
Velkommen til
The Radical Hotel


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
The Radical Hotel er et moderne hotel beliggende centralt i Rom, mellem Termini centralbanegården og Villa Borghese, den smukke have med de gamle, historiske bygninger. Her kan du slappe af med morgenmad på værelset, og nyde et glas vin og et stykke kage i baren. På dette hotel bor du desuden i gåafstand til seværdigheder, restauranter og offentlig transport, der kan tage dig rundt i byen.
Det moderne boutique hotel The Radical Hotel er det ideelle gemmested for dig, der ønsker at bo på et mindre hotel, lidt væk fra de travleste gader, men stadig centralt i Rom. Herfra er du kun en kort gåtur fra seværdigheder som Villa Borghese og Trevi-fontænen, samt offentlig transport, du kan gå til på få minutter; både metro og centralbanegården Termini.
Her finder du et hotel, med fokus på indretning og detaljer, som er minimalistisk-inspireret, og med bløde, men farverige nuancer og detaljer.
Som at være hjemme i din egen stue
I lobbyen finder du et loungeområde, hvor formålet er at få dig til at føle dig hjemme og slappe af, som var du i din egen stue. Her kan du lave dig en kop kaffe, som du kan drikke mens du læser en bog fra bogreolen, eller gå på opdagelse i hotellets pladesamling, og sæt en plade på grammofonen. Lobbyen er det ideelle sted at slappe af efter en lang dag, enten alene eller sammen med dine medrejsende.
Få morgenmad på sengen hver dag
Hotellet har ikke nogen morgenmadsstue, men giver dig muligheden for hver dag at bestille morgenmad til dit værelse. Her finder du en à la carte-menu, hvorfra du kan bestille forskellige morgenmadsretter. Dette med formålet om at reducere spild og imødekomme gæsternes ønsker om valgmuligheder. Der er desuden mulighed for veganske og glutenfri alternativer, såfremt forespørgsel sker i god tid.
Bar med skiftende vin-udvalg
The Radical Hotel har en lille bar med et udvalg af forskellige røde, hvide samt rosé vine og bobler. Udvalget er skiftende, og du har mulighed for at udforske forskellige italienske druesorter. Her kan du desuden også spise et stykke kage fra dagens udvalg.
Derfor skal du vælge The Radical Hotel
- Du vil bo på et moderne hotel med en hjemlig atmosfære
- Du vil bo tæt på offentlig transport og seværdigheder
- Du vil bo på et hotel med à la carte morgenmad på værelset
- Du vil bo på værelse/suite med minimalistisk indretning og designermøbler
- Du vil bo centralt i Rom, men lidt væk fra de travle gader
Godt at vide om The Radical Hotel
Lokal turistskat betale på stedet. Wi-Fi er gratis og tilgængeligt på hele hotellet (med forbehold for ændringer). Receptionen er åben 24-timer i døgnet (med forbehold for ændringer). Venligst kontakt hotellet i god tid og meddel forventet ankomsttidspunkt. Der er privat parkering i nærheden (skal reserveres på forhånd - mod betaling).
Hotelstandard
Escapeaways kategori
Loading feed...
Værelser
The Radical Hotel byder på 11 værelser og suiter med moderne, minimalistisk indretning, og i forskellige størrelser og typer. Alle værelser har faciliteter som minibar, sikkerhedsboks, TV, telefon, gratis Wi-Fi og aircondition. Suiterne har desuden også kaffemaskine. Badeværelserne er udstyret med WC, bidet, bruser og/eller badekar, hårtørrer og toiletartikler. Suiternes badeværelser har desuden også badekåber og badetøfler.
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på The Radical Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Wi-Fi
Hotelbar
Tæt på by (under 3 km)
I by eller landsby
Mulighed for A/C
Mulighed for balkon/terrasse
Køleskab/minibar
Safe
Elkedel (te og kaffe)
Hårtørrer
NB: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restaurant kan være sæsonlukket og kan indebære betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og Kanarieøerne). For Thailand er det næsten omvendt (højsæson er normalt fra oktober til april) - men der kan være forskelle fra rejsemål til rejsemål. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ
Adresse
Via Umbria 7
00187 Rome
Koordinater
Breddegrad: 41.905813
Længdegrad: 12.492753
Kort og afstande
Trevi-fontænen (Fontana di Trevi) ca. 1 km vis på kort
Den spanske trappe ca. 1.1 km vis på kort
En af byens oaser, Villa Borghese ca. 1.2 km vis på kort
Det fantastiske loft i Chiesa di Sant'Ignazio di Loyola ca. 1.5 km vis på kort
Den fantastiske malerisamling i Palazzo Doria Pamphilj ca. 1.5 km vis på kort
Roms mest legendariske Ishus - Gelateria della Palma ca. 1.6 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Vi har personligt udvalgt alle hoteller
Hoteller i nærheden

Monti Palace Hotel
88
Fantastisk
Bo i det gamle Monti-kvarter i Rom, centralt beliggende i byens historiske centrum, tæt på shopping og historiske steder som Colosseum og Piazza Venezia

Rome Times
86
Meget god
WOW!!! Her har den italienske flair for design og indretning fået fuld skrue, og resultatet er til 4 meget store stjerner. Det er ganske enkelt et meget raffineret design-hotel.

Crossing Condotti
96
Fantastisk
Bo på et smukt indrettet boutique-hotel i det centrale Rom i gåafstand til de mest populære seværdigheder og masser af restauranter og butikker.