Romanico Palace Hotel




Officiel kategori




Escapeaways vurdering

Bekvemt hotel i ambassadekvarteret
Et virkelig dejligt og stilsikkert hotel med høj standard på alle områder beliggende i et yderst behageligt kvarter i centrum af Rom.
I grunden siger billederne alt om dette hotel, men lad os blot tilføje et par ord. Det ligger i det mondæne, rolige kvarter bag Den Spanske Trappe, tæt på Via Veneto og den store park ved Villa Borghese.
Stilsikkert gennemført
Hotellet er særdeles velholdt, og det fortjener uden diskussion sine fire stjerner langt mere end så mange andre hoteller i Rom. Såvel værelser som lounge, hall, bar og ikke mindst morgenmadssalen på 7. etage med udsigt over byens tage er gennemført stilsikre, og det på en meget behagelig måde.
Fitness- faciliteter
At her er døgnreception (uden sprogproblemer), aircondition, trådløs internetforbindelse (mod betaling), roomservice, mulighed for babysitter osv. virker næsten overflødigt at bemærke. I kælderen finder man desuden wellness- og fitness-faciliteter.
Charmerende værelser
Værelserne er klassiske i indretningen med en elegant finish. Alle værelser råder over lcd-satellitfjernsyn, wi-fi internetforbindelse (mod betaling), minibar, værdiboks, hårtørrer på badeværelserne, der desuden har toilet og bruser. Deluxe-værelserne har i tilgift et noget mere luksuriøst badeværelse udført i marmor og værelserne er dekorerede med frescomalerier. Alle værelserne er for ikke-rygere.
Derfor skal du vælge Romanico Palace Hotel
- Nærmeste lufthavn: 28 km
- Internetadgang/Wi-Fi
- Parkering
- I by eller landsby