Terrazza Banchi Vecchi




Escapeaways vurdering

Centralt beliggende lejlighed med tagterrasse
Her får du en flot og velholdt lejlighed med al moderne komfort og en dejlig tagterrasse beliggende i kort afstand fra Campo de' Fiori og Piazza Navona. Hvad mere kan du ønske dig?
Her bor du tæt på det hele (i det omfang det er muligt i Rom...). Denne velholdte lejlighed ligger tæt på Campo de' Fiori og Piazza Navona, men samtidig i så tilpas lang afstand, at du ikke lever midt i alt nattelivet, der præger disse områder.
Lys moderne stil
Lejligheden ligger på tredje etage i en nydelig gammel bygning i den fredelige Via dei Banchi Vecchi, og den er karakteriseret ved en lys, moderne stil og et lækkert møblement. Lejligheden er udstyret med aircondition, opvaskemaskine og vaskemaskine.
Treværelseslejlighed med 4 sovepladser Lejligheden består af stor stue med sofaarrangement, spisebord og fladskærmsfjernsyn (med satellitkanaler), hvorfra du har adgang til et velindrettet åbent køkken (fire gasblus, ovn, køleskab og opvaskemaskine), soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med to enkeltsenge og et badeværelse med opmuret brusekabine og toilet. Fra stuen har du adgang til en lille terrasse med bord og to stole, og herfra kommer du op på den ca. 30 m² store tagterrasse med et stort bord, stole og parasol.
Derfor skal du vælge Terrazza Banchi Vecchi
- Nærmeste lufthavn: 34 km
- Restaurant
- I by eller landsby
- By under 3 km væk