
Velkommen til
Grand Hotel Alassio


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Du vælger Grand Hotel Alassio, fordi du elsker et storslået hotelmiljø og havet! Havet spiller helt bestemt hovedrollen.. sammen med dig og hotellet. Du oplever bedst havet på to måder: enten ved at spise morgenmad eller middag på den panoramiske strandterrasse, eller ved at slå dig ned i en af liggestolene på stranden nede ved vandkanten. Her går afslapning og god mad hånd i hånd. Og sådan går de fleste gæster også - altså, hånd i hånd. Og for lidt omveksling, kan du gratis låne cykler af hotellet, såfremt de ikke allerede er optagede af nogle andre.
Her bor du dermed i den hel uimodståelige badeby, Alassio, på den Italienske Riviera. En by, der tiltrækker badegæster, som også ønsker at opleve en følelse af luksus. I bunden af indkøbsgaden dukker Grand Hotel Alassio op byens stolthed med 5 hotelstjerner, og med historie tilbage fra 1800-tallet, i Neo-klassisk stil. Du kan ikke undgå den store og imponerende bygning, som ligger kant mod kant med havet og stranden. Her er mottoet, med fødderne i havet, hjertet i historien og et øje ind i fremtiden.
Foruden sin fantastiske beliggenhed, hvor du kan veksle mellem sol, badestunder og byliv, byder hotellet på en klassisk service, komfortable værelser med eller uden havudsigt, en skøn spa og god mad med fokus på liguriske specialiteter. Indretningen er sober med moderne input, og der findes rigeligt med steder at slå sig ned. Selv udendørs kan du sippe af noget godt at drikke, samtidig med at du skuer ud over stranden og havet.
Gazebo Restaurant, 18.97 og Piano Mare Lounge Bar hedder hotellets tre steder, som lokker med mad og drikke. Gazebo Restaurant finder du på den private strand. Elegant og smagfuldt er hvad du kan forvente her. Og hvor gamle opskrifter får et moderne tvist. 18.97 er en bistro og napolitansk pizzeria. Her trives især børnene, da de kan bestille en pizza foruden salater, sandwich og snacks. Piano Mare Lounge er stedet hvor du går hen, når du ønsker at bestille farverige cocktails og snacks... og se solnedgangen.
På den ene side af hotellet finder du altså mængder af vand (Middelhavet, vel at mærke) - men på den anden side af hotellet finder du også en masse vand. Naboen er nemlig den legendariske spa, Thalassio Medical Spa. Folk kommer langvejs fra for at modtage deres behandlinger, som de har et bredt udvalg af. Som gæst på hotellet har du gratis adgang til centeret, som både har en ekstern indgang og en direkte indgang fra hotellet via en viadukt. Du kan blandt andet se frem til en indendørs pool, sauna, tyrkisk bad, jacuzzi og fitness - mens massage og de forskellige skønhedsbehandlinger er mod betaling, selvfølgelig.
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Værelserne på Grand Hotel Alassio er smukke, moderne og anelse minimalistiske i urtrykket. Mange vender ud mod Middelhavet - og enkelte har egen terrasse med havudsigt. Enkeltværelser forefindes.
Eksempel på værelser:
- Dobbeltværelse (superior) med udsigt til bjergene. Ca. 18-20 m²
- Dobbeltværelse (superior) med havudsigt. Ca. 18-20 m²
- Dobbeltværelse (deluxe) med stor terrasse og havudsigt. Ca. 20 m²
- Dobbeltværelse (deluxe) med udsigt til bjergene. Ca. 20 m²
- Familieværelse med udsigt over bjergene eller havet (nogle med fransk sofa). Ca. 23-28 m²
- Suite findes i forskellige varianter, som f.eks. med balkon og udsigt over havet. Ca. 44 m²
Faciliteter:
- Wi-Fi
- Aircondition
- Satellit-TV
- Minibar
- Sikkerhedsboks
- Hårtørrer
- Badeværelse med WC, bruser eller badekar, badekåber og tøfler
- Babyseng på forespørgsel (gratis)
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Vigtige oplysninger
Receptionen er åben 24/7. Hotellet kan tilbyde vaskeservice samt bagageopbevaring. Garageplads kan bestille efter tilgængelighed, betales på stedet.. Lokal turistskat betales på stedet. Medbragte husdyr er på forespørgsel og mod gebyr. Babyseng kan lånes på forespørgel.
Børn under 4 år må ikke opholde sig i spa-afdelingen, og gæster under 18 år må ikke opholde sig uden en voksen i selskab. Derimod findes en børneklub (fra 3 år og op) fra midten af juni til midten af september.
Gazebo Restaurant er åben til frokost mellem kl. 12.30-14.30 og aftensmad kl. 19.30-22.30. Bistroen er åben til morgenmad mellem kl. 07.45-10.45, frokost 12.30-14.30 med forlængelse på en time i weekenderne, og aftensmad kl. 19.30-22.30 med forlængelse på en halv time fredage og lørdage. Snackbaren er åben hver dag fra kl. 12.30-18.00, og Piano Mare hver dag fra kl. 09.30 til sent på natten. Vi tager forbehold for eventuelle ændringer gældende åbningstiderne.
Alassio er vældig populært om sommeren pga. dens skønne strand og rige handelsliv. Det betyder, at det er en kamp at finde en parkeringsplads i byen, og vi anbefaler dig at bestille en garageplads (mod betaling) via hotellet for at undgå eventuelle frustrationer. Hvis du ankommer til hotellet i bil, anbefaler vi at du tager vejen Piazza Partigiani lidt sydvest for hotellet. Her finder du et kontrolpunkt, som hotellet åbner, således så du kan komme hele vejen ind til hotellet og kan læsse bagage af.
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Grand Hotel Alassio. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Wi-Fi
Restaurant
Mulighed for hav- eller søudsigt
Parking / Garage
Hotelbar
Indendørs pool
Mulighed for A/C
Mulighed for balkon/terrasse
Køleskab/minibar
Safe
Hårtørrer
Træningsrum
Spa / Wellness
Tæt på by (under 3 km)
Tæt på stranden (under 1500 m)
I by eller landsby
Tæt på vandet (under 4 km)
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Via Gramsci 2-4
17021 Alassio
Koordinater
Breddegrad: 44.009075
Længdegrad: 8.175907
Kort og afstande
Nærmeste strand ca. 25 m
Afstand til centrum ca. 500 m
Albenga ca. 7 km vis på kort
Museet tilegnet Fiat 500 i Garlenda ca. 11 km vis på kort
Vandlandet Le Caravelle i Ceriale ca. 12 km vis på kort
San Bartolomeo al Mare ca. 15 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden