazzo Farnese, Trevifontænen og Den Spanske Trappe, en imponerende, barok trappe, der stammer fra 1723, og som gennem tiden ofte er blevet fotograferet.

Læs mere mere om Rom i vores rejsemålsguide og bestil din rejse til Rom online hos specialisten

Se lufthavnens beliggenhed på kort

>> Læs mere om lufthavne